{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.639 visninger | Oprettet:

Er det mon teenagealderen? {{forumTopicSubject}}

Umi er lidt over 7 måneder, og på det seneste er hun blevet ret tungnem ift. træning. Hun har store problemer med at koncentrere sig også kendte steder - vi kan træne på græsset lige udenfor lejligheden, men så har hun helt glemt, hvad dæk betyder, eller at sit ikke betyder "stå og glo på hundeejeren".
Selv hjemme i mine forældres have, som ellers er lille og aflukket og ikke lige fyldt med forstyrrelser, kan hun slet ikke koncentrere sig og kan knap nok holde fokus på mig i 2 minutter.

Er det mon den snigende teenagealder, der begynder at vise sine horn? Jeg synes jo ikke, jeg mærker noget til det ellers - hun er ofte bare sådan jævnligt træls smiley - men hold da op hun er blevet dum. Altså reelt dum i hovedet.

Vi kan ikke træne på gåturene, vi kan næsten ikke engang træne udendørs, og det er generelt svært at øve os på det vi laver til holdtræning (det er begrænset hvad man har af indetræningsmuligheder på 12 kvm stue). Suk!

Så hvis mine bange anelser holder stik, vil jeg altså gerne bede om, at det stopper NU! smiley smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er det mon teenagealderen?
  • #1   28. nov 2020 Det lyder som hormoner der begynder at drille smiley

    Tro mig jeg har haft ekstremt lange perioder med Sam fra 7 måneders alderen til han var ca 2,5-3 år hvor koncentrationen var lig med nul, jeg har troligt gået til træning med ham uden at kunne præstere noget, end at sidde på tæppe og observere, gåture var voldsomt anstrengende, det handlede kun om at undgå for mange konflikter og have utrolig mængder tålmodighed, for han havde kun et gear... Fremad!! og ingen hjerne med sig, og han kunne slet ikke administrere at lystre ellers velkendte kommandoer, mega hårdt, men sådan er det jo, vi holder ved, fordi vi ved det vender lige pludseligt igen smiley

    Nu er han endelig forbi alt det hormon ræs, og han er fuldstændig fantastisk og er bedre end nogensinde før til træning, så i skal bare holde ud, i kan klare det!! smiley
    .


  • #2   28. nov 2020 Ja, det er lige præcis teenager-hjernen, der viser sig nu smiley Du får første runde, som er frusterende, men og til at komme igennem. Hun lagrer alt, men kan bare ikke lige omsætte det til praksis. Når hun finder sin hjerne igen om et par måneder, kan hun begynde at vise de ting hun har lært.

    Så kommer 2. runde. Den er man forberedt på, så den er ikke så slem - man ved at man kommer ud på den anden side.

    3. runde rammer, og man er bare lidt træt. For vovse er sådan set gammel nok til at den bude kunne. Den slutter, og endelig!!

    Men nej, så rammer sidste runde, og man har lyst til at omplacere det lille, fatsvage bæst, fordi den for helvede burde være voksen og fornuftig smiley

    Bellas teenageballade sluttede omkring 2 år, og da hun ramte 3 år, blev hun min søde, dejlige, fornuftige, kloge pige smiley Dorit er stadig teenager, og bliver 7 år lige om lidt smiley


  • #3   28. nov 2020 Velkommen i klubben.. Teemo har lige fundet ud af at man kan lette ben, så nu handler alt om snuse og lette ben, lykken ved at eje hanhunde smiley
    Men ja det er meget forskelligt fra dag til dag hvad Teemo mener han kan, nogle gange kan han sit andre gange ved han ikke hvad sit er, haha.. og koncentration er ikke noget vi ejer. Jeg har sat kravene helt ned, og justere så lidt på det i forhold til hvordan han er fra dag til dag. Har han en dag hvor han bare kan og vil det hele, så gør vi det, men har han glemt alt og ikke kan koncentrere sig, så leger vi og hygger og laver lidt af de tricks han kommer i tanke om at han kan smiley smiley


  • #4   28. nov 2020 Åh ja.. Uffe er samme alder, og så strid har de to andre aldrig har været!
    Han hugger sko, er begyndt at smadre sine bamser, er ude og vil ind, man åbner døren, Nææ skal ikke ind alligevel, lukker døren, Uffe vil ind alligevel, døren åbnes, nøøø skal alligevel ikke ind smiley
    Kan pludselig ikke gå pænt i snor, selvom han har været en engel fra start.
    Jo jeg tænker også det må være lømmel alderen der banker på smiley


    profilbillede
  • #5   28. nov 2020 Hahaha fuuuuck smiley

    Ej, dejligt at vide, at alle andre også går igennem de velkendte teenage-nykker. Jeg har været forberedt på det (tænkte jeg), men det er så syret at sidde med en hund foran sig som pludselig bare er MAX ligeglad og forresten kun har 1 fungerende hjernecelle åbenbart smiley Altså hvordan kan hun glemme sin absolut yndlingsøvelse?!

    Hvis nogen vil overtage hende det næste års tid så er det ok, ellers må jeg jo nok bare affinde mig med en tomhjernet speedy-djævel..... smiley


  • #6   28. nov 2020 Jeg vil gerne overtage hende hvis du tager Misha i bytte. Han var godt nok tæt på ikke at komme med hjem fra træning i dag smiley
    Han løb væk og løb væk og løb væk ligegyldig hvad vi lavede, selv når der var en tunnel (ellers garanti for at få ham til at fokusere et par sekunder) og endda helt ud af området hvilket han ellers aldrig gør.
    Jeg var ellers lige begyndt at håbe at han måske var på vej ud af sine teenagenykker nu hvor han er fyldt to men nej det er modbevist XD

    MLA: den kørte Misha i flere timer i går. Hyle hyle, jeg vil iiiind! Indtil man åbner døren så er det nej tak! Det er til at blive skør af smiley smiley smiley


  • #7   28. nov 2020 Jo jo ham kan jeg sagtens have med på cyklen smiley han lyder da til at være i sin bedste alder! Wow jeg håber ikke det fortsætter så længe...

  • #9   28. nov 2020 Åh jo. Daisy der ellers bortset fra galoperende krudt i røven, har været ret nem, hærger pt. huset. Hun graver huller i sofaen, rusker sofahynder, gnasker løse gulvtæpper til ukendelighed, skælder og smælder af alle hunde vi møder og er fuldstændig døv for kontakt smiley

    Hun kan være glad for, at hun er husets whippet nummer 8 og vanvittig charmerende, ellers var hun røget ad h...... til smiley

    Hun er 7½ måned og absolut vel aktiveret, men bare teenager, det må gerne gå over i en fart smiley


    profilbillede
  • #10   29. nov 2020 Det kender vi slet ikke her hos os smiley

    profilbillede
  • #11   29. nov 2020 Skye var/er en nar, når hun er i lømmelalderen.
    Den første var den værste, synes jeg. I den 2. var det værste mest det virkelig dårlige indkald (det er stadig ikke vildt godt, men hun vælger mig, frem for andre hunde/mennesker nu).
    Hun er nu ovre 2. løb/falsk drægtighed (hun er 19 mdr.), og det har hjulpet rigtig meget, på modningen.
    Der er stadig en del teenagenykker dog.
    Før første løb, kunne man ikke rigtig lære hende noget, intet sad fast. Men efter 1. løb, så blev indlæring meget meget nemmere.


  • #12   29. nov 2020 Ej men Bodil altså, den lille uldtot smiley smiley smiley

  • #13   29. nov 2020 #12 den lille Bisse mener du naturligvis smiley

  • #14   29. nov 2020 Haha hvor er det rart at høre I andres erfaringer smiley Umi er også fuldstændig døv over for kontakt. Jeg tror, at hvis ikke jeg havde haft hende i snor, så var hun blæst direkte over i hovedet på ALLE de hunde vi mødte - store, små, mellem; hun står helt på bagben i iver smiley smiley
    At ødelægge inventar og være et lille bæst har hun altid været god til. Jeg glæææder mig til den kommende periode, hehe.


  • #15   29. nov 2020 Kirsten dejligt at hører at jeg ikke er den eneste med en unghund der har bestemt sig for at skælde og smælde. Teemos er dog ude i det ekstreme synes jeg. Jeg har aldrig haft en hund der reagerede så kraftigt som han gør, men han har ikke altid været sådan smiley vi arbejder rigtig hårdt på det, men Nøj hvor er det frustrerende og så lige at have total teenager hjerne oveni, det er virkelig hårdt.
    Teemo er og har ellers været en nem lille hund, men lige på det punkt, er der virkelig dage hvor jeg overvejer om han ville have bedre af at bo et andet sted. Men så minder jeg mig selv om at han er en god hund og vi nok skal komme igennem det, men åh hvor er det dog hårdt.


  • #16   29. nov 2020 Åh det kan jeg så godt sætte mig ind i, Solvej. Især fordi man jo møder andre hunde hver eneste dag med mindre man bor langt ude på lande - og man kan bare ikke lade være med at tænke om det nogensinde bliver bedre, lige dér når man står i situationen. Så det må være virkelig hårdt ikke at få nogen pause fra det.
    Men du er en skidegod hundeejer og han er fra et godt opdræt, og han er jo stadig bare en lille pjevs når man ser på, hvor længe han har til at lære endnu i sit liv smiley


  • #17   29. nov 2020 Funke præcis og det er jo ikke noget der altid har været der og vi har jo heldigvis en fantastisk træner i Malene også. smiley lige nu hvor der er ferie fra træning har vi dog prøvet en ny taktik, nemlig at give ham helt ro lidt og undgå hundemøder, for det må være stressende at kører i så højt beredskab på turene, så nu vil jeg se om det gør en forskel for ham at få helt ro lidt og så igang med træningen igen. smiley

    Vi ser stadig hunde vi kender, han var ude og lege med en anden papillon og en cavalier i dag, de tre er bare fantastiske sammen. Og vi har da også været til hundeleg under kontrollerede forhold hvor der intet er fordi han er løs smiley

    I bund og grund tror jeg teemo har 2 problemer som er smeltet lidt sammen. 1 han er morsyg som en i h... Han kan stadig ikke være alene hjemme, som i overhovedet, det træner vi også og det går bedre heldigvis, og i den forbindelse tror jeg han på et tidspunkt har fået det ind i sit hoved at det er ham der skal passe på mig og ikke omvendt, så det prøver jeg selvfølgelig også at få ham lært at jeg har styr på, og ud fra det er han så blevet usikker på hvordan han skal agere på andre der er lidt på afstand.
    For han vil gerne lege og der er ingenting hvis han først kender dem, f.eks. Har set dem til træning nogle gange indenfor en rimelig tid.

    Og så hjælper det jo bare ikke at han er blevet teenager og hormonerne raser i kroppen.

    Jeg er slet ikke i tvivl om at vi nok skal komme i mål og at han er verdens bedste lille hund, men det er virkelig hårdt, for det påvirker jo hele vores hverdag. Heldigvis går det rigtig godt hjemme, de alle 3 leger sammen og når han ikke lige laver ballade, så er hans den skønneste lille puttefis. Men når man står i det er det virkelig svært nogle gange at huske alt det gode. Jeg er gået grædende hjem fra træning fordi det bare slet ikke fungerede, og jeg har virkelig været derude hvor jeg var ved at smide håndklædet i ringen, fordi jeg slet ikke kunne se mig ud af problemerne og følte jeg bare fejlede big time. Men når jeg så kigger på den lille flufbold der bare kigger på mig med al kærlighed i verden i øjnene, så ved jeg jo også godt at jeg aldrig nogensinde kunne gå af med ham, også hvis det betyder at han aldrig lære det, så må vi finde løsninger for det også. Men jeg er nu sikker på at det nok skal komme stille og roligt smiley


  • #18   29. nov 2020 Jeg tror Henning er kommet i spøgelsesalderen, vi har lige været ude på gåtur, og så var der et løbehjul der havde den frækhed at stå på græsplænen ved siden af vores blok, og er du gal det skulle have skæld ud !! Henning gøer ellers sjældent af noget når vi går tur.

    Han er også begyndt at gø af ingenting når han er i haven om aftenen, så ryger han selvfølgelig ind med det samme, gider ikke have alt det gøeri i haven ja eller nogen steder overhovedet smiley Han kan åbenbart heller ikke høre noget når det er mørkt og han er i haven, på magisk vis han kan høre når man ryster med spanden med hundekiks, og så kommer han ind, men hverken fløjte eller min stemme han kan høre smiley

    Han er heller ikke helt renlig endnu, han bliver bedre og bedre til at give signal til at han vil ud, men han går altså også bare ind imellem direkte hen et sted og gør hvad han skal. Det er godt nok MEGET anderledes end med Ozzy, han var renlig i løbet af en måned.

    Og så er han bare stadig kleptomanen fra helvede der stjæler ALT han kan kome i nærheden af , han er stadig ret begejstret for at bide osv. Han har dog heldigvis ikke så mange af de der frygtelige ture hvor han er total udenfor rækkevidde. Det er også en af grundene til at han stadig ikke er alene hjemme, det er umuligt for os at have ham et sted hvor han ikke kan ødelægge noget/stjæle noget, og så også det med at han stadig er MEGET vild, det tør vi simpelthen ikke i forhold til Ozzy, vi er bange for en af dem skader den anden, at legen bliver for vild osv.

    Åh mit lille djævleyngel smiley


  • #20   29. nov 2020 Sofia, din hvalp er bare hvalp smiley Teenager er når han får hormoner, og det skulle gerne vente en måned eller to.

    Hunde fødes, irriterende nok, ikke fiks og færdige. De ER idioter, helt som små menneskehvalpe er.


  • #21   29. nov 2020 Jep!
    Bella var på samme måde i den alder. Hun glemte, hvad sit var. Jeg var nødt til at indlære det på ny, lol.


  • #23   29. nov 2020 Hvalpe er ikke for alle. Og hvis man synes hvalpen er belastende, skal man virkelig trække vejret, når den bliver teenager. For hvor hvalpe i det mindste kan undskylde sig med at de ikke ved noget, så er teens bare belastende, fordi de faktisk ved bedre, men bare er ligeglade.

    Jeg har elsket at have mine fra hvalpe, og sådan bliver det også med de næste 2. Men efter det, er jeg ikke sikker på at jeg nødvendigvis vil have hvalpe igen.


  • #24   29. nov 2020 Jeg tror ret hurtigt jeg kom frem til den konklusion, at jeg ikke er typen der trives med at have hvalp. Jeg trives med struktur, forudsigelighed og SØVN. En hvalp kan ikke finde ud af at gå tur, den er ikke renlig, den lader mig ikke sove eller spise mad eller gøre rent eller se min tv-serie i fred. Og så er man konstant på stikkerne for at holde øje med, hvad den nu finder på.

    Men nu er jeg bare utroligt glad for, at jeg har haft Umi fra hun var helt lille, og det ville jeg aldrig gøre om. Jeg håber, jeg har glemt det til næste gang, så jeg også får den fornøjelse (host) med næste hvalp smiley


  • #25   29. nov 2020 Umi var også udødelig i dag. Jeg havde hende løs i skoven, men da jeg slipper hende for enden af trapperne løber hun uventet op ad bakken for at tage en anden sti. Jeg kalder på hende - og det er min fejl - for nu løber hun hen til starten af trapperne og tager dem hovedkulds i vanvittigt tempo med benene flagrende bag sig smiley smiley Tror ikke engang hun opdagede der var trapper under hende...

    Hehe Rikke, spøgelsesalderen genkender vi også. Nogle gange får de altså nogle underlige idéer.. Umi har faktisk præsteret at gø ad en sten på et tidspunkt (for at være fair var den udformet som en underlig løve af en art). Én gang, og så var det åbenbart dét.
    Jeg er som regel ude med Umi så ofte at hun ikke giver signal, så jeg ved faktisk ikke, hvad hun ville gøre, hvis det blev presset. Årh Henning lyder da som en god lille bandit smiley
    Ih du må altså sige til, hvis du på et tidspunkt med alt det her corona-halløj er tryg ved at mødes. Jeg tror de ville have en god udfordring i hinanden smiley


  • #26   29. nov 2020 Jeg elsker simpelthen hvalpe tiden, og jeg ønsker mig sådan en Ridgeback hvalp mere, vel vidende om at teenager perioden er et laaangt hårdt træk man skal igennem igen smiley

  • #27   29. nov 2020 Der er også forskel på, at synes at hvalpen er belastende, fordi den konstant laver unoder og kræver opmærksomhed, og så fordi man er helt chokeret over at hvalpen er “idiot”. Førstnævnte har det med at komme over det, og huske hvalpetiden som noget man bare lige skulle over. Sidstnævnte risikerer at blive op ad bakke altid, fordi hunden aldrig lærer andet, end dét man selv formår at lære den - og man vil faktisk gerne have noget mere end det.



  • #28   29. nov 2020 Jeg elsker hvalpe tiden på godt og ondt, det er den mest fantastiske men også den hårdeste tid. Jeg elsker egentligt også at have unghunde, lige bortset fra den del hvor teemo jo så bare er blevet ekstremt reaktiv i forhold til fremmede hunde, og det er bare ikke fedt hverken for mig eller ham, men det er jo primært fordi det jo faktisk går udover de ting han elsker at lave, f.eks. Træning, og det er synd for ham. Ja det er pisse frustrerende for mig, men altid fordi jeg føler at jeg ikke slår til, at jeg ikke er god nok osv, og ikke fordi jeg synes det er ham der er dum og træls. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne snakke med ham og forklare ham det.
    Men at se ham vokse op, og se ham finde ud af ting som at lette ben, er så meget værd for mig, og ikke mindst at se ham forsøge at passe på de små i leg, selvom han har teenagerhjerne og det ikke altid lykkedes lige godt fordi han er en vildbasse, men han forsøger virkelig at tilpasse sig. At mærke det bånd man får vokse og se ham udvikle sine egne små skøre vaner helt hvalp er bare uvurdeligt for mig. F.eks. Har han fra dag 1 ville sove lige ved siden af min hovedpude og når han vågner ligger han sig helt op i hovedet på mig og ligger bare der og kigger til jeg vågner. Nu er det så udviklet til at teemo mener at vi bare skal dele hovedpude, der er bare ikke så meget hovedpude til mig når hele teemo skal være der xD

    Han giver mig grå hår og laver alt det ballade han overhovedet kan komme i nærheden af, men jeg ville ikke bytte det for noget i verden. smiley


  • #32   29. nov 2020 Umi har heller aldrig haft nogen veludviklet dybdesans - eller fartbegrænsning, for den sags skyld. Havde jeg ikke grebet hende i afsættet, så var hun sprunget direkte fra et højt ryglæn på sofaen. Hun lader sig ikke lige kue af noget; såsom stejle skrænter, høje kanter, store trapper e.l. Hun render ind i folks ben med 110 km/t og løber så komplet upåvirket videre bagefter. Personlig sikkerhed er ikke noget der eksisterer i hendes ordforråd.

    Jeg tænker, at de fleste hvalpe (og teenagere) er til fare for sig selv, hvis ikke de bliver heftigt begrænset i nogle af deres udfoldelser smiley smiley


  • #33   29. nov 2020 Åh ja, herhjemme mistænker jeg at der er blandet lidt tigerdyr ind i teemo, eller bjergged måske.. På en rigtig spændende dag begge dele smiley

  • #34   29. nov 2020 Henning er også frygtløs og fyldt med gåpåmod , sådan var Ozzy også, og tænker det bare er en del af at være hvalp , og det der gør de udvikler sig .
    Jeg ville blive bekymret hvis han ikke havde været sådan, og havde været tilbageholdende og forsigtig.

    Min svigermor mener at Henning er aggressiv fordi han viser tænder når han leger vildt med Ozzy , min mand opgav at prøve at fortælle hende at han altså er en helt normal hvalp, og at Ozzy desuden gør det samme.
    Det sjove er at det kommer fra kvinden hvis hund der ALTID bider hende når de er her, og er så hysterisk at hun ikke kan have den med herud før Henning er ældre , fordi den ikke laver andet end at knurre og snappe ud bare Henning overvejer at gå i dens retning : - p


  • #37   30. nov 2020 Haha Sofia, Umi er over 7 måneder og hun er stadig en fucking bombe for sine omgivelser smiley smiley

  • #41   30. nov 2020 Jeg må indrømme at jeg slet ikke har tænkt i de baner med at skåne sin hvalp, det virker for mig som en nærmest umulig opgave med turbo hvalpe/hunde smiley

    Sam har gjort mange vanvittige ting, her har det altid været helt normalt at styrte rundt og hoppe op og ned fra sofaen imens man har "hvalpe flip", en gang imellem er han smækket ind i et hegn eller træstub, men det virker som om han altid har lært af det, eller lært hvordan man bedre styre sin krop?

    Løbet ind i et træ, hylet som en stukket gris, så jeg var sikker på at synet der mødte mig, var en opsprættet hvalp.

    Faldet hylende ud over en skrænt, fordi han løb lidt for stærkt, men er kommet op på benene igen og fortsatte så op ad skrænten igen.

    Løbet rundt med en stor pind i munden, pinden rammer jorden og der lyder et ordentligt smæld og en hylende Sam, så jeg troede pinden var sprættet op igennem munden.

    Ridgeback leg går også vildt for sig, høj fart og bodyslams er helt normalt.

    Jeg ved ikke om de er mere "robust" bygget end andre hunde, men det har i hvert fald altid undret mig at labradors går så "nemt" i stykker, jeg kender mange Labs som tit får pote og ben skader, hvorfor? smiley


  • #43   30. nov 2020 Selvfølgelig er hvalpe ikke udødelige, men jeg tror man skal lære at slå koldt vand i blodet nogle gange smiley

    Det ville have været ulideligt for mig og Sam, hvis han skulle begrænses hver dag, for han er en "aktiv" satan, og nogle gange ja så får man lidt knops og det går galt, men that's life, og så var det en vigtig lektie i hvalpens liv smiley


  • #47   30. nov 2020 Jeg pakker bestemt heller ikke mine hvalpe ind i vat, men whippethvalpe har perioder, hvor de tror de kan flyve og der er man nødt til at passe lidt på dem.

    Frit spring ud i luften med 14 trin ned holder de ikke til og jeg er heller ikke begejstret, når 10-15 ugers whippethvalpe trisser rundt på komfuret blandt varme gryder eller mener at flugtspring fra sofa over sofabord og ned på gulvet er OK


  • #49   30. nov 2020 Jeg begrænser kun teemo i det omfang hvor jeg vurdere at der er en vis risiko. Jeg ville ikke kunne lave andet hvis han slet ikke måtte hoppe og springe. Men som Kirsten synes jeg måske bare ikke at de der flyveture han tager nogle gange er sådan helt ufarlig, slet ikke indenfor hvor gulvene altså er glatte. Jeg tror bestemt ikke at teemo lider nogen nød, og til træning har han bestemt også fået lov til at tilfredsstille sin træng til at hoppe rundt på ting smiley

    Jeg er nok mere ovre i at give ham bedre alternativer og sikre alternativer til hans klatre, springe, flyve træng. Så han får lov, men under lidt mere kontrollerede forhold end i stuen smiley


  • #50   30. nov 2020 I den alder var Jessie helt ukontaktbar til træning. Hun snurrede rundt i cirkler og gøede af “spøgelser” og selv 50-100 meters afstand til de andre hjalp ikke en bjælde. Så vi droppede helt holdtræning for en periode, så det kan være endnu værre end du beskriver. smiley I dag ignorerer hun alle hunde og mennesker til træning men kører stadig lidt højt men er en skat smiley

  • #51   30. nov 2020 Jeg tænker at vi er nødt til at skelne de to situationer fra hinanden.

    Én ting er de der skøre flip de får engang imellem - flyve op og ned fra sengen, buldre med 500 km/t ned ad trapper, løbe ind i ting og få lidt knubs.

    En anden ting er de idéer, hvor hundene reelt ikke har et begreb om at det de gør er farligt - fx da Umi kunne have brækket en ben på at springe ud i luften fra en høj sofaryg, eller har været ved at fortsætte direkte ud over en meget meget stejl skrænt.

    En hvalp skal jo ikke begrænses i at lære verden at kende, og sådan er hvalpe bare når de udfolder sig. Men selvfølgelig skal de begrænses i de dér idéer hvor de simpelthen ikke har et begreb om højder, fart osv. - som kan være oprigtigt farligt for en lille hvalp smiley


  • #52   30. nov 2020 Åh nej Buch, det lyder forfærdeligt smiley Håber ikke vi kommer derud, men hvis vi gør, så tager vi den derfra.. bare vi kommer ud på den anden side smiley

Kommentér på:
Er det mon teenagealderen?

Annonce