Opdatering Milo {{forumTopicSubject}}

Lige først en lille for historie til dem som ikke kender den. Vinteren 05/06 begyndte det at gå skidt for Milo, februar 06 gik jeg til dyrlægen med ham for at få en dom med HD D/E hofter og slidgigt. Marts 06 fik Milo så lagt guld i hofterne. Fra da af til nu har hans liv været som en rutchebane med op og ned ture. Til at starte med var der langt mellem de dårlige perioder, men inden for det sidste halve år ca, er de dårlige perioder blevet tætter på hinanden og værre.

Efter Milo havde haft en lille uge, hvor han virkelig havde haft det skidt, besluttede vi os for at lade ham gennemgå endnu en undersøgelse. Denne gang ville vi have en dyrlæge ude fra til at kigge ham igennem fra bunden af og få han mening. Vi fik så en tid på Fakse dyrhospital i uge 42 hos Ken Lindeblad, som er kendt for at være meget grundig og god.

Milo havde ugen forinden haft det virkelig dårligt og et eller andet sted, var jeg egentlig afklaret med at jeg ikke fik ham hjem igen. Da hans adfærd virkelig havde taget en kæmpe drejning. Han havde fuldstændig mistet gnisten i øjenen, det virkede som om han virkelig havde haft ondt i bagbenene, han mistede ligeså nogle skridt, når han løb rundt, det som var prikke over i´et var, da han træk sig væk fra familien, hva han aldrig gør, han skal helst være hvor vi er – nu lagde han sig pludselig i bryggerset eller ud i hundegården helt alene.

Nå men vi tog til Fakse med ham. Dyrlæge ville lige starte med at se ham gå ude i det fri, så vi gik en tur, hans vurdering var det så fint ud, vi gik så ind, hvor han begyndte at undersøge Milo fra top til tå, bagbenene fik en ordentlig tur frem og tilbage, Milo fandt sig i det og viste ikke særlig meget tegn på der var smerter. Dyrlægen mente ikke, han havde så store smerter, som den beskrivelse vi gav, selvfølgelig blev jeg glad, men hvad var det så, som gjorte at Milo ikke havde det godt ??

Det sidste halve år er Milo´s pels og hud begyndt at ligne noget der er løgen og han har tabt sig næsten 6 kg, trods han egentlig spiser mere end han skal have af sin hundemad og får lakseolie hverdag og aldrig har været en overvægtig hund. Vi fik talt frem og tilbage om denne forandring og dyrlægen mente det måske kunne skyldes hans stofskifte, så han tog en blodprøve af Milo og vi ville få svar dagen efter. Jeg ringede så til Ken og han havde svarene på Milo´s blodprøve – alt var indefor normalen, hvad så nu..selvfølgelig glad igen, men stadigvæk ikke nogle svar, vi kunne bruge til noget…

Nå men Ken ville så gerne have Milo ind igen til nogle røgentbilleder og denne gang skulle jeg give ham en masse motion inden vi kom for at se om Milo så havde smerter. Så her til morgen var vi så på en god gå/løbe tur inden vi skulle være der kl. 8.20. Ken undersøgte igen Milo´s ben/hofter/ryg, Milo træk sig en smule på sit venstre ben, men stadigvæk mente Ken ikke at det var grunden til han smerte og forandring. Jeg plejer at bruge Metacam til ham men det har ikke rigtig nogen virkning mere, så Ken ville have vi prøvede Previcox for at se om det gjore en forskel, så det er vi gået i gang med i dag. Dog mente Ken at Milo var et mysterium.

Vi stod og talte og jeg begyndte at fortælle om Milo´s liv også om da han i sin tid blev kastereret og han kun havde en sten i pungen. Min egen dyrlæge havde prøvet at kigge efter den inde i ham, men kunne ikke finde den, hun mente den var så lille at den var uden betydning eller at den overhovedet ikke var der. Da jeg fortalte det til Ken, var det som om der gik et lys op for ham og han sagde at det var en meget vigtig detalie og det kunne være katastrofalt. I alle hans år har han kun oplevet en han hund uden nogen sten overhovedet og det kunne man tydeligt se på den – den var en totalt intet køns hund.

Så det kan være det er den lille eller nu måske store sten der gør min Milo så syg. Milo skal nu have taget en ny blodprøve for at se om der er noget hormon i, men da Ken ikke på stående fod lige viste om den kunne tages som normalt og hvor den skulle sendes til, ville han lige undesøge det og så ringe efter os igen.

Sådan en sten kan være næsten hvor som helst i kroppen selv kan den ligge i lungerne, der kan også være gået cancer i, jeg må indrømme at det lyder som en stor omgang. Han skal så også scannes og igennem en operation, men nu må vi se hvordan det står til.
Jeg håber i hvert fald at det giver os svaret på, hvorfor min Milo har gennem 2 år nu været syg – og vi har altid troet det var hans hofter, da der var så mange tegn, der viste det. Set i bagspejlet ved jeg ikke om jeg kunne havde gjort det anderledes, jeg er virkelig ked af det, jeg troede det var hofterne det var galt med og måske viser det sig det er en tåbelig sten i hans krop, der gør ham så syg. Jeg er bare glad for vi nu har valgt en meget dygtig dyrlæge, som giver sig tid og ikke giver op, jeg tror på han finder årsagen, han giver i hvert fald ikke så nemt op.