{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.208 visninger | Oprettet:

Hvad ville du ønske du havde lært din hvalp? {{forumTopicSubject}}

Jeg er lige gået totalt i hvalpe-stress smiley Hun kommer til verden til sommer, og er klar til at flytte hjem til mig lige når min sommerferie starter (sommerferien flyttes, så det passer med at hvalpen flytter ind).

Jeg synes at jeg har ok styr på hvad vi skal træningsmæssigt, og er skrevet på hvalpehold i en brugshundeklub. Men hun skal jo også være en god makker i hverdagen smiley

Bella var så nem, og hun har fundet sig i alt jeg har budt hende. Så da jeg fik Dorit, tænkte jeg ikke over at noget skulle indlæres, så hun hader det meste - at få klippet klør, at blive børstet, at have dækken på osv. Så alt det Dorit hader, skal jeg have lært hvalpen at acceptere. Blower, dyrlægebesøg, dækken, sko, at blive løftet osv.

Hvad ville du ønske du havde lært din hund som hvalp? Så det bare var naturligt og trygt, i stedet for at tage kampen med hunden senere?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad ville du ønske du havde lært din hvalp?
  • #2   12. jan 2022 At falde til ro i forskellige miljøer, særligt i snor. Det er en af de ting jeg vil fokusere enormt meget på, når jeg får en hvalp igen.

  • #3   12. jan 2022 Tandbørstning

  • Jinx
    Jinx Tilmeldt:
    feb 2020

    Følgere: 1 Hunde: 1 Svar: 134
    #4   12. jan 2022 Jeg ville ønske jeg ikke havde lært hunden at banke på døren hver gang man vil ud, specielt ikke når jeg har så stædig et individ smiley

  • #5   12. jan 2022 Jinx, dét kræver en video smiley

  • #6   12. jan 2022 Jeg elsker at Dorit siger vov, når hun er ude og gerne vil ind. Det ville jeg måske gerne lære den nye hvalp. Eller at ringe på en klokke smiley

  • #7   12. jan 2022 Min hund er skudræd, så det gad jeg godt at jeg havde trænet med hende fra helt lille.

  • #8   12. jan 2022 Golden, jeg slår mig selv oven i hovedet over at jeg ikke fik købt en pakke børnefyrværkeri her til nytår. Men omvendt er hvalpene trænet op med skud, og har bl.a. grydelåg bundet i reb, som de leger med smiley De kommer med på skydebanen, på et fjernevarmeværk, på politigården og alt mulig andet, og så satser jeg stærkt på, at der bliver afgivet skud i den klub, hvor jeg er meldt til træning. Og så må hvalpen med på skydebanen - der er heldigvis en del af dem her i området smiley

  • #9   12. jan 2022 Jeg skal i hvert fald have lært den lille at acceptere blower, dækken, sko og daglig håndtering. Og at blive løftet!

  • #10   12. jan 2022 Ville ønske jeg havde holdt ved trænings hold.
    Taget ham med alene noget mere.


  • #12   13. jan 2022 At holde sin fede kæft. Hvis jeg, via magi ,kunne ændre en ting ved Skinken blev det det. *lol*

  • #13   13. jan 2022 Jeg ved ikke om det ved Teemo havde gjort en forskel, men ved den kommende hvalp, kommer jeg til at have mere fokus på at hvalpen lærer hvordan man skal forholde sig til andre hunde, når den er i snor = bare ignorere og gå videre.
    Mere obs på at lære hvalpen selvstændighed, det har uden tvivl bidt mig i røven, at teemo var en sød lille flufbold som bare var så nuttet når han rendte mig i hælene og være sammen med mig 24/7 og jeg så oveni har gået hjemme i al den tid vi har haft ham, hvilket har resulteret i en hund med seperationsangst, så nu kan vi kæmpe med det.

    Og så en ting som jeg tænkte på da jeg fik Teemo men ikke fik gjort, at lære hunden at være til fys/kiropraktor/massør, for det er altså en kæmpe hjælp at de er vant til det og ok med det, når man en dag står og der faktisk er noget der skal ordnes. Og så er det jo bare en god ting at få dem tjekket igennem jævnligt smiley

    Jeg må ærligt indrømme at jeg er pisse nervøs for at skulle have en hvalp i huset igen, og om jeg nu gør det hele godt nok, fordi Teemo har de problemer han har. Ingen ved hvorfor han har det sådan, og jeg siger ikke at det er min skyld, men jeg har da helt sikkert også lavet fejl, og selvom jeg lære af mine fejl, er jeg virkelig bange for at begå de samme igen. Selvom Teemo jo selvfølgelig er verdens allerbedste Teemo og jeg elsker ham overalt på jorden smiley Det ville bare have været lidt federe, hvis vi kunne bruge vores energi på alt det sjove i stedet


  • #15   13. jan 2022 At være stille! For pokker hvor er det ikke spor sødt og sjovt når en 8 mdr gammel löwchen sidder på sin flade og gøer for opmærksomhed! Jeg forstår det ikke, det var da så sødt da kræet var 8 uger!!

  • #16   13. jan 2022 Jeg er jo lidt udfordret af, at hvalpen får Dorit som forbillede smiley Der er i virkeligheden ikke særlig meget jeg håber den lærer af hende smiley

    Så det med at gø for at gø, er helt sikkert noget der skal trænes. Hvalpen behøver ikke være lidt så vokal som Dorit smiley


  • #18   13. jan 2022 Havearbejde! Jeg boede i lejlighed, da jeg fik Zaon. Og alt det indendørs husarbejde, er han ligeglad med.
    Men efter vi er flyttet i hus, er havearbejde i hans optik, en fest, kun lavet for hans skyld. Og det er pænt træls at rive 3000 m3 græsplæne, når hunden hyrder riven (og tager hovedspring i bladdyngerne)
    -Jeg håber den nye havetraktor med eco-klip fritager mig for den øvelse i fremtiden smiley


  • #19   13. jan 2022 Når man sidder i sofaen, så kan vi nusse eller slappe af. Ikke lege.

    At det er okay at få ting over hovedet/blive rørt på hovedet. Det var ikke umiddelbart et issue som lille, som jeg husker det, men han hader det nu.


  • #20   13. jan 2022 Næste hvalp skal helt klart lære at håndtering er helt ok, Sam er jo en angst bider i alle former for håndtering, det har virkelig krævet enormt meget arbejde i alle hans 5 leveår.
    Så næste hvalp måtte gerne syntes at det er fedt at få klippet negle, børstet tænder, renset ører, få dækken på, rense sår, blive stukket i osv. smiley
    Ellers synes jeg vi er sluppet rigtig godt afsted med hele hvalpe og unghunde tiden med Sam, han er satme blevet en fornuftig fyr smiley


  • #21   13. jan 2022 Jeg er vældig glad for, at mine hunde altid har lært at tisse på kommando smiley

    Held og lykke med den nye hvalp, jeg er sikker på, at Dorit bliver en fantastisk rollemodel - eller noget:-)


  • #22   13. jan 2022 Vi havde ikke nok fokus på støvsuger og øjendråber - det er ok, men jeg gør en større indsats med den næste.

    Jeg er aldrig mere nervøs for at få en hvalp med for lidt jagtinstinkt - aldrig nogensinde mere fremskynde det i en hvalp. Jeg ved nu, af drifterne skal nok komme, og lidt mindre havde været ganske udemærket.

    Større fokus på knald apportere. Det er en lille jagtudfordring, men det er en kæmpe nytårs udfordring.

    Den vigtigste... Dyrlægen...
    Ved Abby kan jeg virkelig se, hvor meget jeg elsker, at vores dyrlæge lod Ziva jævnligt komme op og tigge godbidder og nus.
    Det gør hele forskellen at Ziva trækker ind og ved hun er på vej i Tivoli, og Abby er så reserveret og udemærket klar over at hun er på vej ind til en rodbehandling hos tandlægen uden bedøvelse...


  • #25   13. jan 2022 Jamen det må - endnu en gang - blive at gå pænt i snor på gå-ture smiley Jeg har stadig et håb om at jeg kan få lært Penny det. Men håbet svinder altså; hun er temmelig fremadgående smiley
    Jeg har ikke haft en hund der gik pænt i snor siden min gamle driftforladte Carlson der døde i 2011 smiley
    .... med Penny går vi ikke ture i 'hvalpens tempo'; så ville vi sprinte afsted skoven rundt smiley


  • #26   13. jan 2022 Hmm .. der er ikke noget jeg ville have ønsket at jeg havde lært min hvalp (hund nu), eller omvendt ikke lært den.

    Jeg elsker mine hunde vildt og inderligt, og alt det "skøre" og "irriterende" der følger med, som ejer af to turbodyr.

    Det, som JEG undrer mig over mht hvordan andre gør med deres hunde er, at ikke langt flere lærer hunden at det er OK at være alene / i hundegård. Som jeg ser det, er det et frirum for hunden.
    Ingen der går og siger "så vær nu rolig, læg dig nu ned, nej, det der må du ikke bide i ..etc"
    Så er det bare time-out - i hundegård / have, og hunden er OK med det - ingen korrektion fra ejeren og ingen hund, der er "irriterende".

    Både Czhap og nu den nye, har aldrig lidt af / lider af nu, seperationsangst, så det er helt OK med en timeout for sig selv.
    På den måde, kunne Czhap gi gas så meget han lystede uden at jeg hele tiden var efter ham. Blev det for meget, røg han ud.

    Jeg ser for mange slukkede hunde, som - når de rejser sig for 3. gang på 5 timer for at rykke plads fra sofaen og over til lænestolen - har ejere, der udbryder "aj, hvor er den dog urolig i aften".

    Jeg vil have hunde, der er GLADE - og ikke er bange for at vise det.

    Så ingen "det ville jeg ønske jeg havde lært min hvalp", gældende de nuværende.
    Blot en glæde over, at jeg er blevet så meget klogere siden den første schæferhund ramte matriklen, for en hulens masse år siden smiley


  • #27   13. jan 2022 At bruge ringklokken.. Kapow var ikke 100 % renlig men kun når man var hjemme. Nu har han fået en klokke så han ringer når han vil ud så vi opdager det. ( At han så misbruger det for at lukke katten ind og ud er en anden sag ;))

    Men det gør det sååå nemt at nå at se tegnene.


  • #28   13. jan 2022 Ingenting smiley

    Har efterhånden haft en del hunde/hvalpe og jeg har en ide om hvad jeg ønsker hos mine hunde: indkald, minimal gøen, ro i bur/bil, hold næsen fra min mad mm.

    Min første hund var en pestilens på mange måder, kunne ikke være i ro, stjal mad mm. Jeg beslutttede at sådan skulle det ikke være med den næste og brugte meget tid med at sidde på en bænk - det var bare ikke særlig nødvendigt at træne det med hende.

    Alle hunde er forskellige, så det handler om at se på hunden og reagere så snart man opdager noget man tænker kunne blive en potentiel dålig vane.

    Hvis jeg har en hvalp, går den aldrig tur med en voksen hund som er bange for noget vi kan møde på turen, men bruger gerne en cool hund som støttepædagog - særligt når jeg ikke lige har tid til socialisering men bare skal fra a til b eller på tissetur.

    Jeg har ikke oplevet, at hundene kopierer hinandens dårlige vaner, faktisk heller ikke gøen - men jeg har også været heldig at skifte mellem en hund der ikke gør ret meget og en der gerne vil sige noget.
    Måske mine ikke kopierer hinanden så meget fordi mine hvalpe ikke har ubegrænset samvær med de voksne hunde, kun når jeg er til stede og har tid/overskud til at supervisere.
    Jeg vil have at hvalpen lærer at være bag en børnegitter, mens jeg og de andre hunde er på den anden side. Jeg lærer altid hvalpen at være alene uden de andre, da jeg ofte tager afsted og afterlader en eller to alene hjemme.


  • #29   13. jan 2022 Jeg er i øvrigt meget enig med Martine - har desværre bare ingen hundegård, men et hus med plads til adskillelse smiley

  • #30   13. jan 2022 Jeg vil have at hvalpen lærer at være bag en børnegitter, mens jeg og de andre hunde er på den anden side. Jeg lærer altid hvalpen at være alene uden de andre, da jeg ofte tager afsted og afterlader en eller to alene hjemme.

    Imo også noget af det absolut vigtigste at lære sin hundehvalp smiley


Kommentér på:
Hvad ville du ønske du havde lært din hvalp?

Annonce