{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
961 visninger | Oprettet:

En lille smule pral {{forumTopicSubject}}

Jeg er altså nødt til at prale en lille smule af min lille røde terrierdreng. Vi var til klubmesterskab i lørdags (vi var 6 til konkurrence i B-klassen og alle coronarestriktioner blev overholdt). Vejret var ad h****** til, men intet vejr er vist dårligt vejr for Clinten. Vi blev nr 2 med 149,10 point. Og nej, det er ikke prangende rent pointmæssigt. Men for pokker hvor vi havde en god dag sammen smiley Grundet Corona har vi jo ikke været til nogen konkurrencer hele året og jeg har heller ikke sådan rigtigt trænet optimalt med ham: mit fokus har været mest på Perle og A-klassen. Men for pokker da smiley Han gik så godt et spor på noget svært underlag (olieræddiker). 8,5 for sporet og 10 for genstandende. De tabte point var fordi piloten satte ham på sporet efter første genstand lige i et musehul (kræet er glad for mus så det krævede lige lidt overtalelse at få ham over musehullet), et lille overløb i andet knæk og et par små kontroller/flak på tredie ben. Første knæk var simpelthen så smukt og spot-on smiley . Rondering til 10 og for pokker den var fed: fuld skrue ud mod det tomme skjul, vende promte på mit fløjt, og kom tilbage som en tornado og røg afsted mod figuranten i den retning jeg sendte ham (det er SÅ fedt når man lige når at få øjenkontakt og se at han ser hvor jeg viser ham hen og han så justere ind efter det smiley
). Da han fik færten af figuranten slog han bremserne i og kastede sig rundt og begyndte at gø højt og larmende. Frit søg 9 og 10 for genstandene (han blev trukket i søget fordi han efter at have afleveret første genstand lige skulle have et par 'finde' kommandoer for at få dækket hele feltet (note to self - træn med at han nogen gange først bliver belønnet efter anden genstand, men så til gengæld med en ordentligt jack-pot). Han var helt vildt tændt på vejen fra bilen og ind i det skovområde, hvor han skulle rondere og lave frit søg. Han gøede og hoppede rundt i linen hele vejen derhen.
Stuedressuren var så der vi tabte lidt flere point. Selvom han havde gået, spor, ronderet og lavet frit søg inden så var fjederen meget spændt. Han gik en fin Fri ved fod (8,5 - trukket for at sætte sig langsomt i opstandsningerne). Ellers så var han der bare og dansede afsted ved siden af mig hele vejen rundt i skitsen smiley - vi fik bagefter af holdkammy'erne at vide at det havde set supergodt ud smiley Apport endte med en grov skævsidning, der trak et helt point. Spring med aport 10. Og så var der hvor det gik glat; fremadsendelse: han løb skævt og jeg vurderede at han ville ryge udenfor det tilladte område hvis ikke jeg dækkede ham af inden han nåede baglinien. Så jeg råbte dæk da han var ca 80% ude. Det gjorde han så ikke. Men vendte istedet og kom ræsende hjem ('du kaldte ?'). Og så er der vores achilleshæl; stå, sit og dæk. Han indtager positionerne promte meeeeeen lige det der med at blive er han ikke såååå god til. Så i både stå og dæk blev der sagt ja, tak inden jeg nåede ud til pinden og så kunne jeg høre halsbåndet ringle bag ved mig smiley I sit havde han den pli i det mindst at sidde i 5 sekunder efter at jeg var kommet på plads. Inden han kom drønende.
Aaaaiiii jeg kommer til at få gjort noget ved de tre øvelser inden næste forår. Og så lige lidt mere stabilitet i fremadsendelsen. Den har tidligere siddet i skabet, men der er gået et eller andet i kludder her i efteråret.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En lille smule pral
Kommentér på:
En lille smule pral

Annonce