{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.097 visninger | Oprettet:

Martin
Martin
Tilmeldt:
22. mar 2017
Følger: 6 Følgere: 9 Emner: 56 Svar: 3.289

Hvordan styres det egentligt med Avl i DK? {{forumTopicSubject}}

Hej i kloge hoveder!

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvordan avl egentligt styres sådan generelt, men jeg kan ikke rigtigt blive klog på det.

Er det bare den enkelte avler, som avler ud fra hvad de føler er den rigtige vej? For det er lidt af hvad jeg har opfattet.

Årsagen er, at jeg er jo kæmpe Molosser fan, og der er der altså en tendens som jeg ikke forstår.

Det er åbenbart meget prestige i, at have en stor hund (selvom racerne jo generelt er enormt store i forvejen). Altså som i at man avler efter, at de skal være endnu større.

Nu har jeg en mindre Grosser (valgt helt bevidst), da jeg godt kan lide at min hund kan løbe og springe, uden at jeg er nervøs for, at den skal komme til skade.

Andre hundeejere bliver jo forbavset, over at min hund kan springe over et 1,5 meter højt hegn (i øvrigt pisse irreterende :-D).

Alligevel, så skal man være blind for at ikke at lægge mærke til, at mange går vitterligt op i, hvor tung deres hund er.

Ser sågar avlere der spørger efter "tunge" hanhunde (ikke fede), så de kan avle endnu større hunde.

Det er jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide tunge hunde/store hunde, det vil jeg lige slå fast! smiley

Jeg ser dog personligt ikke størrelsen som et mål på racer som i forvejen er store. Vil jeg have den tungeste hund af alle, så køber jeg da bare en Engelsk Mastiff. smiley

For mig (min personlige opfattelse), så giver det ikke mening at forsøge at avle Grosseren eller Rottweileren større foreksempel. De er jo ikke en kæmpeudgave af Molosserne.

Derfor min nysgerrighed efter styringen af avlen.

Er der et klog hoved der kan oplyse lidt generelt omkring det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan styres det egentligt med Avl i DK?
  • #1   25. maj 2017 Ja, det er den enkelte opdrætter der bestemmer hvad vedkommende vil avle på. Der kan indenfor bestemte være anbefalinger og der kan også være retningslinjer man skal overholde fx sundhedskrav for at kunne stambogsføre hvalpene.

    Man må vælge en opdrætter der synes det samme som en selv og som avler de hunde man ønsker sig. Det kan være svært, særligt med en antalsmæssigt lille race som grosseren.

    De tre grossere jeg kender er nu også ret adrætte synes jeg, slet ikke dovne og kæmpe som nogle af mastiff-racerne.


  • #2   25. maj 2017 Det Randi sagde.

  • #5   25. maj 2017 Er det ikke ca sådan her? smiley

    profilbillede
  • #7   25. maj 2017 Som opdrætter forsøger man vel at avle hunde man selv synes kommer tæt på det korrekte med et godt øje til både standard, sundhed og temperament.

    Men bortset fra de krav, der måtte være rent sundhedsmæssigt for racen, bestemmer man selv, hvad man prioriterer højest.
    Med hensyn til udseendet har racen jo en standard at læne sig op ad, men en del af dem er ret "bredde" i deres beskrivelser, hvilket giver mulighed for forskellige fortolkninger.

    Og desværre er der en tilbøjelighed til, at mange - opdrættere, udstillingsdommere såvel som almindelige ejere - går efter ekstremerne. Man ser det med store hunde, som ikke kan blive store og tunge nok, men man ser det også med små, som ikke kan blive små nok, kortnæser, som ikke kan blive kortnæset nok, osv. fyld selv flere ting på.

    Jeg er også glad for at have en race, der skal være stor men ikke tung. Nye besøgende her er ofte forbløffede over, hvor adrætte mine hunde er, for det har de ikke forventet. Alligevel er der en tendens til, at mange ejere ikke kan få deres hvalpe store og tunge hurtigt nok, hvilket jo slet ikke er sundt. Jeg hører det ofte, når ejere med nogen lunde lige gamle hvalpe snakker sammen, der er prestige i at have den største og tungeste af, selv om det hverken er sundt eller korrekt for racen.
    Jeg kan kun forestille mig, at det må være endnu værre i de endnu større racer, der i føle standarden skal være tunge. Og f.eks. Nepolitansk Mastiff er jo i dag fuldstændig grotesk at se på, men tilstrækkelig mange må jo kunne lide det, siden man trækker racen i den retning.

    Jeg ved hvordan, jeg synes en pyreneerhund skal se ud, men hvis andre hellere vil lave hunde med et andet udseende, det kan jeg eller en klub jo ikke hindre dem i. På udstillinger kan vi se, hvem der i følge dommerne kommer tættest på standarden, men det er også nærmeste man kommer på at kunne rette ind i forhold til standarden, og ikke alle er interesserede i udstilling, og så kan man slet ikke styre noget.


  • #8   25. maj 2017 DKK sætter kravene, specialklubben laver anbefalingerne, mens opdrætter bestemmer.
    Dog skal kravene være opfyldt, for at hvalpene kan stambogsføres.
    Anbefalingerne skal være opfyldt, for at hvalpene kan få basis+ stambog.
    Dvs man kan altså ikke styre ud i ekstremer i langt de fleste racer, idet der er en ramme man skal holde sig inden for.


  • #10   25. maj 2017 De er for fede... og de/ejerne kan ikke selv se det... og ja der går sgu sport i det med vægt... uhhh min vejer 100 kg. De har liggemærker inden de fylder et år, og er alt andet end atletiske. Trist hvordan racer bliver ødelagt, og man ukritisk avler på hunde, som ikke burde indgå i avl.

    Overvægt er et kæmpe problem hos flere racer på DKK udstillinger ... ligesom andre synlige problemer... jeg har ingen tiltro til DKK mere.


  • #11   25. maj 2017 @Randi.
    Pudsigt nok, så var det ved en dansk avler, hvor jeg så, at man kun ønskede en stor af racen og ikke de mere sporty som det kaldt.

    Det forstod jeg så ikke lige, ved en af Molosserne som rent faktisk er relativt sporty.

    Omkring Grosserne ved jeg ikke hvordan det forholder sig, da der jo ikke er særligt mange/meget at læse om i DK. Så det var ikke specielt omkring avlerne af Grosserne. Min tanke er sådan helt generelt omkring Molosserne.

    Vil jeg læse om Grosseren, så er det altid på Tysk. I Tyskland må det være en relativt kendt race, for der er meget at læse og når jeg møder Tyskere når jeg går tur, ja så kan de navnet. Det er meget sjovt. smiley

    @Ulla M.
    Det lyder da positivt, men nu omhandler min tanke ikke så meget om fedme udfordringer, men mere det, at man udelukkende sigter efter at gøre en race så stor som muligt.

    For den er den tanke jeg ikke kan forliges med. For mig giver det ikke mening at alle racer skal gøres til større hunde end oprindeligt, for størrelse er ikke et mål. Det må være sundhed i mit univers.

    Igen, vil jeg bare have en tung hund, så ville jeg tage en Mastiff, ligesom vil jeg have en høj hund, ville jeg tage en GD.

    Det er tanken om, at man som avler forsøger at gøre foreksempel en Rottweiler til en kæmpehund, jeg er interesseret i, fordi det for mig ikke giver mening.

    Men det kan jo være der er en mening med Galskaben. smiley

    @Lens.
    Tak for det link. Det glæder jeg mig til at læse. For jeg har ikke kunne finde noget sådan avlspecifikt.

    Isabelle.
    Der er standarder, men jeg ved ikke om de gælder størrelsen. Dem jeg læser om, er mere omkring proportioner, så de er ret brede i det.

    @Lene.
    Det du beskriver svarer meget godt overens med, hvad jeg har opfattet. Jeg troede bare ikke at dommerne også bakkede op omkring den slags avl. Men egentligt logisk nok.

    For så er det jo ikke avlerne der er udfordringen, men dem der bedømmer hundene. For mon ikke, at de hunde der får flest præmier er de mest eftertragtede at avle med/på.

    Avl udenfor klubber/konkurrencer det er ikke mit tanke område, for folk kan jo reelt gøre hvad de vil i det tilfælde. Det kan ingen naturligvis blande sig i.

    Din tanke om det med at det er køberne synes jeg er spændende. For jeg var selv en af dem, der foretrak tung lig perfekt engnag. Men når man så får hund, og ser en tung og en lidt mere sporty udgave af en stor race, så kan man jo ved selvsyn konstatere, at de tunge bare virker og er klodsede.

    Så det er måske mere oplysning der skal til.

    Det sjove er, at de jo tit er små 10 kg der gør forskellen. Og for mange racer er det jo ligegyldigt om de vejer 60 eller 70 kg. Det er jo begge store hunde.

    For en hund der kan løbe og lege i mere end 10 minutter må altså have det lidt sjovere. smiley

    @Malene.
    Ved du hvordan DKK skaber/sætter disse krav?

    Altså hvem træffer beslutningerne i praksis?

    @Lens.
    Det er faktisk en af mange grunde til at vores næste hund er en Broholmer. De har jo et udvalg der sætter en række etiske anbefalinger, og det er jeg helt vildt med.

    For så er det ikke bare et eller andet ekstremt der skal jagtes, men en komplet og helstøbt hund man går efter.

    Dansk Spids lyder som de gør det samme.

    Men jeg synes faktisk også at have set, at en dansk Broholmer avler også har Dansk Spids sjovt nok.

    @Louise.
    Jeg er ikke typen der bare brokker mig. Jeg forsøger at forstå mekanismen, for er man utilfreds med noget, så må man jo selv forsøge at gøre en indsats for at forbedre tingene.

    Jeg er ikke så glad for det der. Det er de andres skyld tankegang.

    Jeg er overbevist om, at der er mange i DKK der vitterligt prøver at gøre det bedst muligt for deres race, og ikke bare vil have gjort hundene store eller mindst mulige!

    De fleste hundeejere ønsker garanteret mest af alt, at have en sund og rask hund, og ikke ligegyldige plastik pokaler på en hylde.


  • #12   25. maj 2017 Der er en del, der mener det der - jo tungere, jo bedre (sejere ??)

    Jeg kan huske da vores tæve var ung og fit - hun vejede 38 kg, var en tæve, der kunne løbe afsted, uden problemer springe og følge med på mine løbeture i skoven, samt turene på stranden med mallerne.

    Der var en vikar på mit job som blev helt fyr og flamme da jeg sagde jeg havde sådan en race - "hvor tung er den" - hun blev helt skuffet, da jeg sagde at hun vejede 38 kg.
    Men .. ja, nu bliver vores tæve 12 år til August, har A og 0, og bortset fra en livmoderbetændelse med eftf fjernelse af livmoderen, har hun aldrig fejlet noget.
    Andet end nu - hvor hun bliver ved med at snyde døden smiley


  • #14   25. maj 2017 Martin ja.. der er vi ikke enige.

    Jeg havde tiltro til DKK... den er der ikke længere. Regler bliver lempet gang på gang, og avlere viser ikke det ansvar de burde.

    Og hvis du tror, at folk ikke går op i pokaler.... måske ikke, MEN titler... det går de op i.

    Og der er penge i avl, og der ses bare avl, hvor folk umuligt kan tænke på racens bedste.


  • #15   25. maj 2017 DKK konfererer med specialklubberne.
    Specialklubben har virkelig meget at skulle have sagt mht egen racen, så det er der, der skal siddeen hel masse fornuftige mennesker, for at racerne ikke ødelægges.


  • #16   25. maj 2017 #15

    Jeg ved, at Schæferhundeklubben for Danmark var MEGET imod at man lempede regler mht avl på HD hunde - men det skøjtede DKK arrogant henover og vedtog at det måtte man godt.

    Så SÅ meget har specialklubberne altså heller ikke at skulle have sagt ...


  • #18   25. maj 2017 Selvfølgelig er der det - min kommentar var udelukkende ment som en oplysning om, at SÅ meget indflydelse har specialklubberne altså ikke.



  • #19   25. maj 2017 Så længe der ikke er udstillingskrav, så kan man i en del racer godt avle langt ud i ekstremerne. Hvis tilstrækkelig mange prioriterer det ekstreme, så vil jeg mene, det godt kan lade sig gøre. De kan muligvis ikke klare på udstillinger, hvis de er for langt væk fra standarden, men de kan få stamtavle.

    Jeg synes nu ikke bare, det gælder om at være stor og tyk på udstillingerne. Det er nu sjældent det, der bliver prioriteret hos os. Men hvis jeg tænker 25 til 30 år tilbage, så var holdningen jo større og kraftigere jo bedre, mere udtalt på udstillingerne. I dag er det mere den almindelige pyr ejer, jeg hører prioriterer størrelse og vægt højt.
    Men dommere er jo forskellige, og har også forskellige præferencer inden for standarden (og nogen gange også uden for den).


  • #20   25. maj 2017 Opdrætterne i langt langt de fleste racer kan avle på lige det de lyster..
    Om det er tontunge molosser eller minimaltesere, merle farvede labrador og hunde uden tænder..
    De eneste der kan opdrage avlerne er køberne..

    Heldigvis er det et mål for mange opdrættere at lave racetypiske hunde, både af udseende, sind og brugskcalitet.


  • #21   25. maj 2017 Nu er en tung hund jo ikke nødvendigvis = at hunden ikke kan bevæge sig smiley Er enig i at der er en tendens til at avle hunde for ekstreme, så det går ud over helbredet, desværre.
    Men man kan ikke nødvendigvis sige at en tung hund er usund. Min bullmastiff var en stor flot fyr på 62 kg. Han løb snildt 5 km ved siden af min cykel, og han blev næsten 12.
    Mine engelske mastiffer, som blev avlet af en opdrætter, hvis højeste prioritet var gode vinkler og hunde der kunne bevæge sig. Kunne absolut også have fart på. De var aktive, og kunne virkeligt bevæge sig. De var meget, meget langt fra det billede, som de fleste herinde tegner, af en doven, fed og lad mastiff. På trods af at de vejede ca. 70 og 95 kg. De var fine slanke, og meget aktive.


  • #23   26. maj 2017 For en gang skyld er jeg faktisk ikke enig med ret mange af jer.
    Jeg mener at dommerne til udstillerne styrer avlen. Der er en standard som hver race bedømmes efter, men ud fra standarden er det forskelligt hvad dommerne mener betyder mest.

    Så hvis en bestemt type hund begynder at vinde shows indenfor en race, bliver det "moden" og en form for ny standard. Så man kan sige der er en standard i standarden som bestemmer typen af hunde.


  • #24   26. maj 2017 Henrik: Det er jeg faktisk enig med dig i. Bare se hvad de faens udstillinger har gjort ved den engelske bulldog. Udstillinger og amoralske opdrættere i skøn forening....

  • #25   26. maj 2017 Ann-Marie... nej tung er ikke altid lig med at de ikke kan bevæge sig... men situationen er nu engang den, at de hunde man ser (oftest på udstillinger) er tunge, og faktisk bevæger sig ret dårligt... de er derudover også dårlig vinklet.

    Jeg tror skam også, at størstedelen elsker deres hunde højt, og netop derfor undrer det mig, at de avler eller støtter avlen ved at købe hunde, som bare er så lidt sunde at se på.

    Jeg har haft en syg hund... en enkelt... det har skræmt mig så meget, at jeg holder mig væk fra mange racer... jeg vil på ingen måde støtte den avl længere som ikke går efter sund og rask hund.


  • #26   26. maj 2017 @Louise.
    "jeg vil på ingen måde støtte den avl længere som ikke går efter sund og rask hund."

    Det synes jeg er en smuk holdning. smiley


  • #27   26. maj 2017 Martin men også lidt ærgeligt, at der faktisk er skønne racer, som man ikke tør købe pga for meget sygdom.

  • #28   26. maj 2017 Helt enig Louise. Det er både synd og skam at en del racer ødelægges pga mode og grådige avlerne

  • #29   26. maj 2017 Jeg må indrømme, at jeg er "imponeret"
    over folk, som haft haft virkelig dårlige erfaringer med en race, og så de går ud og køber den samme igen... når vi altså taler racer med ringe sundhed og ikke har et uheldigt eksemplar.

    De 2 1/2 år jeg fik med Elmo var hårde.. og de dyre regninger var ikke det værste, selvom de var slemme nok.

    Jeg vil ikke have en hund med en gennemsnitslevealder på 6-8 år.


  • #30   26. maj 2017 #29

    Har det præcis som dig. Det var også grunden til mit raceskift - jeg vil have en hunderace, der er sund.


  • #32   27. maj 2017 Louise: Enig ! Jeg fravalgte bullmastiffen pga. at min havde for mange helbredsproblemer, og at opdrættere/specialklub/DKK ikke tog racens problemer seriøst nok. Kiggede på en masse forskellige racer, og havde egentligt fravalgt engelsk mastiff fordi de hunde jeg mødte/så på nettet, havde ekstremt dårlige vinkler, var svajryggede, fede og dvaske. Men så mødte jeg forældrene til mine mastiffer smiley De var vildt godt skruet sammen, med gode vinkler, helt lige ryg og de kunne virkeligt bevæge sig smiley

    De gode/seriøse opdrættere findes derude, men man skal godt nok se sig godt for !!
    Jeg har fået mod til at få bullmastiff igen, på trods af de helbredsproblemer min første buller havde, fordi han var en helt vildt fantastisk lækker hund, som ikke kunne "erstattes" af mastifferne.

    Men jeg er heller ikke i tvivl om at jeg kommer til at bruge meget tid på at researche de forskellige opdrættere, og evt hente i udlandet, for at øge chancerne for at få en sund og rask hund.
    Håber at det lykkes !!


Kommentér på:
Hvordan styres det egentligt med Avl i DK?

Annonce