Indbyrdes hierarki mellem hundene i hjemmet {{forumTopicSubject}}
Jeg forsøger at formulere det her på en måde, så det er MEGET tydeligt, at jeg ikke er en Cesar Milan/Faxefjols-type, som mener at hunde vil dominere og overtage verdensherredømmet.
Jeg har Dorit på 9,5 år (steriliseret) og Ellie på 15 måneder (intakt). Før Ellie var her Bella, som var godmodig og tydelig. Dorit var aldrig i tvivl om, at af de to, var det Bella der bestemte. Der var ALDRIG ballade mellem de to, ud over 2-3 situationer, hvor de stod på afstand og skændtes. Da Bella var væk, var Dorit alenehund i et halvt års tid, og hun elskede det!
Fra jeg fik Ellie hjem i juli sidste år, har jeg prioriteret at få alenetid med Dorit, og har sørget for at hun har fået my mere opmærksomhed end Ellie, når vi er hjemme. Dorit har hele tiden ment, at det er hende der er dronningen af huset, og at hun sætter rammerne for Ellies ophold på matriklen.
Jeg kender jo Dorit, så Ellie er valgt med henblik på at få en hund, der ikke går med på Dorits trang til at herske, og for at undgå for mange konflikter imellem dem af den grund. Og Ellie ér meget, meget tålmodig over for Dorits mange og skiftende regler.
Nu har Ellie haft 2 løbetider, og hendes lunte over for Dorits regeren bliver kortere. De har resulteret i et (velfortjent) hak i Dorits ene øre. Det var en situation der opstod ved spisetid, hvor Dorit er ekstra umulig, og trods mine ret strenge regler om hvem der er hvor, når maden forberedes, lykkedes det Dorit at snige sig udenom. Det er den eneste gang at der har været fysiske skader. Den håndfuld andre gange hvor de har toppedes, har det "bare" været skinangreb. De stopper altid når jeg hæver stemmen, og der er aldrig bøvl imellem dem når de er alene hjemme, eller når vi går tur.
Når vi går tur og møder fx en sur hund, går Dorit om bag Ellie og gemmer sig. Men i alle andre situationer, er det Dorit der sørger for at eliminere faren. Ellie er meget cool omkring sure hunde, heste der kommer imod os osv., og den ro smitter af på Dorit.
Som sagt var der aldrig tvivl om, at det var Bella der var "dronningen". Og som det er nu, er Dorit selvudnævnt "dronning".
Men jeg har en ide om, at alle egentlig vil have det bedst med, at det bliver Ellie der er "dronningen", og den der påtager sig ansvaret for at der er fred imellem dem. Problemet er bare, at Dorit er vældig stædig, og jo også temmelig....ubegavet Jeg plejer at sammenligne Dorits ego med Donald Trumps Hun er totalt urealistisk i, hvad hun tror hun kan. Og Ellie er jo ret ung, og stadig fuld af ballade og narrestreger.
Er der andre der har erfaringer med at "hjælpe" en yngre hund til at indtage tronen?
Det kommer aldrig til at ske at jeg skiller mig af med den ene, og de kommer ikke til at leve adskilt herhjemme. Det er som sagt primært omkring spisetid, at de skændes, og det har jeg sådan fået ok styr på efter hakket i øret. Jeg kunne dog godt tænke mig at hjælpe begge til at hvile i deres roller.
jan 2019
Følger: 1 Følgere: 54 Hunde: 5 Emner: 33 Svar: 2.265
Det du, efter min mening, bør gøre er omvendt, hjælp Dorit med at være chef.
Dvs Dorit fodres først, kommer ud først, får snor på først, og så videre.
sep 2017
Følgere: 523 Emner: 138 Svar: 10.244
Men jeg fortsætter med at gøre Dorit til dronningen, som du foreslår, Bodil Så må jeg se om Dorit vælger selv at trække sig tilbage, når hun bliver ældre.
Og tak, jeg synes jeg har brugt uforholdsmæssigt meget tid på at spekulere over emnet, så det er dejligt at høre nogle erfaringer
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 47 Hunde: 11 Emner: 78 Svar: 7.905
Og på et tidspunkt havde jeg en tæve, som heller ikke havde verdens største IQ, men som absolut ikke selv var klar over det eller ville erkende det og hun var en elendig konfliktløser. Hun blev på tronen til sin død.
Hos whipperne går det helt af sig selv, de er så meget mere flokdyr. Min afdøde Ghini var i mange år flokkens ubestridte leder, hun havde fuldt styr på de andre og afværgede konflikter blot ved at gå imellem de to stridende og samtidig sende dem et bestemt blik og en let løftet overlæbe.
Hun trak sig selv, da hun blev omkring de 10 og det var ikke hendes datter, Bianchi, som fik lov til at tage over (hun har heller ikke så mange hjerneceller), men derimod ældste barnebarn, Tilla som nu er 4½ og det var tydeligt at Ghini hjalp hende i starten, men næsten fra den ene dag til den anden var det Tilla som tog over, Bianchi har aldrig haft konflikter med Tilla og aldrig forsøgt at agere leder.
Tilla er som Ghini en tavs leder, knurrer aldrig, sender bare et blik eller går imellem de to, der diskuterer, hvis det bliver for hedt, men ofte lader hun de stridende klare ærterne selv.
Man skal ikke tage fejl af hendes diskrete ledelsesstil, hun har altid styr på, hvor samtlige firbenede og tobenede befinder sig og åbner Tilla munden og gør, så skal man rejse sig og kigge efter, for det sker aldrig uden grund.
Jeg elsker at iagttage, den dynamik, som er de enkelte individer af flokken imellem
sep 2017
Følgere: 523 Emner: 138 Svar: 10.244
Dorit er nok ret meget som du beskriver gravhundene. Måske er det bare sådan det er, når man er 3/4 lort høj, og skal forsøge at bestemme Og Ellie er egentlig sød til at respektere det, men der er alligevel grænser for, hvor meget hun vil finde sig i fra Don Dorit, den lille tyran
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 47 Hunde: 11 Emner: 78 Svar: 7.905
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.423
Jeg ville dog sørge for at hun ikke bare tyranisere, bare fordi hun kan.
sep 2017
Følgere: 523 Emner: 138 Svar: 10.244
Det kan også være når de får en tyggegodbid, at Ellie går afsides med sin, og pludselig skrider Dorit fra sin egen, for at kræve at få Ellies.
Ellie efterkommer alt jeg beder hende om, og er ikke den der lægger op til ballade, men nogle gange gider hun bare ikke mere pis Jeg tror at de fleste andre hunde have givet Dorit en gedigen røvfuld for længe siden...
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1319 Hunde: 1 Emner: 202 Svar: 13.808
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.423
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.451
Et eksempel var da min første tæve Koko døde. Hun var en rigtig god leder, der i den grad hvilede i positionen, så ingen rigtig stillede spørgsmål, om hvem der bestemte, og hun havde ikke behov for at "føre sig frem" eller hele tiden demonstrere at hun bestemte. Det var bare en selvfølge for alle. Da hun døde, havde jeg hendes datter Izoure på 9 år og Rille på 3 år samt Rille's hvalpekuld på et par uger. Hverken Izoure eller Rille havde nogen sinde været topdog eller vist tegn på gerne at ville være det, og der var ikke rigtig nogen af dem, der overtog tronen.
Så da Rilles Datter Esibelle blev unghund 10-11 mdr. overtog hun helt naturligt positionen. Det gik helt fredeligt for sig, og hun viste sig også at være en supergod alpha hund, der hvilede i positionen.
Det var så ikke nødvendigt for mig at blande mig, fordi det gik fredeligt for sig, så på den måde svarer jeg ikke helt på dit spørgsmål. Men generelt ville mit udgangspunkt være at bakke op om den hund, der egnede sig bedst, ikke nødvendigvis den ældste.
Det er rigtig at alder ofte betyder meget, men man skal passe på, ikke at bakke op om en rangfølge som ikke føles naturlig for nogle af hundene, ud fra en menneskelig og sympatisk tanke om, at min gode gamle hund skal i hvert fald ikke være nr. 2. Og det skal den selvfølgelig ikke i forhold til en selv, men det kan godt være man ikke gør den er tjeneste ved at insistere på noget, der ikke falder naturligt for nogen af hundene.
Men hunde er jo så forskellige, at hver situation mellem 2 eller flere hunde er forskellig. Jeg har også haft en tæve, der absolut gerne ville bestemme, men ikke egnede sig til det. Hun lagde sig ud med både ældre og yngre tæver, den eneste hun havde det godt med, var hendes mor. Desværre var hun den fysisk stærkeste af mine daværende tæver, og det gav virkelig nogle voldsomme problemer.
Og så er rangordenen i en flok ikke nødvendigvis en lige linje nedad i alle situationer. Mine hunde har i hvert fald ting, som er mere vigtigt for den ene end for de andre, og i den situation tager den teten. F.eks. er Manilla den mest vagtsomme af mine nuværende hunde, og det er vigtig for hende at være forrest, hvis der er noget, der skal jages væk, så der kan de andre godt få besked på at holde sig bagved hende. Det betyder dog ikke, at hun i andre situationer er den, der bestemmer.
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 23 Hunde: 8 Emner: 24 Svar: 3.206
Jeg ville faktisk ikke blive forbavset over, hvis det kommer helt af sig selv ud fra din beskrivelse af hende.........
sep 2017
Følgere: 523 Emner: 138 Svar: 10.244
Sikke en fin historie, Lene, det sætter tankerne igang. Men som Kirsten skriver, er det måske bedst at lade det gå sin gang, og bakke op om den der gerne vil være dronningen. Og vil Ellie en dag tage over, må jeg bakke hende op, hvis det virker til at det kan ske uden for meget ballade.
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.349
Jeg ville passe meget på ikke at få forceret et eller andet som måske ikke viser sig at være den rigtige løsning.
Jeg tror jeg ville bakke Dorit op som 'dronning' i det omfang det forekommer fornuftigt (og bede hende skrue lidt ned for blusset når hun er urimelig ). Og så give Ellie tid til at blive voksen og moden inden du overvejer om de skal 'bytte plads'. Hvem ved det kan være det kommer helt af sig selv en dag.
Nu har jeg godt nok han og tæve sammen, men det er jo ikke fordi de ikke har indbyrdes relationer. Stormy var 'kongen' (også i relation med fremmede hunde). Perle kom til flokken og Stormy var den perfekte legeonkel for hende som hvalp og 'mentor' som unghund og voksen. Perle var på fuldstændig samme måde overfor Clinton da han kom til. Clinton er en lille smartass, der tror han er mindst præsident. Perle lod ham tage teten da han var ca 18 mdr. Men hun forblev den der også sagde 'SÅ stopper du altså dit trip' når han røg ud af en tangent. Clinton har så været ekstremt overbærende overfor Penny, som hvalp og unghund. Og da hun er af en lidt anden og knap så blid støbning som Perle. Så har Clinton faktisk brug for lidt opbakning fra os.
Indbyrdes hierarki mellem hundene i hjemmet