Farvel Salik {{forumTopicSubject}}

Jeg ville ønske, at jeg aldrig skulle lave det her opslag, for jeg ville ønske, at vi altid kunne beholde vores fantastiske hunde. Sådan er det desværre ikke, heller ikke hos os.

I går måtte jeg sige farvel verdens aller bedste hund og min elskede ven Salik.

Salik var blevet en gammel dreng på snart 13 år og det kunne desværre mærkes på ham, også mere end hvad rimeligt var.

Salik havde i de seneste år haft gigt, en permanent skadet forpote og spondylose i ryggen. På trods af behandling blev hans ryg værre og værre og det betød også, at Saliks førlighed i sine bagben blev mere og mere begrænset. Tabet af førlighed i bagbenene er kommet langsomt, men i de seneste par uger, er det gået hurtigt og fra at Salik for en uge siden kunne gå mindre ture, løbe osv. havde han i de seneste dage svært ved bare at rejse sig og gå igennem stuen uden at hans bagben skred ud og han faldt. Der var intet andet, jeg kunne gøre for at hjælpe ham, end at sige farvel og sende ham af sted på hans sidste rejse.

Hos mig startede eventyret med Salik for 12 år siden, da jeg overtog ham, da han var 10 måneder gammel. Siden den dag har tiden været fyldt med dejlige oplevelser sammen; lange ture i skoven, til stranden, over heden, i mosen, teltture og hygge på sofaen med snacks. Salik elskede det hele og lod aldrig muligheden gå fra sig for at løbe igennem skoven, springe i og svømme i alle søer, grave store huller på stranden og passioneret spise snacks. Han elskede at være ude og opleve alting, han elskede at lege og træne og han elskede at være sammen med sine venner. Han var altid så blid, kærlig og sød ved alle.

Efter at have spist sine yndlingssnacks til morgenmad sov Salik stille ind på et tæppe foran brændeovnen.

Jeg er så glad for, at det var mig, der fik lov at være med på Saliks eventyr og jeg kommer til at mangle og savne ham helt forfærdeligt meget