{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.752 visninger | Oprettet:

Han er jo gammel {{forumTopicSubject}}

Jeg ser tydelige aldring på Albert, og jeg synes det er gået stærkt.


Indimellem i gadebilledet ser jeg hunde der feks. går meget langsomt og måske halter. Har da tænkt selv, jamen det er jo også en gammel hund. Men er det okay?

Hvis den halter, så har den jo ondt, og halter den får den måske ikke smertestillende.

Jeg kan mærke, at Albert ikke altid er i tempo som han plejer, og for min skyld, så skal han bare finde det tempo der passer, men er det okay for ham.
Albert bliver frustreret i sit hoved, hvis han ikke kommer ud og får brugt kroppen, og det er jo svært, hvis der kommer disse begrænsninger.

Hvad tænker i, når i ser på jeres egne ældre hunde, eller når i ser andres?

Jeg tænker i hvertfald meget over, hvad jeg vil byde Albert


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Han er jo gammel
  • #1   28. jul 2020 Bella er nu 9,5 år gammel, og har svær gigt i et knæ. Hvis hun ikke fik 2 slags smertestillende hver dag, ville hun ikke kunne være til uden at have rigtig ondt.

    Jeg har taget et bevidst valg om, at give hende det smertestillende, tilskud og de behandlinger hun har brug for, for stadig at have et (meget) aktivt liv. Hun træner på bane 1 gang om ugen, eftersøgning i skoven 1 gang om ugen, løber 2-3 gange om ugen sammen med mig og så går vi de ture, vi altid har gået.

    Hvis hun ikke får lov at være aktiv, bliver hun pirrelig og udadreagerende over for andre hunde, og hun bliver rastløs hjemme. Det er ikke livskvalitet for hende. Når dagen kommer, hvor hun ikke længere kan smertedækkes, må vi sige på gensyn. Og jeg kan vide, at jeg har givet hende nogle gode og aktive år med høj kvalitet.

    Hver hund har sine behov, og det er den enkelte hunds behov der må afgøre hvad der er rigtigt. Hvis Albert begynder at være besværet af sin krop, er der for mig at se to muligheder - give tilskud eller medicin der kan lindre kroppen, eller sige farvel for denne gang smiley

    Som du siger, har en hund der halter ondt. Og det skal de ikke have! Jeg kan godt leve med en hund der er stiv i kroppen når den rejser sig efter en lur - det er vi andre jo også. Men ud over det kan jeg ikke acceptere - det er ikke rimeligt for hunden.


  • #2   28. jul 2020 Jeg syntes desværre ofte at jeg ser hunde i gadebilledet som i min optik burde aflives.
    Hvis en hund halter, knap kan gå, hænger efter ejeren, går meget stivbenet eller lignede, så burde hunden enten udredes og afhjælpes og kan den ikke det, så syntes jeg at det er på tide at sige farvel.


  • #3   28. jul 2020 Vi er enige.
    Nu hvor jeg selv har en aldrende hund, så tænker jeg mere over det. For det ville slet ikke være Albert at få sådan nogle ture.
    Efter min knæoperation har jeg netop mærket, hvad turene betyder for ham.



  • #4   28. jul 2020 Nu er Coco kun 7 år, men det er da tanker jeg gør mig.
    Jeg synes ikke, det gør noget, at en hund bliver gammel og måske lidt styssel.
    Halter den skal den naturligvis undersøges, men jeg halter da også nogen gange, hvis en gammel skade lige driller og sådan, og det gør ikke nødvendigvis specielt ondt. Det, at man går urent, er jo typisk det, der gør, at det gør mindre ondt. Og en ældre hund når næppe at gå sig skæv og ødelægge sin krop osv. hvad der ellers normalt bliver nævnt ifm. den slags.

    På samme måde synes jeg ikke, det betyder så meget, hvis en ældre hund skal have medicin af den ene eller anden art for at have det godt den sidste tid. Så længe det fungerer.

    Jeg er nok ikke specielt meget på den "afliv, der mærker de intet"-bølge, som der er lidt tendens til herinde på forummet. Jeg synes ikke, det gør noget, at et dyr lever med nogle skavanker og måske lidt smerter, det er jo sådan livet er.

    Jeg synes, det absolut vigtigste er hundens humør.


  • #5   28. jul 2020 A sagde det

    jeg fik aflivet en 6 årig hund fordi han ikke kunne smertedækkes


  • #6   28. jul 2020 Jeg skal faktisk til dyrlægen med min mor og hendes 10 årige tæve Ziva idag. Hun halter på det ene forben selvom hun har fået smertestillende. Hun har fejlet sine ting i livet og havde hun været min så havde jeg nok sagt farvel men nu ser vi hvad de siger idag.

  • #8   28. jul 2020 Her i byen går der en gammel mand, med en gaaammel labrador.
    Labradoren er meget langsom, stiv i bagparten og ret overvægtig..

    Jeg tænker tit, at vovse ville have bedst af at få fred.
    Men de går lange ture hver dag, i meget langsomt tempo, og jeg ser dem tit sidde ved busstoppesteder eller lign. for at holde pause.
    - jeg ved ikke hvad jeg skal tænke. De virker glade for hinanden, og hunden er nok mandens bedste ven.

    Baby er jo ikke en gammel hund, og han bliver det nok heller ikke.
    Men hans diskusprolaps gør, at han til tider går som en gammel hund.
    Vi holder det i Babys tempo, og han går uden snor så ofte det er muligt, så han helt selv kan kontrollere tempoet.

    Jeg tror ikke almindelige mennesker opdager, at Baby er slidt. Men hundetosser, som os på HG, ser det med det samme.

    Baby opføre sig også lidt gammel. Han sover meget og passer mest bare sig selv smiley


  • #9   28. jul 2020 Min halvgamle dame er 8 år - og jo, en Dobermann på 8 år er i kategorien 'en ældre hund' smiley Hun er en aktiv konkurrencehund. Hun er A hund i DcH programmet. Et forholdsvist hårdt program for hundene. Især eftersøgningen trækker tænder ud. Hun var begyndt at vise lidt tegn på begyndende gigt her i foråret, men et tilskud har afhjulpet det fuldstændigt (så nu springer hun rundt som en ung gazelle igen smiley ). Når vi træner eftersøgning er hun begyndt at passe på sig selv; hellere at løbe uden om forhindringer som fx grenbunker i skovbunden end at brase igennem dem. Hun vurdere åbenbart selv at det er skidt for hende at knokle igennem dem. Det får hun lov til; hun er eminent til selv at rette op i forhold til min placering. Så det fungere fint. Da hun har en nyreskade (fra leptospiroseinfection som unghund) er permanent smertestillende ikke en option og dermed er det farvel den dag kosttilskuddet ikke holder gigten i skak. Hun vil ikke trives med et liv hvor jeg skal begrænse hendes fysiske udfoldelse for at hun ikke skal få for ondt.
    Men ja, jeg tænker da over at jeg godt ved at Perlen nærmer sig udløbsdatoen. Så jeg nyder hver dag med hende og nyder det ekstra meget når vi er ude og træne sammen; nyder det flow der er i eftersøgningen nu, nyder at gå bag ved hende på sporet og se hendes lange svingende hale, nyder at mærke hende i en FVF og se hendes glade fjæs når hun kommer tilbage med apporten osv osv. Nyder når hun kommer og skraber på dynen og vil ned og ligge tæt op af mig om natten. Hun skal til 3 konkurrencer i efteråret og så må vi se hvad hun kan til næste år i den nye konkurrencesæsson.


  • #10   28. jul 2020 Pøj Pøj Anya

    John Albert kan også sagtens endnu, men det er fordi det er hans behov. Så glemmer han lidt hvad kroppen måske reelt kan holde til. Hvis man gider kaste bold eller andet, så er han på lige så længe man gider smiley At han så ryster så meget på benene bagefter, at han knap kan stå, det er lige meget.

    Line jeg kan godt se, at man godt kan nyde hinanden trods alderdom, men for Albert feks tror jeg ikke det vil være bedst for ham. Han bliver frustreret i sit lille hoved, hvis han ikke bliver brugt smiley


  • #11   28. jul 2020 Mette lige det der med udlæbsdatoen, den er virkelig også gået op for mig.
    Jeg synes jeg har mærket en hurtig forskel på Albert, og jeg synes det er svært at være i.


  • #12   28. jul 2020 Jeg tror også at manden holder liv i labradoren, for hans egen skyld, og ikke for hundens.. smiley

    Jeg ville klart sige farvel, hvis hunden ikke virker tilpas... Så snart Baby ikke længere virker glad og tilfreds med hverdagen, så er det slut.

    Hvad med Albert nu? Virker han frustreret, som hans hverdag er nu?


  • #13   28. jul 2020 Ikke hver dag. Men hvis vi ikke har været på en længere tur i løbet af ugen ( Mit knæ er ikke helt optimalt endnu ), så bliver han rastløs.
    Så tænkte, at hvis det nu var fast, at hans egen krop ikke kunne, så ville det være skrækkelig for ham.

    Han ryster enormt meget når han står. Det er noget mange staffer gør, men det er da helt vildt med alderen, også efter han har mistet en masse muskelmasse. Jeg får altid kommentarer på det når vi står og taler med nogen. Ofte ligger han sig, hvis vi skal stå stille for længe


  • #14   28. jul 2020 Jeg kigger også på om hunden kan trives uden den aktivitet den er vant til.

  • #15   28. jul 2020 Baby bliver også frustreret, hvis ikke vi er ude og lavet noget et par gange om ugen.
    Han KAN godt gå uden at lave noget, som fx. nu, hvor jeg er sengeliggende. Men han røv keder sig, og spørger mange gange om dagen, om ikke vi skal lave noget..

    Jeg syntes mange ældre hunde ryster, når de har været aktive.

    Har du overvejet sådan noget som waterwalk, for at bygge muskler op igen?


  • #16   28. jul 2020 Albert ryster bare han står smiley Det behøver ikke være aktivitet som sådan. Staffen er en bævert i forvejen. Ved ikke om det er muskulaturen der gør det.

    Albert har haft en parasit der åd af musklerne, og det har ikke været til at få musklerne helt op at køre siden ( dyrlægen har været med indeover )
    Dog har jeg kunne se på hans linjer, at de har mistet lige så meget muskelmasse som ham, så der ligger nok også noget genetik.


  • #17   28. jul 2020 Hold da op.. Øv smiley så er det nok ikke bare lige sådan, at få genoprettet!

  • #18   28. jul 2020 Jeg har gamle Liva på 12 år og kender godt tankerne og bekymringerne.

    Hun har en dum hofte, som dog ikke generer hende så meget, som den gjorde inden hun blev pensioneret fra konkurrencesport (rally).

    Min holdning er, at når man er blevet 12 år, er det helt i orden, at man ikke kan holde til det samme, som da man var 2 - og at det ikke foregår i samme fart. Jeg har en unghund på 2 år, så jeg kan sagtens se forskellen.

    Hun "arbejder" ikke længere, men tuller meget gerne med på skovtur. Hun holder hendes tempo og falder tit bagud - de fleste gange er det vist mest fordi hun kan falde lidt i staver over en god duft og derfor ikke opdager, at vi andre er kommet længere frem. Hun løber dog fint op til os, når hun opdager det.

    Men hun må ikke have ondt, så hun får smertestillende og tilskud.
    Især om vinteren bruger vi også BOT-netdækken en del. Jeg er da klar over, at vinteren er den værste årstid, da alders-gigten har sat sig.


  • #20   28. jul 2020 Vores Paw er efterhånden blevet over 11 år, og efter han fik fjernet sit øje i foråret er han blevet "gammel", hans energi er blevet meget lav, og egentlig vil han bare gerne sove! Han har ingen smerter, han er tjekket i alle ender og kanter, når han rejser sig op, kan han virke lidt usikker på benene, men finder dog hurtigt balancen igen. Det er bare svært at vænne sig til, at det er kommet så hurtig, når han plejer at være en livlig hund.

  • #21   28. jul 2020 I fredags aflivede vi vores collie Frida, hun blev 14 år og 8 måneder.
    Til det sidste var hun med ude at gå tre gange om dagen, hun spise med stor velbehag og maven fungerede upåklageligt.
    Hun var helt døv, hun havde nedsat syn, de sidste år havde hun en svag bagpart, men gik dog lange ture, man skulle bare ikke skubbe til hende, så blev hun usikker på benene.
    Hun var grå at se på, men hun var en glad hund, også da hun stod nede ved dyrlægen i fredags, hilste, logrede med halen og var venlig.

    Jeg synes tiden for hende var den rette, hun var gammel, træt og slidt, men det der gjorde det svært at tage beslutningen var, at hun altid var glad og venlig og at hun elskede at komme ud på gåturene.
    Når hunden har en livsgnist, når de er glade, selvom livet er blevet indskrænket, så synes jeg godt man kan lade dem leve. Jeg kunne aldrig finde på at aflive en gammel hund, fordi den ikke kan, hvad den har kunnet - den kan godt have et godt otium alligevel.
    Er den syg, har den ondt eller har den en livskvalitet der gør den trist, jamen så er jeg enig i aflivning, men er den bare gammel og træt men stadig nyder livet i en solstråle i haven elller med et lækkert tyggeben, jamen hvorfor så aflive?
    Frida fik ingen medicin, hun havde alle hendes tænder (har aldrig fået dem børstet eller fået en tandrensning), så jeg synes hun gjorde det godt til det sidste.
    Hendes ene øjenlåg begyndte at hænge lidt for en uge siden, og så blev hun desorienteret om natten, så det var det, der gjorde udslagtet og vi valgte af få hende aflivet.

    Nu har jeg tre collietæver tilbage, en på 5 år, en på 1 år og så Alba der bliver 10 år om 3 uger.
    Alba er frisk og rørig, hun elsker lange gåture, hun er ikke blevet gammel at se på endnu, så hun holder sig godt, jeg håber at have hende 4 år mere.

    Her billede af Alba


    profilbillede
  • #22   28. jul 2020 Vi har en hund som folk måske kan tænke sit om ind imellem, Ozzy har en for løs skulder og når han en sjælden gang imellem får lavet et forkert vrid, ja så halter han altså i alt mellem et par timer og et døgn.
    Derudover har han hemivertebrae, og er derfor lidt stiv i bagkroppen når han går .
    MEN Ozzy er på fast smertestillende, og han har ikke ondt i det daglige, og han er stadig aktiv, leger, løber osv, men på gåture kan han altså godt ind imellem være lidt langsom .
    Men han er altså også 11 år gammel, vi andre bliver også langsommere med alderen .

    Så jeg tænker at man altså skal passe på med at dømme andre hunde man møder på turen, man ved jo ikke om de er midlertidig skadet, hvor gamle de er , er under behandling osv.


  • #23   28. jul 2020 En hund der halter har ondt, også selvom den er på smertestillende. Ellers ville den jo ikke halte! Men ja, det er op til ejeren at bedømme, hvornår generne er større end livsglæden, og det er det nødvendigvis en dag.

    Da jeg var på Als, stod jeg ude på vejen og snakkede med genboen. Der kom en fransk bulldog gående med sine tyske ejere. Den rallede, og kunne næsten ikke få luft. Og den “cyklede” på bagbenene og slæbte poterne hen ad asfalten. Genboen spurgte mig hvad pokker det var, og jeg svarede at det såmænd bare var en helt almindelig ældre bulldog, som burde være aflivet for længst.

    Og igen, det skal altid vurderes ud fra den enkelte hund. Hvis hunden kan trives med et otium, hvor den bare tuller rundt og går nogle ture, så er det da dejligt. Men at pådutte en aktiv hund et otium, vil i mine øjne være lige så forfærdeligt som ikke at behandle smerter.


  • #24   28. jul 2020 A : ja de få dage om året Ozzy halter har han ondt, det sker måske 4 dage om året og stopper oftest i løbet af få timer , og det er altså ikke nok til at jeg så mener han skal aflives og ikke har et godt liv smiley

    Ozzy er jo altså ikke nogen brugshund, og han lever sit liv som han altid har gjort, bortset fra at turene ikke er helt så lange som de var da han var yngre.
    Så i vores tilfælde ser jeg ingen grund til at aflive, for vores hund trives.
    Jeg mener bare stadig at man skal passe på med at dømme andre hunde når man ser dem på gåturen . Selvfølgelig er der de helt slemme tilfælde hvor hunden nærmest slæbes afsted, men det er trods alt sjældent man møder sådan en hund.


  • #25   28. jul 2020 #23
    "Men at pådutte en aktiv hund et otium, vil i mine øjne være lige så forfærdeligt som ikke at behandle smerter".

    Man skal jo også huske på, at der sker noget mentalt med hundene jo ældre de bliver, de fleste affinder sig jo, ligesom mennesker, med, at de ikke kan det samme, og mange kan jo godt lide også at slappe mere af .
    Det er ikke realistisk at forvente, at en meget aktiv hund kan holde kadancen hele livet, det er naturligt at de sætter tempoet ned.
    Hvis man skal aflive en meget aktiv hund, når den ikke pga alder kan være lige så meget aktiv mere, så har man godt nok ikke hunden i ret mange år.

    Jeg mener, man må se på den enkelte hund, og langt de fleste hunde lever jo en god alderdom, og den mener jeg også de har fortjent. Jeg kunne aldrig finde på at aflive en hund, fordi den ikke mere kan, hvad den har kunnet.
    Er den syg, har den smerter eller ubehag, så jow, så vil jeg også aflive, men er det bare de almindelige alderdomstegn, så må man prøve at afhjælpe dem så godt som muligt, og så give hunden en sidste god tid.


  • #26   28. jul 2020 Kennelmor, selvfølgelig skal man ikke aflive, fordi hunden er gammel. Men hvis hunden ikke trives med det liv den kan have, måske fordi den har skavanker, så mener jeg ikke at det er et liv man kan byde den. Der er såmænd ingen der snakker om at hunden ikke må sætte tempoet ned smiley

  • #27   28. jul 2020 Det er fordi du skriver: "Men at pådutte en aktiv hund et otium, vil i mine øjne være lige så forfærdeligt som ikke at behandle smerter" - det var det jeg reagerede på.


  • #28   28. jul 2020 Bemærk “pådutte” smiley Pådutte betyder, at det er noget man tvinger hunden til, imod dens vilje eller natur.

    Jeg ville så aldrig have en hund gående i årevis med en svag bagpart. Det er ikke inden for rammerne af det JEG synes er værdigt smiley


  • #29   28. jul 2020 Det vel de færreste hunde der bekymrer sig om hvad der er værdigt..?
    Det bliver tit taget op som en vigtig faktor ifm. om folk overvejer aflivning, hvorfor er det så vigtigt?

    Hvis hunden har flest gode dage, godt humør og egentlig fungerer i sin alderdom, hvorfor skal den her med "værdighed" så spille ind?

    Jeg tænker de fleste mennesker også følte en større form for værdighed, da de var helt unge, end de gør, når de er 80år, men det betyder vel ikke at de foretrækker døden?


  • #30   28. jul 2020 At pådutte tænker jeg også, hvis jeg feks skal give Albert en alderdom, hvor hans krop ikke helt kan følge med, så han ikke kan gå de ture han har så stort behov for. At det går langsomt bestemmer han selv, men hvis han ikke kan klare de kilometer vi plejer, og han så bliver frustreret.
    Så pådutter jeg ham et otium han ikke trives i, selvom han som sådan måske ville være frisk nok til kortere ture.


  • #31   28. jul 2020 A-S hvis vi lige skal drage en parallel mellem mennesker, så kendte jeg engang en meget aktiv dame, der gravede huller i haven i en meget sen alder, havde masser af gæster på besøg hvor hun stod og lavede mad i flere timer osv osv.
    Hun fik først 1 ben sat af og det sidste røg også. Hun ville så gerne dø smiley
    Siger ikke det er alle, men det var hendes ønske


  • #32   28. jul 2020 AS, vi har tydeligvis forskellige opfattelser. Jeg ser dyr som væsner, der har lige så meget ret til et godt liv og en værdig død, som mennesker har. Og mine hunde skal ikke holdes i live for enhver pris - når de ikke længere har et liv som jeg vurderer er værdigt.

    Fint at du har en anden holdning. Din hund, dit valg. Vi behøver ikke være enige, og bliver det næppe heller på det her emne.


  • #33   28. jul 2020 Det jeg oplever med mine hunde er, at mentalt også bliver ældre. Jeg har aldrig oplevet en hund på 12 år være svag i kroppen og super duper frisk i hovedet, så den vil noget den slet ikke kan, det tilpasses heldigvis.

    Har man en hund der stadig kan lide at træne eller gå, jamen så fortsætter man jo med det, men måske bare på andre måder og i kortere tid, det får den jo ikke et dårligt hundeliv af.
    Det er da os som ejere, der skal tilpasse os hundens formåen og behov, både når de er unge, men da også når de bliver gamle.
    Det er klart, at hvis hunden har været vant til at løbe agility som 4 årig, så kan den ikke det samme som 12 årig, men derfor kan man jo stadig lave noget med den, som giver den indhold i livet, selvom den ikke er så hurtigt eller så adræt mere.

    Og det med at min hund havde en svag bagpart til sidst som 14 årig, ja det havde hun, men det var da ikke nok til at jeg ville aflive hende, så længe hun ville ud at gå 3 gange dagligt og ingen smertestillende fik.
    Aldrig om jeg vil aflive en hund, bare fordi den ikke lever op til mine forventninger hele dens liv, jeg synes vi skal passe godt på vores gamle hunde, og give dem et godt otium på deres præmisser, de kan sagtens have et godt og indholdsrigt liv alligevel.



  • #34   28. jul 2020 A;
    "Jeg ser dyr som væsner, der har lige så meget ret til et godt liv og en værdig død, som mennesker har. Og mine hunde skal ikke holdes i live for enhver pris"

    Der er vi nu helt enige smiley Omend jeg nok ikke sætter værdighed nær så langt op på en piedestal som du og andre herinde gør.

    Men som du siger, så er det jo fint at der er forskellige holdninger til;)


  • #35   28. jul 2020 Tjae Ozzy får jo fast smertestillende og har fået det i et par år, og det gør jo netop at han kan bevæge sig som før, hoppe, løbe, lege osv , så kan på ingen måder se det ikke er værdigt. Hvis han derimod ikke kunne løbe, lege , holde til at gå ture , ja SÅ ville jeg sige stop. Vi har siden han fik diagnosen for knap 3 år siden sagt at når det smertestillende ikke længere virkede, ja så skulle han have fred, operation har for os været udelukket.

    Så tager vi gerne de få dage om året hvor han halter på forbenet, fordi han har fået lavet et uheldigt vrid .

    For mig er det også naturligt at en ældre hund ikke kan det samme, som den kunne da den var ung, det betyder jo ikke at den mistrives eller intet kan : - )


  • #36   28. jul 2020 Kennelmor, du skriver at hun havde en svag bagpart “de sidste år” og at man ikke skulle skubbe til hende. Og nej, det ville jeg ikke byde en hund. Den skal ikke være i risiko for at vælte, bare fordi. En svag bagpart vil i øvrigt typisk hænge sammen med smerter efter slid eller skade, og udvikler sig fordi muskulaturen bliver slap.

    Men nu har jeg jo ikke set din hund, så jeg kan ikke læse andet end det, du skriver. Og der havde jeg sagt stop langt tidligere.


  • #37   28. jul 2020 A - lad os bare blive enige om, at vi slet ikke er enige i, hvordan vi holder vores seniorer og gamle hunde.
    Jeg kan godt acceptere, at en hund bliver gammel og mister færdigheder, det har jeg ingen problemer med, de normale alderdomstegn er et livsvilkår, hvis man ikke vil aflive hunden så snart den ikke er stærk og ung.
    Jeg kan ikke acceptere dyr der mistrives, har kroniske smerter eller har en sølle og trist liv, der går min grænse.
    Min hund kunne gå tre ture om dagen, lige til den dag hun døde 14 år og 8 måneder gammel, eftermiddagsturen var på 1 time, hun fik ingen smertestillende.
    Men ja, hun havde mistet muskelmasse i bagparten , og hendes ben var stive, lige når hun rejste sig, men når hun var i gang, så gik det bare der ud af - det er lige som mig selv, jeg skal også lige i gang.


  • #38   28. jul 2020 Vi var jo til dyrlægen med Ziva. Det viste sig hun bare havde overbelastet noget og egentlig er sådan okay igen.

    Hun har gigt og alt andet i benene men hun får smertestillende og kosttilskud og burde have et par år tilbage forhåbentlig.


  • #40   28. jul 2020 Kennelmor, forskellen er nok bare, at jeg ville have sat den hund på smertestillende. Slinger bagpart og svindende muskler, er jo fordi hunden bremses, og mest sandsynligt grundet smerter.

    Men nej, jeg kan simpelthen ikke bære at se en hund, der ikke kan holde balancen. Og det ville i øvrigt aldrig gå herhjemme, for jeg kan jo ikke være over den anden hund hvert sekund, for at sikre at den ikke kommer til at vælte den gamle smiley


  • #41   29. jul 2020 Den slingrede ikke i bagparten, så kunne hun jo ikke have gået en time. Hun gik altid tur med de andre fire hunde, og hun fulgte fint med.

  • #43   30. jul 2020 Jeg har det som Kennelmor. Mine hunde må gerne blive gamle og jeg tager gerne hensyn og indretter livet efter det.
    De skal blot kunne holdes nogenlunde smertefrie.
    At de er lidt små halte eller stivbenet i ny og næ betyder næppe det store. Det er jeg jo også selv nogle dage.
    De skal kunne spise og holde maden indenbords og være renlige. Og så skal de vise livsglæde


  • #44   30. jul 2020 Jeg vil gerne lige sige, at Albert må gerne blive gammel. Han må gerne blive langsom.
    Min bekymring vil være, hvis hans krop af en eller anden årsag ikke kunne det samme, som han behov er.
    Feks at gå lange ture.


  • #45   30. jul 2020 Herhjemme må man gerne blive gammel. Det siger sig selv, for mig ihvertfald, at en hund på 13 år hverken kan, skal eller bør kunne det samme som en på 3 år.
    Nu har jeg brugshunde, så måske har jeg bare været heldig, men herhjemme passer det med at det mine hunde er i stand til igennem de forskellige faser i livet, det passer med det de har brug for og behov for. Sådan en som Zenta på 13 år og 4 måneder, hun kan ikke det samme mere som førhen, men samtidig skal der heller ikke ret meget til at trætte hende, på den gode måde.
    Zenta har aldrig været syg og får intet medicin, heller ikke smertestillende.

    Jeg korser mig når jeg hører den der: Den dag min hund ikke kan gå lange ture mere, ja så bliver den aflivet." Ja jeg er med på at hunde er forskellige og de har forskellige behov, men et godt liv kan simpelthen ikke gøres op i længden på de gåture hunden er i stand til.




Kommentér på:
Han er jo gammel

Annonce