{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.087 visninger | Oprettet:

er mickis liv værdigt ????? {{forumTopicSubject}}

hey hger ville lige høre jeres meninger, micki min dværgpinscher blev overfaldet og bidt for 1 uge siden , det var så desværre 4 gang i hans 4,5 årig liv han blev overfaldet og bidt af andre hunde, i forvejen lider micki af angst for bla: fyrværkeri i slem grad hvis vi ude og gå tur og han hører det mindste der minder om et bang så ryster han så meget at han ikke kan stå på sine ben, og han får piller mod angst, og har fået psykolog hjælp før til ham, men efter han blev bidt her sidst er alt gået tilbage igen, han ligger kun i soveværelset og gemmer sig jeg kan ikke lokke ham ud hellere ikke med mad,når vi går tur og han ser en stor hund begynder han at ryste meget og trækker vildt i snoren for at komme hjem hurtig, han plejer at skælde de store hunde ud men ikke efter sidste overfald , så ryster han og trækker og virker passiv og når vi kommer hjem skynder han sig ind i soveværelset og gemmer sig, det gør så ondt at se hvor bange han er igen jeg aner ikke hva jeg skal gøre, vi skal have psykolog hjælp igen,men jeg frygter hvornår micki måske begynder at angstbide for han blir nem sur nu fordi han er så bange, det så frygtelig at se sin dejlige hund have det så dårligt psykisk og jeg prøver virkelig alt men han vil intet kun være passiv og ligge i sengen og passe overdreven meget på sin tøjkat bare en af de andre hunde nærmer sig skælder han ud ,det plejer han ikke så meget, vil bare ikke miste ham håber på nogle gode råd. på forhånd tak og vær ærlig uanset hvad det har jeg brug for vil gøre alt for micki drengen snøft...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  er mickis liv værdigt ?????
  • #1   9. maj 2009 glemte at sige når vi har gæster går han osse ind og gemmer sig det plejer han ikke, da han er så glad når der er gæster...

  • #2   9. maj 2009 Øv en trist situation at stå i! /: ..

    Men jeg tror, at jeg ville få mig en god snak med både hundepsykolog og dyrlæge, for det lyder virkelig ikke godt med din stakkels hund! /: .. Få en snak med nogen, der kender til din hunds problemer, så de kan råde og vejlede dig, og evt. hjælpe dig med, at tage en beslutning.
    Jeg tror måske, at jeg ville lade ham få fred, hvis det var min hund, for det ville være alt alt alt for hårdt for mig at se, at han var så bange, at han bare gemmer sig i soveværelset og ikke vil med ud og gå! /: Hvor er det trist.


  • #3   9. maj 2009 Jeg ville snakke med en adfærdsbehandler..

    Høre om vedkommende mener at han kan få en ordentlig tilværelse, eller om det er bedst at give ham fred..


  • #4   9. maj 2009 tak skal tale med hunde psyk på mandag og det jo det jeg frygter at de siger han skal have fred nogle dage er han så glad og så pludselig virker han dybt deprimeret i flere dage osse før sidste overfald

  • #5   9. maj 2009 ja det frygtelig hårdt at se ham sådan kan snart ikke klare det mere

  • #6   9. maj 2009 jeg havde ikke aflivet den men kontaktet nogen der kunne hjælpe mig med ham .....han skal bygges op igen

  • #7   9. maj 2009 tak linda det er osse det jeg vil prøve og håber det lykkedes jeg opgir ikke bare sådan men det så svært at se ham sådan

  • #8   9. maj 2009 Jeg ville kontakte Lillen fra hundekurven.com og se om hun kan hjælpe - hun har hjulpet mig og min hund rigtig meget.

  • #9   9. maj 2009 sara, det vil jeg da prøve hva har hun hjulpet dig med?

  • #10   9. maj 2009 Herregud.. smiley

    Håber at dig og din dejlige vaps finder ud ad noget. Fik lige en tåre i øjet, da jeg læste det.

    Mange klap til Micki..


  • #11   9. maj 2009 som han er nu er der ingen tvivl om at han ikke har et værdigt liv. en hund der er så presset er en potentiel risiko og har stor risiko for at udvilke tvangshandlinger også...

    hvis han skal have en chance skal han have hjælp nu. og i skal forberede jer på at det bliver et langt sejt træk op af bakke. det skal i først og fremmest gøre op med jer selv om i vil ofre på ham. ja jeg ved godt det lyder afstumpet - men at gå igang med at genoprette sådan en hund er virkelig hårdt arbejde. og hvis man på forhånd kan sige - det har jeg ikke overskud til - ja så giv hunden fred i stedet for at konfrontere den med sin angst og gå havlhjertet ind i arbejdet.


    der ud over skal i sætte jer et mål for hvor god han skal blive - evt med delmål undervejs. jeg har selv måtte aflive en hund pga ekstreme tvangshandlinger - og må da erkende det var et kæmpe nederlag og sorg. jeg har ikke fortrudt jeg tog kampen op. men hviste jeg det jeg ved i dag - så er jeg ikke sikker på jeg ville gøre det igen. men han havde et godt liv imens vi havde ham. det er jeg sikker på.grunden til det er vigtigt at sætte sig mål i sådan en proces er at i skal gøre op med jer selv hvad i har af forventninger til det at have hund. skal den kunne fungere i hjemmet. gør det noget den ikke er helt renlig. kan i leve med den er bange for andre hunde. osv.. gør jeg selv det klart og arbejdet hen i mod en hund der fungere i jeres liv.


  • #12   9. maj 2009 Jeg kan kun støtte op om hvad momsemor skriver.

    Min egen hund har aldrig været glad fior skud (nogle våben) og hjemis-klokken. Hjemis bilen. undgik vi og skud blev, der flere af fra nabo flyvestationen. Det gik først helt galt, da han blev udsat inden for meget kort tid tre krysantemumsbomber.

    Han ville kun meget forsigtigt gå tur om morgenen og inden det blev lyst. Haven kunne godt gå. Men det er jo ikke et liv for en hund. Jeg overvejede min beslutning meget. Det var enten at lade ham få fred eller flytte langt ud på landet med en behandlingsplan. Det blev det sidste.

    Han har det godt nu og er sig selv igen. Nu skal jeg så igang med det seje lange træk at skudtræne ham.


  • #13   9. maj 2009 nå hvor er det dog synd har desværre ingen gode råd

  • #14   9. maj 2009 hov det var hundemutter!!!!! :O)))))

  • #15   9. maj 2009 ej hvor trist at høre smiley
    Men desværre har jeg faktisk ingen anelse om hvad man skal gøre. Men synes at hundemutter's tekst gir mening..


  • #16   9. maj 2009 hundemutter: du har ret og jeg har gjort op med mig selv at jeg vil gøre alt hva jeg kan for micki, marianne: jeg vil osse gerne flytte på landet for mickis skyld men har bare ikke pengene til det desværre, jeg har osse fået psykolog hjælp til mickis angst for fyrværkeri men det hjalp ikke så han lever af hunde lykkepiller hva der hellere ikke er synlig effekt på, så indrømmer jeg er meget bange for hvis hende hundepsykologen siger hun ikke kan hjælpe, den sidste gav op, og det var igemmen 8 mdr vi trænede og hun kom 1 gang om ugen og træner stadig men lige nu kan vi ikke træne for micki virker som om han er i en anden verden han gør for ingenting lige nu og vores gåture er et rent helvede , men vil af hele mit hjerte gøre alt hva jeg kan , micki er så klog og verdens kærligste hund vil bare ikke af med ham, tak til alle

  • #17   10. maj 2009 så er det næste du skal spørge dig om -- er det for min eller hundens skyld vi skal gå igang med denne her enorme opgave ???

  • #18   10. maj 2009 ja sad netop og tænkte på det da jeg skrev det her, men det da ondt at tage hans liv hvis det kan blive bedre ik ??

  • #19   10. maj 2009 jo - men somme tider helligere målet ikke midlet.. jeg siger ikke du skal fare ud og aflive.. men du skal forholde dig realistisk til hvor godt han evt kan få det.. jeg tror seriøst aldrig du får dig en tryk hund.

    man kan jo altid agumentere at hunden jo ikke kender andet.. det snakkede vi også om da vi i sin tid besluttede os for at aflive monty. vi kom også ind på snakken om - jamen hvis det havde været et barn så aflivede man jo ikke.. nej - men det er bare ikke et barn. vi har ikke 100 forskellige aktiveringstilbud, medicin, psykologer, bofællesskaber og special skoler vi kan tilbyde ham. i forhold til det liv vi lever - så er han nød til at fungere normalt, og efter at have rejst land og rige rundt for at opsøge specialister og dyrlæger - ja så stod jeg tilbage med samme konklution... han bliver aldrig normal. og kommer aldrig til at fungere som sådan. ikke engang snært der hen af. - da det gik op for mig. ja så var det egentlig ikke så svært -- for vi kan alle sammen godt lave vores liv og tilværelse om for en periode - men 10 - måske 15 år... er det realistisk... og set opjektivt -- en hund der lever i evig angst. og ikke engang magter at være sammen med sin familie... har den et godt --- hundeliv ??? -- ikke menneskeliv - men hundeliv...

    selvfølgelig skal du gøre forsøget.. men sæt dig et mål... sig til dig selv.. når der er gået 3 mdr skal han fungere nogenlunde normalt her hjemme... når der er gået 6 mdr skal vi kunne gå en tur uden panik anfald. osv. og hold fast i de mål... for hans skyld.

    heldigvis lyder det ikke til at han er gået ind i en tvangsverden som vores monty var i.. hele hans liv gik op i ritualer og tvangshandlinger og lige så hurtigt vi fik bugt med et retual kom et nyt til.


  • #20   10. maj 2009 det svarer sig egentlig til at lade sin hund operer -- forestil dig den skulle igennem en yderst pinefuld operation som ville give ham smerter i 6 mdr.. er det humænt at forlange det af et dyr der ikke begriber hvorfor den lider.. og ikke har en bevidsthed om at det bliver bedre -- din hund skal jo egentlig igang med et forløb hvor den skal tvinges til at få det bedre..

  • #21   10. maj 2009 tak hundemutter det mål vil jeg gøre, micki har hans tøjhund, tøjkat,pivgris og de ligger konstant ved siden af ham i sengen og ingen skal nærme sig han blir mega gal så, og kommer en af os ind i soveværelset til ham skynder han sig at tage sine ting og så sidder han og knurrer jeg kan godt tage dem men han vil have dem hurtig igen, jeg har prøvet at gemme de ting så han måske gad lege lidt men nej så blir han ved at lede til han finder dem eller jeg opgir og gir ham dem , hvis det ringer på døren feks, så skynder han sig at tage de ting og vogte på dem, hva gjorde din hund?

  • #22   10. maj 2009 syntes du helt skal fjerne tingene - også selv om han leder efter dem. helt væk så han ikke kan få dem.

    jamen monty havde en rigtig træls start på livet. han var født hos en hundehandler og var slet ikke socialiceret. han boeder der efter hos et ungt par som ville ham det så godt. men som nok ikke rigtig magtede at takle ham. jeg er enig med flere af de eksperter der var inde over ham i at han højst sandsynligt havde en hjerneskade. bla havde han intet sprog. dvs. andre hunde interesserede sig ikke rigtig for ham og hvis de gjorde forstod monty det simpelthen ikke og gik helt i oplysning. men han havde sine tvangshandlinger - som han underholdte sig med... det var næsten som at se en autist - han kunne eks gå den samme rute rundt i huset og slikke på gulvet.. langt panelerne - frem og tilbage -- jo længere tid han gjorde det - jo mere forsvandt han ind i sin egen verden. leg forgi nærmest manisk for ham.. han kunne stå med et pivdyr og dutte til os i timer... blive ved og ved. eller så og kigge på sin egen skygge - også i timer..

    når vi havde kontakt med ham og han opførte sig 'normalt' ja så var han den sødeste lille kærlige hund. men jo ældre han blev jo mere gik han ind i hans egen verden. det endelig blev da han fik konstateret svær patella.. og dyrlægen ikke ville operer ham fordi han simpelthen var for dårlig psykisk.. der valgte vi at aflive.


  • #23   11. maj 2009 hundemutter: jeg vil prøve igen at fjerne hans ting men så finder han bare noget andet at vogte på, bare man nærmer sig soveværelset så letter micki og kigger vildt rundt hva han nu kan vogte på, stakkels monty det må have været frygtelig for både ham og jer,

Kommentér på:
er mickis liv værdigt ?????

Annonce