{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
965 visninger | Oprettet:

Adfærdsændring {{forumTopicSubject}}

Bleeh, Maika har de sidste dage dage haft en lidt anderledes adfærd end normalt. Hun har aldrig været en hund der har gidet putte oppe ved os i sengen eller i sofaen (faktisk tror jeg hun tidligere har haft forbud), men de sidste par dage har hun både hoppet op i sengen mens vi har lagt der, samt puttet oppe i sofaen ved min side mens vi har set film, samt idag hoppede hun op i sofaen og satte sig på mine ben mens jeg lå der udstrakt (hun hopper normalt altid ned hvis hun kan mærke ben eller ved mindste bevægelse).
For 3 dage siden lagde jeg et tæppe ud i sofaen ved siden af mig og kaldte hende op, og siden har hun bare brugt den som hendes plads - Og når jeg tænker over det giver det jo fint mening. Men så er der andre småting, som hvis jeg går på tisselettet, og manden ikke er inde, så åbner hun døren ud til mig og kommer ud, hvilket hun aldrig har gjort før, og i dag og i går er hun gået hen til døren ud til gangen som tegn på at hun ville ud. Normalt går hun hen til terrassedøren.
Det er småting, men nok til at man bider mærke i det.

Jeg tænkte først blærebetændelse fordi hun pludselig ville ud i gangen dét oftere, men der er ingen tegn på at det skulle være det. Hun tisser, spiser, skider og gør hverken mere eller mindre end hun plejer, og alt lyder, lugter og ser fint ud. Hun virker heller ikke til at have smerter, eller på anden måde lide fysisk nød.

Jeg tænkte egentlig om det kunne være at hun kan høre fyrværkeri i det fjerne, men vi bor så tilpas langt ude på landet, at vi har endnu ikke set nogle raketter (andet end fjerne blink laaangt ude) eller hørt skud. Men mine sanser er så ikke nær så stærke som en hunds, og adfærden minder lidt om den uro hun har når det tordner.

Hvad har I oplevet af adfærdsændringer, og fandt i en årsag?

En tanke har været juleræs, men vi har kun lige været til juleaften hvor hun var alene 7 timer, og har ikke været på gavebytteri, så vi har faktisk haft en pænt afslappet jul uden gavekøb og julefrokoster.

Det skal lige siges, at det ikke er første gang hun har haft en underlig periode. Hun var i starten af året bange for at gå ud, og ville ikke med på gåtur. Det varede nogle dage, og så gik det i sig selv igen. Og så har hun haft et par dage hvor hun pure nægtede at gå ud i haven, som også gik i sig selv. Vi fandt aldrig en årsag. Ved ikke om vores kære hund ser spøgelser?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Adfærdsændring
  • #1   28. dec 2019 Falsk drægtig?

  • #2   28. dec 2019 Hun er steriliseret. Ved ikke om falsk drægtighed ses hos steriliserede tæver, selvom adfæren, ved nærmere eftertanke, godt kunne minde om min gamle tæve da hun var drægtig.

  • #3   28. dec 2019 Har lige været på nattetur, og hun går, løber, jagt hopper og graver efter mus som hun plejer.

  • #5   28. dec 2019 Her har jeg altid alle tre med på toilettet plus to børn smiley

    Nej min den gamle er rigtig god til at fortælle mig at jeg ikke har det godt, ved han trækker sig. Eller bliver så klister at jeg ikke kan være nogen steder (døjer med ryg og nakke smerter efter spark i hoved fra en hest) og når de smerter blusser op og jeg ikke passer på, så løber jeg ind i bølge af nedtur, og der han mega god til at stoppe mig.

    Det kan både være dig, det kan også være fyrværkeriet eller at hun bare virkelig følger sig tryg og elsker dit selvskab


  • #6   28. dec 2019 Er hun bange for nytår?

  • #7   28. dec 2019 En steriliseret tæve, kan ikke blive falsk drægtig, så det kan ikke være dét.

    Dorit har samme adfærd for tiden. Altså, hun har altid ligget i sofa og seng, men for tiden skal hun bare hele tiden være helt tæt med mig smiley For hendes vedkommende, er jeg slet ikke i tvivl om, at det skyldes julen med stress og jag, en totalt kaotisk juleaften med 3 børn, 8 voksne (heraf 2 med hjerneskade), 3 hunde og 2 katte. Og med en masse larm, gaver og meget sent i seng. Så lige nu har hun bare brug for at være tryg ved mig smiley

    Hvad der udløser det med Maika, aner jeg ikke. Men har du følt dig stresset de sidste dage? Ved at blive syg? Har i skændtes?


  • #10   28. dec 2019 Bellen kravler rundt på mig, når hun har det skidt eller har brug for hjælp. Det har lært mig at tage alvorligt når kontaktforsøg er udenfor normen.

    Jeg tror i dit tilfælde at jeg ville tænke fyrværkeri - hvis du kan se det, kan hun helt sikkert høre det. Og der er et tidsammenfald med sidste år.

    Jeg ville lige trække den til efter nytår og er der ingen bedring, så ville jeg nok foretrække et helbredseftersyn.


Kommentér på:
Adfærdsændring

Annonce