{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.166 visninger | Oprettet:

Indbyrdes hierarki mellem hundene i hjemmet {{forumTopicSubject}}

Jeg forsøger at formulere det her på en måde, så det er MEGET tydeligt, at jeg ikke er en Cesar Milan/Faxefjols-type, som mener at hunde vil dominere og overtage verdensherredømmet.

Jeg har Dorit på 9,5 år (steriliseret) og Ellie på 15 måneder (intakt). Før Ellie var her Bella, som var godmodig og tydelig. Dorit var aldrig i tvivl om, at af de to, var det Bella der bestemte. Der var ALDRIG ballade mellem de to, ud over 2-3 situationer, hvor de stod på afstand og skændtes. Da Bella var væk, var Dorit alenehund i et halvt års tid, og hun elskede det!

Fra jeg fik Ellie hjem i juli sidste år, har jeg prioriteret at få alenetid med Dorit, og har sørget for at hun har fået my mere opmærksomhed end Ellie, når vi er hjemme. Dorit har hele tiden ment, at det er hende der er dronningen af huset, og at hun sætter rammerne for Ellies ophold på matriklen.

Jeg kender jo Dorit, så Ellie er valgt med henblik på at få en hund, der ikke går med på Dorits trang til at herske, og for at undgå for mange konflikter imellem dem af den grund. Og Ellie ér meget, meget tålmodig over for Dorits mange og skiftende regler.

Nu har Ellie haft 2 løbetider, og hendes lunte over for Dorits regeren bliver kortere. De har resulteret i et (velfortjent) hak i Dorits ene øre. Det var en situation der opstod ved spisetid, hvor Dorit er ekstra umulig, og trods mine ret strenge regler om hvem der er hvor, når maden forberedes, lykkedes det Dorit at snige sig udenom. Det er den eneste gang at der har været fysiske skader. Den håndfuld andre gange hvor de har toppedes, har det "bare" været skinangreb. De stopper altid når jeg hæver stemmen, og der er aldrig bøvl imellem dem når de er alene hjemme, eller når vi går tur.

Når vi går tur og møder fx en sur hund, går Dorit om bag Ellie og gemmer sig. Men i alle andre situationer, er det Dorit der sørger for at eliminere faren. Ellie er meget cool omkring sure hunde, heste der kommer imod os osv., og den ro smitter af på Dorit.

Som sagt var der aldrig tvivl om, at det var Bella der var "dronningen". Og som det er nu, er Dorit selvudnævnt "dronning".

Men jeg har en ide om, at alle egentlig vil have det bedst med, at det bliver Ellie der er "dronningen", og den der påtager sig ansvaret for at der er fred imellem dem. Problemet er bare, at Dorit er vældig stædig, og jo også temmelig....ubegavet smiley Jeg plejer at sammenligne Dorits ego med Donald Trumps smiley Hun er totalt urealistisk i, hvad hun tror hun kan. Og Ellie er jo ret ung, og stadig fuld af ballade og narrestreger.

Er der andre der har erfaringer med at "hjælpe" en yngre hund til at indtage tronen?

Det kommer aldrig til at ske at jeg skiller mig af med den ene, og de kommer ikke til at leve adskilt herhjemme. Det er som sagt primært omkring spisetid, at de skændes, og det har jeg sådan fået ok styr på efter hakket i øret. Jeg kunne dog godt tænke mig at hjælpe begge til at hvile i deres roller.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Indbyrdes hierarki mellem hundene i hjemmet
  • #1   31. aug 2023 Kort og godt, det projekt er efter min erfaring, ikke muligt, alder betyder rigtig meget hos hunde, så en så meget ældre tæve vil automatisk være den dominerende.
    Det du, efter min mening, bør gøre er omvendt, hjælp Dorit med at være chef.
    Dvs Dorit fodres først, kommer ud først, får snor på først, og så videre.


  • #2   31. aug 2023 Jeg har set det virke, dog ved hanhunde, at den unge har overtaget tronen. Men i alle tilfælde, har den unge han været noget ældre, end Ellie er nu.

    Men jeg fortsætter med at gøre Dorit til dronningen, som du foreslår, Bodil smiley Så må jeg se om Dorit vælger selv at trække sig tilbage, når hun bliver ældre.

    Og tak, jeg synes jeg har brugt uforholdsmæssigt meget tid på at spekulere over emnet, så det er dejligt at høre nogle erfaringer smiley


  • #3   31. aug 2023 Det er heller aldrig lykkedes mig, specielt da jeg havde gravhunde, havde det ind imellem været ønskeligt, at man kunne hjælpe en yngre til at være den bestemmende, for uenigheder gravhundetæver imellem går heller ikke altid stille af smiley

    Og på et tidspunkt havde jeg en tæve, som heller ikke havde verdens største IQ, men som absolut ikke selv var klar over det eller ville erkende det og hun var en elendig konfliktløser. Hun blev på tronen til sin død.

    Hos whipperne går det helt af sig selv, de er så meget mere flokdyr. Min afdøde Ghini var i mange år flokkens ubestridte leder, hun havde fuldt styr på de andre og afværgede konflikter blot ved at gå imellem de to stridende og samtidig sende dem et bestemt blik og en let løftet overlæbe.

    Hun trak sig selv, da hun blev omkring de 10 og det var ikke hendes datter, Bianchi, som fik lov til at tage over (hun har heller ikke så mange hjerneceller), men derimod ældste barnebarn, Tilla som nu er 4½ og det var tydeligt at Ghini hjalp hende i starten, men næsten fra den ene dag til den anden var det Tilla som tog over, Bianchi har aldrig haft konflikter med Tilla og aldrig forsøgt at agere leder.

    Tilla er som Ghini en tavs leder, knurrer aldrig, sender bare et blik eller går imellem de to, der diskuterer, hvis det bliver for hedt, men ofte lader hun de stridende klare ærterne selv.
    Man skal ikke tage fejl af hendes diskrete ledelsesstil, hun har altid styr på, hvor samtlige firbenede og tobenede befinder sig og åbner Tilla munden og gør, så skal man rejse sig og kigge efter, for det sker aldrig uden grund.

    Jeg elsker at iagttage, den dynamik, som er de enkelte individer af flokken imellem smiley


  • #4   31. aug 2023 Bella var også den tavse og bestemte leder, og det smittede af på alle hunde omkring os. Når vi gik tur med andre, var det helt tydeligt, at Bella var dén der havde styr på tropperne smiley

    Dorit er nok ret meget som du beskriver gravhundene. Måske er det bare sådan det er, når man er 3/4 lort høj, og skal forsøge at bestemme smiley Og Ellie er egentlig sød til at respektere det, men der er alligevel grænser for, hvor meget hun vil finde sig i fra Don Dorit, den lille tyran smiley


  • #5   31. aug 2023 Anne - Jeg forstår godt Ellie smiley

  • #6   31. aug 2023 Jeg tror også at du skal gøre det omvendt og støtte Dorit i at være leder. Ihvertfald her og nu.
    Jeg ville dog sørge for at hun ikke bare tyranisere, bare fordi hun kan. smiley


  • #7   31. aug 2023 Zenta, jeg gør også ALT for ikke at lade Dorit være en tyran, men fx når jeg ordner aftensmad til dem, sætter jeg Ellie ud i et andet rum, imens jeg er med Dorit i køkkenet og gør maden klar til dem. Dorit har så fundet ud af, at den ene dør ikke lukker helt, og i sin glæde og begejstring over at hun skal have mad, får hun møflet døren op og løber ud til Ellie og forsøger at hoppe op i hovedet på Ellie, imens hun vil hyrde hende ud. Og så får man altså et hak i øret smiley

    Det kan også være når de får en tyggegodbid, at Ellie går afsides med sin, og pludselig skrider Dorit fra sin egen, for at kræve at få Ellies.

    Ellie efterkommer alt jeg beder hende om, og er ikke den der lægger op til ballade, men nogle gange gider hun bare ikke mere pis smiley Jeg tror at de fleste andre hunde have givet Dorit en gedigen røvfuld for længe siden...


  • #8   31. aug 2023 Min erfaring med flokdyr er at hvis den unge skal være den der bestemmer, sker det naturligt når den unge bliver mere moden og selv varetager rollen smiley

  • #9   31. aug 2023 Ja lige præcis den adfærd ville jeg ikke forstærke hende i. Altså at være et røvhul bare fordi man kan. smiley

  • #11   31. aug 2023 Det er svært at rådgive om andres hunde, som man ikke kender. Men jeg har haft yngre tæver, der har overtaget, hvor det er gået helt afslappet. Det er ikke alle ældre tæver, der har evnerne og behovet for at være leder, hvor i mod en yngre tæve kan være en mere oplagt leder for flokken.
    Et eksempel var da min første tæve Koko døde. Hun var en rigtig god leder, der i den grad hvilede i positionen, så ingen rigtig stillede spørgsmål, om hvem der bestemte, og hun havde ikke behov for at "føre sig frem" eller hele tiden demonstrere at hun bestemte. Det var bare en selvfølge for alle. Da hun døde, havde jeg hendes datter Izoure på 9 år og Rille på 3 år samt Rille's hvalpekuld på et par uger. Hverken Izoure eller Rille havde nogen sinde været topdog eller vist tegn på gerne at ville være det, og der var ikke rigtig nogen af dem, der overtog tronen.
    Så da Rilles Datter Esibelle blev unghund 10-11 mdr. overtog hun helt naturligt positionen. Det gik helt fredeligt for sig, og hun viste sig også at være en supergod alpha hund, der hvilede i positionen.

    Det var så ikke nødvendigt for mig at blande mig, fordi det gik fredeligt for sig, så på den måde svarer jeg ikke helt på dit spørgsmål. Men generelt ville mit udgangspunkt være at bakke op om den hund, der egnede sig bedst, ikke nødvendigvis den ældste.

    Det er rigtig at alder ofte betyder meget, men man skal passe på, ikke at bakke op om en rangfølge som ikke føles naturlig for nogle af hundene, ud fra en menneskelig og sympatisk tanke om, at min gode gamle hund skal i hvert fald ikke være nr. 2. Og det skal den selvfølgelig ikke i forhold til en selv, men det kan godt være man ikke gør den er tjeneste ved at insistere på noget, der ikke falder naturligt for nogen af hundene.

    Men hunde er jo så forskellige, at hver situation mellem 2 eller flere hunde er forskellig. Jeg har også haft en tæve, der absolut gerne ville bestemme, men ikke egnede sig til det. Hun lagde sig ud med både ældre og yngre tæver, den eneste hun havde det godt med, var hendes mor. Desværre var hun den fysisk stærkeste af mine daværende tæver, og det gav virkelig nogle voldsomme problemer.

    Og så er rangordenen i en flok ikke nødvendigvis en lige linje nedad i alle situationer. Mine hunde har i hvert fald ting, som er mere vigtigt for den ene end for de andre, og i den situation tager den teten. F.eks. er Manilla den mest vagtsomme af mine nuværende hunde, og det er vigtig for hende at være forrest, hvis der er noget, der skal jages væk, så der kan de andre godt få besked på at holde sig bagved hende. Det betyder dog ikke, at hun i andre situationer er den, der bestemmer.


  • #12   31. aug 2023 Jeg ville lade situationen forblive status quo indtil Ellie er blevet lidt ældre/moden nok til selv at ville "kæmpe" for positionen, 15 mdr. er stadig meget ung.
    Jeg ville faktisk ikke blive forbavset over, hvis det kommer helt af sig selv ud fra din beskrivelse af hende.........


  • #13   31. aug 2023 Jeanette, du ved jo om nogen hvordan en corgis temperament er smiley

    Sikke en fin historie, Lene, det sætter tankerne igang. Men som Kirsten skriver, er det måske bedst at lade det gå sin gang, og bakke op om den der gerne vil være dronningen. Og vil Ellie en dag tage over, må jeg bakke hende op, hvis det virker til at det kan ske uden for meget ballade.


  • #14   1. sep 2023 Jeg har lidt samme erfaringer som Lene. Alder betyder noget men ikke alt. Jeg synes også at 'hierakiet' nogen gange har været lidt flydende og det er ikke altid totalt entydigt hvem der egentlig er 'chefen' i en flok. I nogen situationer er det den ene og i andre situationer en anden. Jeg har en enkelt gang haft to tæver hvor det faktisk var et stort problem at en ung tæve frygtelig gerne ville være 'chefen'. Hun egnede sig bare overhovedet ikke til det og var desværre fysisk meget stærkere end den anden voksne og fornuftige tæve. Det gav mange konflikter.
    Jeg ville passe meget på ikke at få forceret et eller andet som måske ikke viser sig at være den rigtige løsning.
    Jeg tror jeg ville bakke Dorit op som 'dronning' i det omfang det forekommer fornuftigt (og bede hende skrue lidt ned for blusset når hun er urimelig smiley ). Og så give Ellie tid til at blive voksen og moden inden du overvejer om de skal 'bytte plads'. Hvem ved det kan være det kommer helt af sig selv en dag.
    Nu har jeg godt nok han og tæve sammen, men det er jo ikke fordi de ikke har indbyrdes relationer. Stormy var 'kongen' (også i relation med fremmede hunde). Perle kom til flokken og Stormy var den perfekte legeonkel for hende som hvalp og 'mentor' som unghund og voksen. Perle var på fuldstændig samme måde overfor Clinton da han kom til. Clinton er en lille smartass, der tror han er mindst præsident. Perle lod ham tage teten da han var ca 18 mdr. Men hun forblev den der også sagde 'SÅ stopper du altså dit trip' når han røg ud af en tangent. Clinton har så været ekstremt overbærende overfor Penny, som hvalp og unghund. Og da hun er af en lidt anden og knap så blid støbning som Perle. Så har Clinton faktisk brug for lidt opbakning fra os.


Kommentér på:
Indbyrdes hierarki mellem hundene i hjemmet

Annonce