{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.240 visninger | Oprettet:

Øv spondylose {{forumTopicSubject}}

Æv bæv Perle har spondylose. Efter at være kommet sig så fint oven på sin brækkede tå gik det fint fremad. Hun er blevet holdt igang med svømning, skridtgang og fx stillingskift, så hun har ikke mistet specielt meget muskelmasse og har ikke fået nogen dumme kompensationsskader. Så da tåen var groet sammen gik jeg så småt igang med at træne med hende igen. Hun nåede sågar ud at træne eftersøgning igen et par gange og det gik rigtig fint. Så var vi til min svigerfars begravelse og luftede hundene en tur i deres indhegnede skov. Perle blæste lykkeligt rundt. Dagen efter var hun så småhalt og det var mildest talt svært at vurdere hvilket ben og det var umuligt at få hende til at sige 'av'. Nå, hun havde jo nok lavet et eller andet tosset og får et par dages ro. Så lidt mere ro. Så blev det bedre og så blev det værre. Så man ved at ringe til dyrlægen så var hun haltfri. Sådan gik 2 uger. Så bestilte jeg en tid til det helt store service og i fredags fik jeg hende tjekket godt og grundigt og taget røngten af ben, poter, hofter, skuldre og ryg. Det meste så virkelig pænt ud. Fx så hofterne nærmest 'nye' ud. Albuerne det samme. Tåen er så fint groet sammen. Men altså ak: da vi nåede til nederste del af ryggen så det ikke så pænt ud længere: hele lænderyggen var ved at danne broer. Det var så forklaringen på den diffuse halthed. Nu er damen så sat på smertestillende og haltheden er væk. Men altså realistisk kommer jeg til at pensionere hende nu. Risikoen for skader i eftersøgningen vil blive enorm med en stiv ryg og springe skal hun jo helst heller ikke.
Så vi må 'nøjes' med at hygge os med spor, stuedressur og nosework. Jeg havde ellers tænkt at nu det gik så godt så skulle vi til konkurrencer næste forår nu da vi slet ikke kom ud i år pga. corona. Nå, men sådan blev det så.
I går var hun til sin første massagesession (på anbefaling fra dyrlægen, der synes hun var meget stiv i musklerne i ryggen og bagparten). HOLD OP hvor hun nød det. Der gik ikke mange minutter fra hun var lidt skeptisk over at det mindede lidt om noget 'dyrlægehalløj' til hun var totalt smeltet og lå og så helt salig ud de næste 45 min smiley
Jeg har før haft en hund der havde spondylose - en foxterrier - den havde det fra nakke til halerod. Den blev bare stiv som et bræt og levede fint - under hensyntagen til den stive ryg - med det til den døde mæt af dage 15 år gammel. Håber det samme kan blive tilfældet med Perle - altså at hun bliver symptomfri når det er vokset sammen.
Jeg må tilstå at jeg er begyndt at kigge efter en ny dobs. Perle har en halvsøster, der muligvis skal have hvalpe næste år. Den synes min gemal vi skulle kigge lidt nærmere på smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Øv spondylose
  • #1   7. dec 2020 Puh, Mette. Det er jeg virkelig ked af at læse! smiley

    Hvor kan det bare meget pludseligt blive helt anderledes.

    Da vi troede Dixie havde spondylose, i starten af året, synes jeg der blev nævnt noget om at man kan give noget, så det gror hurtigere sammen.
    Ville blot lige nævne det, hvis der ikke er blevet talt om det, men jeg er altså heller ikke helt sikker.

    Nogle hunde har effekt af Cartrophen.

    Godt at høre at hun er smertefri nu, og du virker til at være landet nogenlunde henover weekenden her.

    Hvad med Nordisk? Er det ikke noget med at man kan vælge mellem spor og eftersøgning der?

    I ønskes i hvert fald rigtig god vind herfra, og håber I hurtigt finder jer til rette med det nye liv smiley


  • #2   7. dec 2020 Øv hvor er det ærgerligt at læse!
    Kan hun så slet ikke bruges i noget som helst løbe sport mere?

    Men spændende med ny dobber smiley


  • #3   7. dec 2020 Øv, det er jeg ked af at læse.
    Jeg håber det bedste for hende og dig, og at I får mange gode år sammen.
    Selvom det bliver lidt anderledes end I havde planlagt smiley


  • #4   7. dec 2020 Altså dyrlægen siger at jeg skal lade hende løbe et hun har lyst til (... det er faktisk temmelig meget smiley ). Min foxterrier tossede rundt som den plejede. Men blev dog pensioneret fra AG (den var så også 11 så det var nok på tide alligevel smiley ). Nu er en foxterrier jo i forvejen lidt 'et stift bræt' der tripper rundt uden at bruge særlig meget rygsving. Så for den var det nok mindre 'indgribende'. Min Dober er jo skruet lidt anderledes sammen. Så hun får nok brug for lidt mere TLC i form af fx massage for ikke at få ondt andre steder pga den stive ryg hun vil ende med.
    Perle er nok ligeglad med at komme til konkurrencer - det er vist mest 'pilotens' behov smiley Den kommer Clinton så bare til at hænge på smiley Jeg tænker ikke at hun vil lide noget stort afsavn ved ikke at løbe eftersøgning; hun elsker øvelsen, men hun elsker også så meget andet bare det foregår sammen med mig smiley Jeg tænker at gøre lidt mere ved Nosework med hende og så har vi jo også spor smiley Og DKK lydigheden kunne jeg jo også kaste mig over. Det lillebitte seniorspring går hun bare over smiley


  • #5   7. dec 2020 Men ja. Det er da sådan lidt vemodigt at tøsen nu er blevet pensioneret fra konkurrencer i DcH programmet og JA jeg kommer til at savne lige præcis eftersøgningen og den der totalt fede fornemmelse når vi gik igennem skoven og flowet var der smiley Der er et stykke til den lille Clint er der smiley

  • #6   7. dec 2020 Spondylose er noget bøv og virkelig unfair. Jeg har selv haft en hund med spondylose og han forblev jagthund til han ikke kunne holde halen oprejst længere. Cartrophen var hans lifesaver, så den anbefaling kan jeg kun give med. Han fik et skud hver 5. uge og fik 4 skønne år uden smerter og med fuld fart på

  • #7   7. dec 2020 Det lyder somom Cartrophen skal prøves.

  • #8   7. dec 2020 Men du skal skide på anbefalingerne og finde niveauet til din hund. De fleste anbefalinger siger hver 3. eller 6. måned, men det passer ikke. Det svinger fra hund til hund.
    Jeg fik også bare en sygeplejerske til at give hans skud og var til kontrol hvert halve år hos dyrlægen. Det hjælper lidt på pengepungen smiley


  • #9   7. dec 2020 Tror man kan lære at give det selv smiley


  • #10   7. dec 2020 Du kan kun få cartrophen hvis du er dyrlæge, så tror bestemt ikke at du selv kan give det

  • #11   7. dec 2020 Kan man ikke få en mængde hjem og bruge af det?

    Ligesom man gør med andet receptpligtigt medicin smiley


  • #12   7. dec 2020 Nej det skal jo gives med kanyle

  • #13   7. dec 2020 Ja, men når det bare er under huden kan det jo læres at give det.

    Det er også underordnet. Man kan spørge dyrlægen om det er en mulighed. Var kun ment som hjælp, hvis man vil forhøre sig ad.


  • #14   7. dec 2020 Kan man ikke få en mængde hjem og bruge af det?

    Jo.


  • #15   8. dec 2020 Jeg tror jeg vil lade dyrlægen om at prikke huller i min Perle. Jeg har det ikke godt med at stikke i mine egne dyr smiley

  • #17   8. dec 2020 Isabelle - Du kan ikke vurdere virkning, hvis du kun har stukket hunden én gang. Normalvis gives 4 injektioner med 7 dages mellemrum. Der er helt sikkert forskel fra dyrlæge til dyrlæge, men man kan ikke vurdere kun efter 1 sprøjte i hvert fald.


  • #19   8. dec 2020 Ja, jeg synes at have læst om flere der først ser virkning efter 3. injektion, og de skal gives rimelig ofte i starten.

  • #20   8. dec 2020 @16: Nej, spondylose er heldigvis ikke nogen dødsdom for en hund som Perle. Og grunden til at jeg pensionere hende fra DcH programmet er ikke at hun nok ikke ville kunne komme til at løbe eftersøgning mere. Men at risikoen for skader alle mulige andre steder vil stige ganske drastisk i eftersøgningen med en stiv ryg på en hund, der i forvejen ikke altiid passer på sig selv. Hun har haft fået mange småskader på den konto de sidste par år. Jeg havde hende ude i laden og træne nogle DKK øvelser igår aftes. Øj hvor blev hun glad smiley

  • #21   8. dec 2020 #15

    Klogt, hvis man ikke har styr på at injicere.


  • #22   8. dec 2020 Isabella:
    Man starter med at give 4 indsprøjtninger med 7 dages mellemrum. Derefter skal man sammen med dyrlægen, finde et passende interval. Og her skal du være stædig, for som skrevet før, så anbefales der at give med 3-6 måneders mellemrum, men det er individuelt. Min dyrlæge synes at jeg var komplet idiot i starten, men hun så hurtigt virkning efter jeg insisterede på at styre det selv. Hun endte med selv at ordinere det til sin gamle hund og der kunne hun mærke virkningen med min metode fremfor producentens. I dag er hun meget mere åben og det bliver vurderet individuelt.

    Vær pokkers stædig for ellers er det penge ud af vinduet


  • #24   8. dec 2020 Nu er det ved at være en del år siden, men jeg mener at det først var efter 3. indsprøjtning at jeg så en effekt

  • #25   9. dec 2020 Æv, hvor er Perle da uheldig! Men godt at I har fundet alternative aktiviter at lave sammen smiley . Og så vil jeg glæde mig til dober hvalpe spam smiley

  • #26   10. dec 2020 Perle bliver startet op på Cartrophen på onsdag. Så bliver det spændende om det hjælper for hende smiley
    Lige pt hvor hun er på en forholdsvis høj dosis smertestillende er hun tilbage til det aktivitetsniveau hun havde før hun brækkede tåen. Så hun har virkelig haft ondt i ryggen. Vi har bare ikke lagt mærke til at detr var noget galt pga haltheden fra den brækkede tå smiley


  • #28   10. dec 2020 Mette,

    Du kunne ikke vide at hun også havde ondt i ryggen. Du har været obs på hende, og fået hende udredt, og er nu også gået i gang med at forsøge Cartrophen, da du hørte om det.

    Du gør alt du kan for hende smiley

    Lige nu er hun smertefri. Prøv at slappe af ved det og nyd det smiley


  • #29   10. dec 2020 Åh.. GODT Krumme! At du lige fik nævnt det med det smertestillende.

    Det kan jeg da godt huske nu, da vi talte om det i starten af året med dyrlægen. At de ikke må få NSAID medicin lige omkring, hvor Cartrophen gives.


  • #30   10. dec 2020 @Krumme: Jeps dyrlægen har givet instrukser.
    @28: Jeg ved det godt. Alligevel kan man jo ikke lade være med at have en lille smule dårlig samvittighed over at hun har haft ondt uden at man lagde mærke til det smiley


  • #31   10. dec 2020 Jeg ved det. Jeg kender det.

    De kan bare ikke ret godt fortælle os præcist hvor det gør ondt, så vi kan ikke gøre andet end være opmærksomme på dem, og handle på det. Det er præcis det du har gjort.

    Og du har også sørget for at følge op med en aktivitet I kan lave. Du gør alt det der overhovedet er muligt smiley


Kommentér på:
Øv spondylose

Annonce