Tæver der slås {{forumTopicSubject}}

Jeg har skrevet om dette før - og nu er det desværre aktuelt igen

Kenia angriber Vilma temmelig voldsomt. Hun har gjort det før, men ikke så vildt - og det stoppede ligeså pludseligt, som det var begyndt.
Nu har vi balladen igen - og denne gang værre. Dvs det meste af tiden - sådan cirka 92% er hundene glade for hinanden - søde og legende og kærlige, men pludselig på ture går Kenia seriøst til angreb på Vilma - der underkaster sig helt og aldeles. Med seriøst mener jeg, at Kenia går efter struben - og rusker, hvis hun kan komme til det.
Hun bliver selvfølgelig stoppet straks - og efterfølgende er der intet at mærke på nogen af dem umiddelbart.

Kenias angreb har ikke på mindste måde været kamp, for Vilma gør ikke modstand - og hun synes fuldstændig upåvirket to sekunder efter - og driller Kenia videre som den irriterende lillesøster. Ja, det stoppes også, når det ikke er leg for dem begge.

Vores dyrlæge mener, at årsagen kan være, at Kenia er tæt på løbetid. Men hvorfor pludselig en SÅ voldsom reaktion på dette? tænker jeg.

I skrivende stund er hundene adskilt - Vilma er hos mig og Kenia hos min exmand. Hundene savner hinanden meget, når de er hver for sig, men jeg kan simpelthen ikke se anden løsning her og nu - og er SÅ ked af situationen.

Gode råd og/eller erfaringer modtages med taknemmelighed.