En glad opdrætter - og også lidt stolt En glad opdrætter - og også lidt stolt

Ikke noget med store sejre eller fine præmier, men en rar oplevelse for mig som opdrætter.
Ude at handle på vej hjem fra arbejde i dag træf jeg tilfældigt en tidligere hvalpekøber. Hun inviterede mig med hjem og se hunden. Holly er mere end 12½ år gammel, en høj alder for så stor en hund, og selvfølgelig lidt stivbenet og bagbenene var ikke helt til ug, men hun havde det godt, hoppede glad rundt om ejeren og havde stadig glimt i øjet. Det var simpelthen dejligt at se.
Holly's mor blev 13 år gammel, hendes ene halvsøster nåede også op på knap 13, så det kommer ikke fra fremmede, men hvor er det at se en gammel sund hund, som har givet en familie glæde i så lang tid, og som familien har passet godt på.

Ofte bliver successen som opdrætter talt i præmier og championater, og det er da også smadder sjovt, men den velfungerende familiehund, der har har et godt liv, er trods alt den største del af det.