Morgenen med en hvalp (og kat) {{forumTopicSubject}}
Hører også gerne jeres sjove historier med jeres hunde
Morgener med en hvalp (og kat).
Man bliver vækket mellem kl 5.30 og 6.00 fordi hvalpen skal ud og tisse. Fair nok, man skynder sig at få tøj på og så hen til døren inden den bliver distraheret og bare sætter sig et sted. Man åbner døren og så kommer katten ind (den havde man lige glemt at man havde lukket ud sidst man var oppe fordi hvalp skulle tisse). Går ud med hvalp, som så sætter sig ved døren og vil ind for nu gik katten jo ind, katten sidder på den anden side af glasdøren for han vil lege med hvalp. Efter et par minutter hvor hvalp ikke har tisset fordi den er så optaget af katten , prøver man at lukke katten ud så de kan lege i haven og hvalp kan få tisset af. Kat nægter at komme ud for nu er den jo lige kommet ind for at lege. Man prøver nu endnu et par gange at få kat med ud inden man opgiver det. Man vælger så at tage snor på hvalp, gå væk fra haven og ud på en stor græsplæne for at få ham til at tisse, men hvalp har ikke glemt katten venter og bliver bare helt umulig. Efter endnu nogle minutter giver man op og går ind. Hvalp og kat begynder så at fare gennem huset i vild leg, kun stoppet af at hvalp lige skal tisse på gulvet (suk??). Flere gange må man skille dem ad, da kat ser ud som om den er trængt op i en krog og man vil jo ikke have at nogen af dem føler sig presset. Så snart man fjerner hvalp, kommer kat dog med det samme og lægger op til leg. Efter ca 30-45 min er kat træt af legen og går ind og lægger sig. Hvalp skal så af med noget igen, så man går ud igen, og straks kommer kat og sætter sig i døren for at sikre sig at vi ikke går fra ham. Denne gang lykkedes det dog at få hvalp til at gøre hvad han skal og vi går ind. Kat går i seng, men hvalp er frisk og vil lege og buldrer gennem huset og leger og skal lige teste hvad man må og ikke må, hvilket betyder ejer ikke får et øjebliks fred. En halv time senere er der pludseligt helt stille, for nu er hvalp endelig gået omkuld.
Ejer overvejer om man skal finde noget til at dulme nerverne inden hvalp vågner igen og vil lege, men efter at have kigget på hvalp der ligger og sover sødt har ejer lykkeligt glemt alt om al den ballade der lige var??. Og heldigvis er det kun om morgenen det er så slemt, resten af dagen gider katten heldigvis ikke lege og det gør alt meget nemmere ??
sep 2017
Følgere: 526 Emner: 138 Svar: 10.275
aug 2009
Følger: 4 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 33 Svar: 334
Resten af dagen er heldigvis ikke så slem, da er de begge 2 søde bortset fra lidt hvalpebideri
aug 2012
Følger: 15 Følgere: 1266 Hunde: 3 Emner: 156 Svar: 3.251
maj 2009
Følger: 2 Følgere: 31 Annoncer: 16 Emner: 186 Svar: 10.484
Morgenen med en hvalp (og kat)