Hvornår er avl ok? {{forumTopicSubject}}
Ja, jeg har gjort mig lidt tanker på, hvornår avl er ok, og hvor meget hensyn til hhv. udseende og sundhed skal fylde. Her tænker jeg især på racer med store sundhedsmæssige udfordringer (mops, FB, EB)
Udgangspunktet er selvfølgelig at hunden er godkendt til avl fra dyrlægen og er blevet tjekket for diverse sygdomme, som kan ligge til racen. Temperamentet er bare perfekt, kropsbygningen er flot og hunden kan bidrage positivt til forbedring af racen. MEN på hunden er der nogle mindre skønhedsfejl - det er ikke decideret fejl i standarden, men den er ikke helt 100 % perfekt ift. standard (Eksempel: Hunden har rosenører frem for knapører, selvom sidstnævnte er mest ønskeligt)
Er det i sådan et tilfælde en dum ide at avle på hunden, fordi den ikke er 100 % perfekt (ift. racestandard) eller skal det sundhedsmæssige fylde mest?
Jeg synes, det er interessant debat, da man tit hører, at man kun skal avle på sin hund, hvis den har noget den har positivt at bidrage til avlen (hvilket jeg er helt enig i), men i hvor høj en grad skal man tage det udsagn til sig i tilfælde som fx ovenstående?
jun 2012
Følger: 39 Følgere: 87 Hunde: 6 Emner: 265 Svar: 5.526
Jeg synes man er ude på et voldsomt skråplan når hunden ikke kan trække vejret ubesværet, kan parre selv eller føde selv,
apr 2011
Følger: 32 Følgere: 53 Hunde: 8 Emner: 200 Svar: 12.262
Kender man ens egen hunds mangler, så må man jo finde en partner der kan rette op på det tænker jeg.
Jeg synes det er vigtigt, at hunden er sund og rask både fysisk og psykisk - den skal være tjekket for racerelaterede sygdomme og den skal have et godt temperament, og så skal den efter min mening også være udstillet og have opnået mindst en VG der.
Indenfor min race har vi sidste år haft nærmest et rekordlavt antal kuld - vi er en af styrtdykkerne i antal hvalpe, så hvis vi kun udvælger creme de la cremehundene at avle på, så går det først helt galt. Jeg mener vi skal have en så stor genpulje som muligt, så har man en flot og sund og rask hund, så synes jeg man sagtens kan bruge den i avl, selvom den har små skønhedsfejl eller ting man kunne ønske sig bedre.
Målet skal altid være at forbedre racen, men tit må man gå på kompromis.
aug 2012
Følger: 15 Følgere: 1266 Hunde: 3 Emner: 156 Svar: 3.251
aug 2012
Følger: 15 Følgere: 1266 Hunde: 3 Emner: 156 Svar: 3.251
Men hvis man så siger, at hunden i mit eksempel kommer på udstilling og får VG, så må man jo igen vurdere om, det er godt nok til at indgå i avl.
Som du siger skal målet jo være at forbedre racen og i mange tilfælde inden for sygdomsramte hunderacer vil jeg mene at kompromisset må være til fordel for sundheden. På den anden side skal udseendet heller ikke være alt for langt væk fra racestandarden selvfølgelig.
jan 2008
Følger: 39 Følgere: 38 Hunde: 3 Emner: 180 Svar: 4.493
Jeg har også en race med en del udfordringer og ting man skal tage hensyn til som opdrætter. Jeg har cavalierer.
Ved mit første kuld, havde jeg ekstremt meget fokus på sundhed.
Udover at min tæve blev undersøgt og jeg kiggede på linjerne bagved, så faldt mit valg på hanhunden også ud fra sundheden ved ham samt linjerne.
Og så kiggede jeg på temperamentet da jeg besøgte ham og ejer.
Men ved mit 2. kuld, besluttede jeg mig for, at jeg ville have eksteriør mere ind og spille en rolle. Det havde ikke fyldt særlig meget, næsten intet, ved kuld nummer 1.
Og der manglede jeg noget balance.
Et eksempel ved Cavalieren er også, at avlsdyr altså ikke blive sorteret fra pga f.eks navlebrok.
Der er bare alt for mange andre parametre der skal tænkes ind end et navlebrok.
Men ja, at finde balancen mellem sundhed, eksteriør og temperament er en kunst, og individuelt hvordan opdrættere vil definere ordet balance.
Her ved mit 3. kuld, overvejer jeg at sætte sundhed igen lige så højt på dagsordenens om ved kuld nummer 1. Det samme med bygningen på hannen, samt bygnings-tendenserne i linjerne bagud, men så ned-prioritere at det skal være en hel-farvet.
Og det er selvom at der i standarden står at hvidt på de helfarvede er uønsket.
Det er tanker... beslutningen er ikke taget og jeg har god tid.
Men indenfor cavalieren skal der også prioriteres og derfor findes de perfekte parringer bare ikke.
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 75 Svar: 4.936
Til trådens emne: Så er jeg meget enig med kennelmor! Jeg har selv resultatet af en sådan parring: Coco er ikke efter verdens smukkeste dværgschnauzer tæve, men temperamentet er absolut i top! Hendes far er en farlig fin satan, men jeg har aldrig mødt ham, så om temperamentet er i orden, lader jeg opdrætter om. Men resultatet syntes jeg jo har været ganske fint
aug 2012
Følger: 15 Følgere: 1266 Hunde: 3 Emner: 156 Svar: 3.251
A-s: Jeg skal ikke have hvalpe på Berta. Det vil jeg slet ikke kaste mig ud i, men deimod overlade til de professionelle
Og dejligt at du er tilfredsmed resultatet
apr 2011
Følger: 32 Følgere: 53 Hunde: 8 Emner: 200 Svar: 12.262
Eksteriørmæssigt er der kæmpe stor forskel på typer indenfor min race, og det dommerne nogengange vægter højt, kan jeg indimellem synes er det værste af det værste - så udstillingsresultater kan jeg næsten ikke bruge til noget.
Der er hunde indenfor min race der er udstillingschampions - og jeg kan se så mange fejl på dem, at jeg slet ikke kan forstå, hvordan de er kommet så langt, og det er typer jeg aldrig nogen sinde ville eje, om jeg så fik hunden forærende. Derfor starter jeg ikke med at kigge på udstillingsresultater, for dem kan jeg ikke bruge til noget, jeg starter med at kigge på hunde - og tiltager deres udseende mig - er de af den type jeg kan lide, ja så kigger jeg hundeweb - ser på linjer, sundhed, mentalitet, og er det iorden, ja så henvender jeg mig til ejeren.
Nogle synes min type hund er forfærdelig, de synes de er for store, for klassiske, har for lidt pels osv osv - jeg synes deres er alt for små, for overpelsede og mange har for skrøbelige temperamenter.
Der er mange ting der skal gå op i en højere enhed - og man på prioritere og gå på kompromis hele tiden. Når man så synes man har lavet en super parring, så kan der alligevel komme noget afkom ud, der ikke lige var som man havde troet.
De minder f.eks om en oldemor, som man ikke lige havde håbet på skulle slå igennem - genetik er meget svært og man kan aldrig vide sig sikker på udfaldet
mar 2009
Følger: 68 Følgere: 133 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 158 Svar: 12.765
Temperament og sundhed bør man aldrig gå på kompromis med! Det er ikke sjovt at lave syge hvalpe eller hvalpe med fejl. Det er dyrt og træls.
Små skønhedsmæssige ting, som ikke forhindrer hunden i at opfylde racestandarden, kan man se gennem fingre med, hvis hanhunden ikke bærer samme problem.
Men alt kommer jo igen an på om man opdrætter hunde til en bestemt funktion eller ej. Jeg arbejder for at min race bibeholder sin oprindelig funktion og størrelse. Dvs at hunden skal kunne trække samt skal have en vis kropsbygning og størrelse.
aug 2012
Følger: 15 Følgere: 1266 Hunde: 3 Emner: 156 Svar: 3.251
Sådan noget som genetik er også grunden til, at jeg ikke vil kaste mig ud i avl. Det aner jeg ikke en disse om, men jeg synes nu det er meget interessant, hvor meget betydning det har - altså hvilke egenskaber hamrer igennem osv.
Malene, funktionen har selvfølgelig også en betydning for, hvor meget betydning man eksteriør osv. Men helt enig i, at der ikke skal gås på kompromis med sundhed og temperament - lige meget hvilken slags hund, der er tale om.
Men ja, Linda. Det kommer an på, hvad køber er ude efter. Er det udstilling, hyggehund/familiehund osv.
Hvornår er avl ok?