Hvalpe-bekymringer - udendørs {{forumTopicSubject}}

Hej.
Det er lang tid siden jeg har været aktiv sidst, men nu er situationen den, at min kæreste og jeg har fået ny hvalp og vi har fået kam til vores hår.

Det her bliver nok et langt - og muligvis kludret - skriv, så det er med at hænge i.

I lørdags hentede vi vores lille cavalierpige Luna på 8 uger. Egentlig tænker vi alt er som det skal være, men der er punkter der bekymrer os afsindigt meget, da vi ikke har oplevet det ved nogle af vores tidligere hvalpe.

Vi bor i en lejlighed med grønne områder omkring, hvor mange hunde og mennesker færdes. Vi har desværre ikke egen have.

Først og fremmest vil jeg gerne lige slå fast, at vi er fuldt ud klar over, at verden er ny og stor for en hvalp, og at hun selvfølgelig skal have tid til at falde til og blive tryg hos os. Nå, til sagen.

Hun virker på os som utrolig utryg, når vi er udendørs. Vi ved mange hunde bliver luftet nede på græsset, men det er vores mulighed, og det fungerer jo for utallige andre hunde. Hun piver meget når hun er med os nede og vil gerne op. Vi har skiftevis forsøgt at sætte os ned til hende for at give hende tryghed, samt at opmuntre, fjolle og lokke med godbidder for at få hende lidt med rundt dernede.

Sætter vi os til hende kravler hun ind mellem mine ben eller op på mit skød og rykker sig ikke. Vi tog et tæppe med derned i håb om at hun skulle have tid til at se tingene an, men hun er som klistret til os. Vi kan af og til godt lokke med godbidder og lyse stemmer, men hun virker ikke tilpas, men nærmere usikker eller utryg. Af og til afslår hun også godbidden, og gør tegn til at ville op i stedet. Hun kommer ikke op pånær når vi skal ind, hvor hun skal løftes op på 2. sal. Hvis vi ikke løfter hende et stykke væk fra hoveddøren når vi skal ud, piver hun højlydt og begynder selv at møve sig op af trapperne.

Vi har kort hilst på naboer og nabohunde, dog med blandet succes. Hun hilser gerne på mennesker og børn, men virker også utrolig usikker omkring de andre hunde. Hun søger væk og piver og begynder at ryste. Jeg sætter mig på hug, og lader hende komme ind under mine ben, så hun har sikkerheden, mens jeg forsøger at udvise der er styr på situationen.

Da hun skulle tisse i dag havde jeg hende på armen, da vi var på vej væk fra hovedindgangen. På vej væk møder vi en ældre dame med en pekingeser. Damen nusser hende, men da hun begynder at gø og springe frem i snoren, bliver Luna utryg. Hun begynder at ryste igen og piver. Vi går videre og jeg finder en bænk vi kan sidde på, i håb om at kunne socialisere lidt på afstand ved bare at være og kigge. Damen kommer tilbage kort tid efter og hunden gør endnu engang. Hun stopper op og snakker, og jeg ender med at må sende hende væk, da Luna ikke kan bakke længere tilbage på mit skød og pev og knurrede væsentligt højere end tidligere.

Vi er simpelthen så bekymrede for hvorfor situationen er sådan, samt om det er os der gør noget galt. Vi har som nævnt haft hvalpe tidligere, hvor vi fra start har haft en masse gå på mod, og den særlige hvalpede nysgerrighed. Jeg har haft cavalier tidligere og hun var totalt modsat - hun skulle frem i verden og gerne hilse på alle. Og min erfaring siger mig yderligere, at en cavalier ikke er en sky hund.

Vi mangler redskaber til hvordan vi skal håndtere situationen, for vi føler jo selv at vi gør det bedste vi kan ud fra erfaringer, situationen og diverse bøger. Alligevel føler vi kun det bliver værre. Vi er meget uforstående, og rækker nu ud efter en hjælpende hånd. Vi har selvfølgelig aftalt, at vi skal igang med hvalpetræning.

Så nye øjne på sagen, gode råd, erfaringer, fifs med videre er mere end velkomne. Vi vil nødigt forværre situationen og er i bund og grund bare hammer bekymrede.