Længde på hvalpegåture !? {{forumTopicSubject}}
Laura er 10 uger, hun vejer 2,3 kg og voksenvægt bliver ca 8 kg...
Her idag var den første dag hvor hun virkelig nød turen som hund og ikke som lille hvalp, der bare følger efter mig... Selvfølgelig har hun været glad før, men ikke på samme måde...
Hun løb et par meter foran klapvognen og udnyttede virkelig tiden med at snuse-løbe-snuse-løbe... Det var rigtigt dejligt at se..
Vi gik 'kirken rundt' idag... En tur på ca 3 km.. Hvoraf de ca 2 km er langs Ringsted Å..
Hun gik nok lidt over 2 km selv og resten af tiden blev hun parkeret i klapvognens 'net' under siddedelen.. Der sidder hun rigtigt godt...
Jeg har før spurgt herinde om længde på gåture og fik bla. det svar at hvalpen ikke altid kan afgøre hvad der er for langt for den...
Men er stadig i tvivl.. Mener i at jeg godt kunne ha' ladet hende gå selv hele vejen?! Hun virkede på intet tidspunkt træt og hun havde kun lige snor på til start og slut...
Jeg vil jo helst ikke overanstrenge hende...
nov 2006
Følgere: 49 Hunde: 8 Emner: 131 Svar: 7.609
maj 2006
Følger: 26 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 44 Svar: 612
jan 2006
Følger: 12 Følgere: 12 Hunde: 1 Emner: 316 Svar: 2.633
Hvalpens Udviklingsfaser.
Fra 0-2 uger.
Den vegetative fase.
Sover, dier og vokser. En fortsættelse af fostertilværelsen. Kun moderen har indflydelse.
Fra 3-5 uger.
Overgangsfasen.
Øjne og ører åbnes, viser interesse for omgivelserne. Meget vigtigt med prægning på mennesker.
Fra 6-8 uger.
Prægningsfasen.
Alle sanser og sociale sprog er udviklet. Vigtigt med fortsat prægning på mennesker,
Men hvalpen skal også møde andre hunde/dyr samt forskellige tekniske hjælpemidler. Giv hvalpen små opgaver som den kan løse, men kun positive oplevelser. Pas på med forskrækkelser.
Fra 8-12 uger.
Socialiseringsfasen.
Hvalpen skifter hjem (oftest). Hvalpen skal være med i alle familiens anliggender, og møde andre mennesker og hunde, samt vænne sig til miljøet.
Fra 13-16 uger.
Rangordningsfasen (halve kønsmodenhed).
Vigtigste fase for os, idet vi skal bestå prøven som flokfører gennem konsekvent og psykisk overlegenhed - ikke fysisk kraft.
Fra 5-6 måneder.
Flokdannelsesfasen.
Hvalpen bliver en unghund. Rolig periode, hor stort set alt lykkes, hvis man bevarer positionen som flokfører ved at være konsekvent, men selvfølgelig kærlig.
Fra 7-10 måneder.
Pubertetsfasen (fysisk kønsmodenhed).
Hunden kan blive urolig sensibel (teen ager) og ”glemme” alt hvad den hidtil har lært. Undgå konflikter. Træn kun ting som hunden er glad for. Opgiv ikke, hunden bliver ”normal” igen.
Fra 11-16 måneder.
Tilpasningsfasen.
Rolig, stabil, modtagelig periode. Husk fortsat positive oplevelser.
Fra 16-22 måneder.
Den voksne fase (psykisk moden).
Hunden kan, især hvis der var problemer med den fysiske kønsmodenhed, igen blive urolig og sensibel. Hvis hunden er stabil mærker man måske slet ikke denne overgang.
Lidt råd og vejledning på hunden.
Da det er en kombineret træk – hyrde – og frem for alt familiehund i har købt så lige et par ord med på vejen omkring denne type hund.
En god hund kræver en god start i sit nye hjem.
Der er nogle forskellige ting, som er med til at give hunden den rigtige start.
Man skal vide, hvad den må få at spise.
Man skal kende de mest almindelige sygdomstegn.
Man skal lære hvalpen at være alene hjemme.
Man skal lære hvalpen at være renlig.
Hvalpen skal lære sit navn at kende.
Man skal lære hvalpen at gå pænt i snor uden at trække.
Man skal lære hvalpen at blive børstet tit og ofte.
FODER:
Jeres nye hvalp har indtil nu fået hvalpefuldfoder. Det bedste og nemmeste er at fortsætte med at give fuldfoder til hvalpen. I fuldfoder skal man IKKE tilsætte kalk og vitaminer, derved sikrer man, at ens hund får lige det den skal bruge.
Med hensyn til valg af hvalpefoder er der mange forskellige at vælge imellem og her kan jeg nævne nogle stykker.
Eukanuba, Siens, Bento krone, Royal canin, Pedigrie, og mange flere.
Det vigtige er at man bruger et foder som dækker hundens behov.
Man kan godt fodre med rester fra den daglige husholdning, dog aldrig sovs og stærkt krydret mad. Hvis man foretrækker det, SKAL der tilsættes vitaminpulver og kalk.
Man må aldrig give sin hund følgende:
Sød og letmælk, tilberedte ben, kyllingeben, m.m. og lammeben.
SOVE:
Med hensyn til at sove, anbefaler jeg at hvalpen får lov til at være så tæt på jer som muligt de første nætter, helst på et tæppe ved siden af sengen, det er en stor omvæltning at blive taget fra sine vante omgivelser og søskende, hvis man samtidig bliver lukket alene den første nat.
FODRING:
Fra 2 til ca. 6 mdr. bruges POPPY.
Fra 6 til 12 mdr. bruges JUNIOR.
Fra 12 mdr. Og opefter bruges VOKSENFODER.
Foder aldrig lige før eller lige efter i har luftet hunden (gået tur), da det giver mavedrejninger som er yderst farlig (dødelig). Der må ikke gives vitamin eller kalktilskud. Sørg så vidt mulig for altid at fodre på samme tidspunkt af dagen.
Lad hunden have madskålen i ca. 15 min. Derefter fjernes skålen og der gives ikke mad før næste gang. På den måde lærer hunden at spise, når der bliver serveret.
Pas på at hunden ikke bliver for TYK. Kan man mærke ribbenene og rygraden lidt, så er den i korrekt foderstand. Hvis hunden er for tyk lige fra hvalp, belaster det opbygningen af skelettet og ledbåndene belastes for meget, hvilket kan medføre slap ryg, løse albuer samt være med til at udvikle hofteledsdysplasi (HD).
Godbidder bør være små hundekiks, bagte leverstykker eller hundens fuldfoder. Giv ikke hunden søde sager – hunden kan få huller i tænderne. Husk at de godbidder der gives i løbet af dagen skal fratrækkes den samlede fodermængde (det kan faktisk godt blive til meget i løbet af dagen).
SYGDOM:
Jeg kan anbefale at i køber apotekets Hundebog. Det er en lille opslagsbog, hvor der står nogle generelle ting, blandt andet, symptomer på forskellige sygdomme og hvorledes man behandler disse sygdomme uden at, skulle til dyrlæge.
En hunds normaltemperatur er 38,5 grader c.
LOPPER:
Det kan ikke undgås at jeres hund får lopper. I dag findes der mange forskellige og effektive loppemidler så det kan anbefales at i spørger jeres dyrlæge hvilket loppemiddel han vil anbefale.
ORMKUR:
Hvalpen har fået ormkur 2 gange når den forlader os. Derefter skal den have ormkur ifølge aftale med jeres dyrlæge. Ormemidler blev pr. 1/8 1999 gjort receptpligtige, pga. ændringer af lægemiddelloven.
VACCINATIONER:
Jeres hund skal vaccineres når den er 12 uger og revaccineres igen når den er 16 uger. Derefter bør i vaccinere jeres hund hvert år. Generelt vaccineres der mod hundesyge smitsom leverbetændelse og parvovirus diarre.
Hunden skal vaccineres fordi man hermed beskytter den mod sygdomme, som man IKKE har nogen effektiv behandling mod.
FORHUDSBETÆNDELSE:
Hvis i har købt en hanhund, skal i være opmærksom på, at han kan få forhudsbetændelse. Det er ikke noget unormalt eller noget man behøver dyrlæge til. Nogle siger, ”at enhver hanhund med respekt for sig selv har forhudsbetændelse”.
Da det kun kommer i perioder og er lidt svær at helbrede, kan man holde det nede ved gentagne skylninger i nogle dage med desinficerende opløsninger.
Opløsningen sprøjtes op i forhuden ved hjælp af en 10 ml. engangssprøjte.
LØBETID:
Hvis i har købt en tæve, skal i være opmærksom på, at hendes første løbetid normalt kommer i 7-9 mdr. alderen. Derefter kommer hun i løbetid med ca. – 7 mdr. mellemrum. En løbetidsperiode vare i ca. 3 uger. I denne tid skal man helst undgå at lufte tæven udenfor husets område, alle hanhundene i nabolaget behøver jo ikke vide, at man har en løbsk tæve.
ALENE HJEMME:
Det er en god ting at lære hvalpen at være alene hjemme, da det er noget de fleste hunde på et eller andet tidspunkt ”bliver udsat for”. Dog vil jeg anbefale at den først lærer jer og huset at kende inden man så småt starter, det vil sige 3-5 dage. Så kan man starte med 1 time og stille og roligt trappe op.
Når hvalpen skal være alene hjemme, skal den være på et område, hvor den kan lave færrest ulykker.
Sørg for
_at den er luftet lige inden
_at den har noget legetøj
_at den har noget at gnave i
_at den har frisk vand
Giv den en godbid, sig farvel og gå så fra den – i starten kun i kort tid. Skæld ALDRIG hvalpen ud når i kommer hjem og måske ser at den har tygget i de bedste sko man har, men tænk på at hvis I havde husket at flytte dem var det aldrig sket (det er svært at huske hver gang, men det er meget vigtigt). Hvalpen kan ikke finde ud af hvorfor den bliver skældt ud og bliver forvirret, hvis i skælder den ud hver gang I kommer hjem.
RENLIGHED:
Man skal så hurtigt som muligt have hvalpen gjort renlig. En hvalp skal hver gang den har sovet, spist eller leget ud og luftes. Er det muligt, skal den hver gang ud af samme dør. Foran denne dør lægger man en avis, hvalpen vil søge hen til døren, når den er trængende, og er der ingen til at hjælpe den, vil den forrette sit ærinde på avisen.
Det er let at se på hvalpen, når den er trængende – den begynder at gå søgende omkring, og lige inden det sker synker den ned i bagbenene, så er det med at komme ud i en fart.
Det er meget vigtigt, at hvalpen får ros for at gøre sig ren ude, inden man begynder at skælde den ud for at gøre det inde. Det bedste er, hvis hvalpen den første tid slet ikke prøver at gøre det inde.
LÆRE SIT NAVN AT KENDE:
Hvalpen har fået et navn, det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan kalde den hvad man vil. Det er nemlig mest praktisk at kalde hvalpen et kort og let udtalt navn. Hver gang man giver hvalpen mad, siger man værsgo og dens navn. Man sætter sig tit på hug og kalder på hvalpen og giver den meget ros når den kommer.
GÅ I SNOR:
Man skal først og fremmest forstå, at al indlæring af hvalpen skal være LYSTBETONET og fordeles i små portioner.
Prøv at give hvalpen line på og gå en lille tur. De første ture skal være korte, og hvalpen skal til dels selv bestemme, hvor den vil hen, så den gradvist vænner sig til den begrænsede bevægelsesfrihed. Når dette er lært, skal hvalpen lære at gå pænt på venstre side, og den må IKKE trække. Hver gang den trækker gives et kort og endeligt ikke for kraftigt ryk i linen, og der bliver sagt ”NEJ”, det samme gælder, hvis den vil krydse ind foran. HUSK at rose hvalpen når den går rigtigt, brug evt. lidt godbidder.
Ryk aldrig kraftigt i snoren, det er IKKE sundt for en hvalp, at blive kastet tilbage.
Hvalpen skal ikke nødvendigvis gå klistret op af Jeres venstre ben, men de gode vaner hvalpen får lært fra lille, vil komme Jer til gode mange gange i hundens liv.
Kommandoen ”BILV” har vi gode erfaringer med at bruge, hvis man fx ikke vil have hunden med udenfor, men døren står åben, eller hvis den er med ude at kører bil, er det godt at den kan blive i bilen til den har fået snor på, så den ikke lige smutter ud foran en bil.
PELSPLEJE:
En samojedehund bør efterses og renses igennem en gang om ugen, det afhænger selvfølgelig af årstiden og forholdene.
De fleste hvalpe bryder sig ikke særligt om at blive redt, men det er vigtigt, at man fra starten vender hvalpen til kammen, da det ellers vil blive en kamp uden lige, at få den redt ud når den bliver stor.
Hvis man starter med at sidde med hvalpen på skødet, og så stille og roligt reder den meget forsigtigt, samtidig med at man taler roligt til den, skulle det være muligt, efter et stykke tid at få hvalpen til at føle, at det er jeres lille hygge stund, og at det faktisk er meget rart at blive børstet.
Man skal specielt se efter knuder bag ørene, under ”albuerne” og på bagbenene, det er normalt disse steder som først filter sammen. Hvis knuderne er meget store og ”umulige” at få redt igennem, kan man i nødstilfælde klippe en - to gange ind i knuden, og så prøve med fingrene og kammen at løsne knuden op igen.
VASK:
Der findes mange forskellige hundeshampoer på markedet og det er nok klogt at købe en god shampo med proteiner m.m. for at sikre at hundens pels og hud ikke tørre ud. Hvis man ønsker det findes der også en shampo specielt til hvide hunde.
Nogle gode råd i forbindelse med hvalpens opvækst:
Lad ikke hvalpen blive for tyk, og brug et kvalitets foder.
Lad ikke hvalpen lege med en voksen hund i længere tid.
Lad ikke hvalpen hente ting, der kastes(apportering) i for lang tid.
Lad ikke hvalpen gå på trapper og stejle skråninger før den er 1 år.
Lad ikke hvalpen lege på glatte gulve.
Lad ikke hvalpen springe over forhindringer, der er højere end den selv før den er 1 år
Lad ikke hvalpen løbe ved siden af en cykel før den er 1 år. Når der cykles med hunden skal den ikke galopere, da den ellers let overstrækker bagbenene.
Den lille hvalp skal ikke have mere motion end den selv opsøger og skal kun have små lufteture de første måneder, aldrig længere end den er frisk ved hjemkomsten.
Man må holde øje med hvalpen når man er ude at gå – så længe der sker noget omkring den, vil den være aktiv, men hvis små hvalpe ved små ophold straks lægger sig eller på anden måde viser tegn på træthed, har den fået rigeligt motion for den dag.
Man kan pace en lille hvalp til at blive ved med at styrte rundt, da den ikke umiddelbart selv mærker, hvornår den er træt. Og i denne situation vil man naturligvis stille spørgsmålet:
Hvad er for meget motion ? Derfor denne lille vejledning.
ALDER: MOTION I ALT PR: DAG
2-4 mdr. max. 15 min.
4-9 mdr. max. 30 min.
9-12 mdr. max. 45 min.
12-18 mdr. max. 60 min.
18-?? Mdr. Alt hvad du kan tåle.
HUSK AT DE GODE VANER HVALPEN
FÅR MENS DEN ER LILLE, VIL
KOMME DEN TILGODE MANGE GANGE
I DENS SENERE LIV.
HUSK:
AT hvalpen skal vaccineres, når den er 12 uger gammel og igen, når den er 16 uger gammel, derefter en gang om året.
AT man altid skal give hvalpen ormkur når den er 14 uger gammel, købes hos dyrlægen når i vaccinerer første gang. Derefter gives i samråd med dyrlægen.
AT læse afsnittet om motion, det overrasker tit folk hvor lidt motion hvalpen skal have.
AT Tegne forsikring på hvalpen, og vil man undgå uforudsete udgifter kan man tegne en sygeforsikring på hunden.
Ting der kan være med til at udvikle (HD)
Forkert foder.
For tyk under opvæksten, man skal kunne mærke ribbenene.
For meget motion, mens hvalpen vokser (de første 8 mdr.)
Voldsom leg, bl.a. med børn eller andre hunde.
Glatte gulve og tæpper.
Samojedens historie, og hjemland.
Samojeden kommer oprindeligt fra Rusland. Den tilhørte en nomadestamme, som brugte den til hyrdehund for rensdyrene og sommetider som slædehund. Der er gennem tiderne skrevet meget om hvor stammen levede. Vil man have en ide om deres fødeland, må man tage et kort over Nordrusland og finde landet øst for Uralbjergene og vest for Jenisejfloden! Det var fra den nordlige del af dette område, hundene oprindeligt kom; De blev kaldt samojeder efter folket, som vandrede rundt i dette område som nomader.
Det er muligt, at den specielle type hund, vi kender, ikke kom fra hvad der var specielt samojedeterritorium. Men hvad enten det er sådan eller ej, kommer det ikke rigtigt os ved, for da de blev introducerede i England, blev racen officielt betegnet som samojeder, og under dette navn har de været kendt lige siden. Vi ved, at samojedefolket levede meget primitivt, de boede i jurter, og de vandrede rundt fra sted til sted, søgende efter lav eller mos til rensdyrene. Det var et hårdt liv – især om vinteren – når føden var sparsom og vinteren streng. Mennesker og hunde levede tæt sammen med naturen. De var nært knyttede til hinanden, og uden kontakt med omverdenen i en lang periode.
På denne måde taber hundens herkomst sig i fortidens tåge; og i den senere tid er vel et eller to af de oprindelige karaktertræk blevet frataget dem ved tæt avl i dette land (England overs.), for at fremhæve de specielle egenskaber vi anerkender i racens standart i dag. Fra disse hunde er udviklet en stamme, hvoraf der er blevet eksporteret til næsten alle lande verden over, og deres ry er vokset betydeligt siden de dage i 1890-erne, hvor de første få hunde af denne type blev bragt fra deres oprindelige hjem til England.
SAMOJEDEFOLKET:
En kort omtale af dette folk vil hjælpe os til at forstå samojedehundenes natur. De levede sammen i en stamme. Stammen var en stor enhed sammensat af klaner, som indgiftedes og samarbejdede på venskabelige betingelser.
Klanerne var sammensat af familier, som delte jagtrettigheder, græsgange og renbesætning alt efter sædvane. Størstedelen af året var familierne alene eller i grupper på to eller tre og kom kun sammen af og til – gerne om sommeren på en stor samling eller på et handelssted. En husholdning kunne bestå fra fire til ti mennesker, og af disse var de aktive mænd regelmæssigt borte for at jage og stille fælder op. Kvinderne passede hjorden, slog lejr, hvor det var nødvendigt – assisterede af de mænd, der var for gamle til jagt – garvede skind, tørrede fisk, kød og bær. Al ejendom var fælles, enten i de enkelte familier eller i grupper, og de byggede magasiner med mad, tøj og teltdækkener på de sædvanlige lejrpladser, hvor enhver gruppe eller familie måtte forsyne sig, hvis de p.g.a. flytning eller jagt befandt sig på andres territorium.
De skulle blot efterlade et mærke, som viste, hvad der var blevet taget. Teltene blev lavet af rensdyrskind. Vinterteltene med hårdlaget på. Det kan interessere os at vide, at hundene levede tæt knyttede til menneskerne.
De spiste ofte sammen med folkene, der sad i en rundkreds gnavene kød og rensdyrben og kastede stykker til hundene, der sad i en lidt større rundkreds uden om.
Hundene gik ind og ud af de primitive telte som de ville. Om natten sov de så tæt ved deres herrer, som de kunne; kroppene tæt sammen udviklede jo større varme – Næste gang din hund hopper op i din seng og putter sig ind til dig, så husk at den instinktivt er i sit fædrene hjemland, og at den putter sig for at forsyne dig med varme og til gengæld modtage varme fra dig. Den vil beskytte sig mod den arktiske vinter.
SAMOJEDEN SOM HYRDEHUND
Samojeden har også sit naturlige hyrdeinstinkt i behold. Det kan man se, hvis man lader hunden strejfe om ved en flok kvæg.
Mr. E.W.Lowry (skrivende I ”Oure Dorgs” 17/12 1900) giver en fascinerende beskrivelse af hundene i arbejde. Han fortæller, hvordan græsningskredsen omkring teltet, der var centrum, udvidede sin radius time for time efterhånden, som rensdyrene fik spist mosset. Hundene lagde mærke til det, for det var, når rensdyrene strejfede for langt, at faren fra jagende ulve var størst. Hundene omringede de strejfende, jagede her og der, og drev dyrene nærmer hjemmet i tæt formation.
På de store fælles sammenkomster, holdt hundene hjortene adskilte, - arbejdede med rensdyrene, som en fårehund med sin flok.
Rensdyrene viste ingen angst, og hundene lå sammen. Som med vore hyrdehunde, blev den unge hund trænet op side om side med en ældre. Den var hurtig at oplære som hyrdehund, instinktet var stærkt.
De uduelige havde ingen chance for at efterlade efterkommere, for de blev aflivede, og deres hvide pels kantede og pyntede på en kvindes pels. Imidlertid var samojeden også som vagthund særdeles overbevisende, og i den interessanteste artikel, er der en beskrivelse af, hvordan en rensdyrslæde bundet udenfor en beværtning i en russisk landsby, blev forsvaret af en samojede, mens ejeren lå på gulvet godt fuld og bevidstløs. Hunden lå hele tiden på sin herres pelsfrakke og viste sine formidable tænder til alle, som dristede sig for nær.
Her altså, ligger oprindelsen til vore ”moderne” samojeder. De nærer en stor hengivenhed for mennesker, og elsker at leve så nær dem som muligt. De er uafhængige, sommetider drilagtige af natur, de er parate til at acceptere kulde; men kan ikke lide at blive våde samtidig. De er i stand til at klare streng frost og sne. De har et naturligt hyrdeinstinkt allieret med et naturligt beskytterinstinkt. De er værdige kæledyr, men kun på betingelse af ligeberettigelse og ikke underdanighed. De blev rost af deres oprindelige ejere for deres nyttighed.
TRÆK – OG SLÆDEHUNDE
Eksempel på racer:
Akita inu, alaskan malamute, samojede, siberian husky.
Disse hunde er blevet brugt til at spænde foran slæden og transportere mennesker eller anden form for last over områder med meget sne eller is.
Karakteristiske træk:
Meget vildtinteresserede – og de dræber det vildt, de finder. Meget udholdende over lange distancer. Stor flokfølelse. Tåler meget kulde – stor smertetærskel.
Træningsråd:
Meget fysisk motion – cykle, trække, svømme m.m. Sportræning, da dette foregår i snor. Vælg en træningsform, som stimulerer deres drifter – alle former for lydighed er ofte for kedelige.
Racen generelt.
Samojeden er intelligent, venskabelig, munter og imødekommende. Samojeden er alsidig i dens egenskaber, som trækhund, lydighedshund, agilityhund, udstillingshund og frem for alt familiehund. Den elsker både børn og voksne.
Samojeden er en mellemstor hund. Tæver ca. 53 cm høje og vægt ca. 20 kg.
Hanner ca. 57 cm høje og vægt ca. 26 kg.
Når man vælger en samojede skal man være klar over at der er pelspleje, men da det er en naturhund, skyr pelsen smuds. Bruger man ca. ½ time på børstning om ugen, har man altid en flot samojede. Selv efter en skovtur i øsende regnvejr, vil den når den tørrer, blive hvid igen.
Samojeden kræver motion, som enhver anden mellemstor hund.
De er rolige inde, hvor de elsker at ligge rundt om fødderne på en, men aktive når man finder snoren frem.
Det er forholdsvis let at opdrage en samojede. En hvalp skal opdrages ”bestemt” men med meget ros, og gerne godbidder. Er man for hård ved dem, knækker man deres psyke.
Man kan godt træne en samojede til at gå løs ved grønne områder, men jeg anbefaler aldrig at man gør det ved befærdet veje. Det perfekte for en samojede er en indhegnet have, da den elsker at kunne gå ud og ind af huset som det passer den.
Samojedehundene stammer fra det nordlige Rusland øst for Uralbjergene. De tilhørte nomadestammer, som brugte dem til at vogte deres rensdyr og sommetider til at trække deres slæder. Hundene fik navn efter en stamme, der hed Samojederne. Den hund, vi i dag kalder samojedehunden, kommer dog ikke med garanti fra det egentlige Samojededistrikt. I Rusland kendes racen som Nenetsky hunde, efter Nenetskyfolkene ved den arktiske cirkel mellem halvøen Kanin og floden jenisej, men de russiske hunde er en del mindre end vores samojedehunde.
Nomadestammerne var meget primitive. De boede i telte, og de vandrede omkring fra sted til sted og søgte efter lav og mos, som rensdyrene skulle leve af.
Det var et hårdt liv, især om vinteren. Mennesker og hunde levede i nær kontakt med naturen. De udgjorde et sluttet samfund, og avlen blev i en lang periode ikke blandet med fremmede. Hundene gik ud og ind af teltene, som de ville, og om natten sov de så nær deres herre som muligt.
Husk, når en samojedehund springer op på sengen og presser sig ind mod dig, at det bl.a. skyldes, at den instinktivt er i sine forfædres land og i færd med at sørge for varme mod den arktiske vinter.
Et andet instinkt, der er nedarvet, er hyrdeinstinktet. I mange tilfælde vil løsgående samojedehunde, der møder f.eks. en flok får, ikke angribe dem, men samle dem og drive dem op i et hjørne.
En samojedehund er i høj grad individualist. Den er intelligent, venskabelig, munter og imødekommende, men har en uhåndgribelig personlig gnist. Den er bedst tilpas i nærheden af sine menneskevenner, og det er naturligt, når man tænker på, at dens forfædre var medlemmer af nomadefamilierne i Sibirien.
Samojedehundens gode og travle hjerne udvikler sig i hjemmet, hvor den ivrigt deltager i spilopper, glæder og sorger. Den har en udpræget evne til at lægge mærke til ord og forbinde dem med de genstande de hører til.
Den finder på mange kunster, såsom at sidde og tigge højtideligt, med ørene lagt helt tilbage, for så ligner man en lille hundehvalp.
Samojeden er meget påvirkelig af atmosfæren i hjemmet, den kan finde på at gemme sig bag møbler eller lignende hvis der er ballade. Den respekterer altid sine menneskers glæder og sorger og tager del i dem, hvis den kan forstå stemningen.
Den kan pludre og snakke med mange lyde, og det er ganske morsomt når den er i snakkehjørnet.
En samojedehund skal have lov til at røre sig og gøre sig snavset, og det har den overhovedet heller ingen problemer med, prøv at gå en tur på en mudret vej i regnvejr, så skal du bare se.
Mange gange kan man godt undre sig over, at den våde, grå/brune, klump uld man vender hjem med fra en sådan tur, kan blive den smukke hvide hund, man kan se på udstillinger og lignende.
Bøger der kan anbefales:
Hunde for dummies. Af. Gina Spadafori.
Hundelytteren. Af. Jan Fennell.
Forrest sider snuden. Af. Lone Anderup.
Hundens øjne. Af. Desmond Morris.
Rogeres Abrents. Og Anders Halvgren.
apr 2006
Følger: 42 Følgere: 59 Hunde: 1 Emner: 923 Svar: 5.120
4-9 mdr. max. 30 min.
9-12 mdr. max. 45 min.
12-18 mdr. max. 60 min.
18-?? Mdr. Alt hvad du kan tåle.
Den synes jeg faktisk er rigtig god
jun 2007
Følger: 37 Følgere: 38 Hunde: 5 Emner: 979 Svar: 7.783
Tak for romanen
Men... 15 minutters motion pr dag :-S ... Det er hvad jeg går tre gange om dagen med hende....
Hvis man kun må motionere sin hvalp 15 min pr dag indtil den er 4 mdr så kan man jo faktisk ikke gå tur med den, bare gå rundt om en græsplæne .......... !?
jun 2007
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 7 Svar: 36
jun 2007
Følger: 19 Følgere: 15 Hunde: 4 Emner: 21 Svar: 196
Jeg har selv en hvalp på 13 uger, det er så en stor race. En Akita.
Jeg har fra alle sider fået af vide at den overhovedet ikke må motioneres i snor mere end få hundrede meter op til den er mellem ½ og 1 år. Den skal kun motioneres det den selv gør i haven, men selvfølgelig tages med i byen og socialiseres og lege med andre hunde m.v. Jeg følger dette rimelig slavisk - hun er med alle vegne, men jeg bærer hende hvis jeg skal gå for langt. Hun leger hver dag med vores egne hunde og andre hunde nogle gange om ugen. Jeg går dagligt en lille tur på få hundrede meter med hende, lægger spor m.v. Men ikke længere.
Disse forholdsregler tages for at undgå at hunden tager skade på bevægeapperatet, da for meget motion for tidligt kan give div. knogle og led-problemer herunder HD.
Der er nok ingen tvivl om at store og hurtigt voksende hunde er mest i farezonen, men til gengæld er fx 3 km. stadig en meget lang tur for en hvalp af lille race - den tager jo mange gange flere skidt.
Jeg ville så absolut begrænse motionen af den lille hvalp. Det ville jo være ubærligt at skulle aflive den som ung fordi man har motioneret den for meget som hvalp.
jun 2007
Følger: 37 Følgere: 38 Hunde: 5 Emner: 979 Svar: 7.783
Hun gik jo heller ikke hele vejen...
Men kan godt følge dig.. Hun er bare ekstremt frisk og selvfølgelig sover hun når hun kommer hjem, men en time efter vågner hun og leger videre og er frisk igen..... Jeg har selvfølgelig ikke lyst til at hun skal få problemer med sine led...
Det er også bare svært når mange siger det er ok og andre siger det ikke er......
Men kan være jeg skal blive ved med at ha' hende under klapvognen på noget af turen stadig..
apr 2006
Følger: 42 Følgere: 59 Hunde: 1 Emner: 923 Svar: 5.120
Er der nogen, der har konkrete link eller noget?
jul 2007
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 259 Svar: 2.481
apr 2006
Følger: 42 Følgere: 59 Hunde: 1 Emner: 923 Svar: 5.120
Eller 1*30 min om dagen?
jun 2007
Følger: 37 Følgere: 38 Hunde: 5 Emner: 979 Svar: 7.783
Har lavet en til tråd idag om emnet... Prøvede med kun 15 minutters gåtur til Laura og hun har kedet sig bravt ... Men læs her
http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=116368
Efter hvad flere har skrevet så går jeg tilbage til 2 ture på 15 minutter og 1 tur på 30 min om dagen + det løse
Længde på hvalpegåture !?