8 uger i dag - snøfte {{forumTopicSubject}}

Tænk sig nu er de 8 uger gået. De skal så småt til at flytte hjemmefra. Men heldigvis sker det "drypvis" og lille Cissie skal jo blive hos mig.

På torsdag flytter Chico til Hvidovre. De kan næsten ikke vente, og de er velforberedt til at tage imod en lille ny. De har haft store hunde før.

På lørdag flytter Caro til Brædstrup i Jylland. Hun er også længe ventet, da hun var den første der fik sin nye familie. De har haft gravhunde før, så jeg er helt fortrolig med at hun får det super godt.

Samme dag flytter Cherie til Hannover i Tyskland. Et ægtepar har allerede viet deres liv til mit lille hjertebarn, som faktisk er blevet en stor fin pige. De kender racen fra en veninde, som har en på knap et år. Så Cherie får også et liv som den prinsesse hun er.

Den 29.11 flyver Clark til Norge. Til en opdrætter, som jeg kender. Han er en lille stjerne. Som de andre hvalpe jeg har i udlandet vil jeg også komme til at følge ham tæt. Vi har også planer om igen at skulle til Norge og udstille.

Så er der lille fine Chuck, som var så uheldig at brække sin hale. Den ser nu så fin ud som den kan. Racetypisk lige som sine søskende, så kan han også få en dejlig fremtid. Jeg håber, at der kommer nogen som vil vie deres liv til ham. Han er sød og kærlig.

De har alle super temperament og de har fået mange udfordringer i deres 8 ugers lange liv. Støvsuger, føntørrer, køreture, leg i haven og pottetræning. Så er de godt rustet til at komme hjem til deres nye familier.

Så er der min lille stjerne Cissie. Hun er så sød, og det er som om hun allerede er faldet ind som det 4. familiemedlem i flokken. Ikke fordi jeg har gjort noget forskel på dem. Men hunde kan vel også have en 6. sans.

Hver af mine 3 kuld har været helt unikke på deres egen måde. Der hvor jeg mærker forskel er at Bianca udvikler sig mere og mere som mor. For første gang har hun ladet dem die til de var knap 7 uger. Hun er meget sammen med dem, og elsker bare at ligge i samme kurv og slænge sig med dem. Hun passer på den, når moster Beckie bliver lidt for voldsom i hendes leg med dem. Så de har både lært at være sammen med andre hunde i vores hus, børn og mange hvalpekøber besøg. Det har de taget i stiv arm, og så kan jeg ikke være mere tilfreds.

Det bliver hårdt at tage afsked, men jeg er stolt og beæret over at familier vil give mine hvalpe det bedste mulige liv. Jeg ser frem til at følge dem.