God + superdårlig = seriøst opdræt?? God + superdårlig = seriøst opdræt??

Tja, jeg sidder lige og bliver lidt småtrist og ikke mindst lidt harm over hvad nogle opdrættere kan få sig selv til at kalde seriøst opdræt.

Anledningen er en ny opdrætter på labrador's kenneloversigt som på deres hjemmeside betegner sig som seriøs opdrætter og så er det at jeg kom til at tænkte på om det kun er mig som synes det er misvisende.

Kennelen venter hvalpe. Hanhunden de har valgt er en god han (både flot og med gode brugsegenskaber, en god afstamning sundhedsmæssigt og selv en god sundhedsstatus) så der er ingen problemer.

Men tæven har C-hofter og et HD-indeks på 75!!!!!!! (hvis vi havde muligheder for at indsætte smileyer ville her have været en "bræk-smiley").

Og så er det jeg gerne vil høre jeres mening.

Hvis blot man finder en god hanhund er det så OK at parre en tæve med en mildest talt svag sundhedsmæssig afstamning og C-hofter??

Bliver opdrættet seriøst hvis blot den ene af avlshundene er god (til trods for at den anden er superdårlig)?

Og til de som har hanhunde: Er det altid tæveejerens ansvar at avlen er fornuftig, sådan at man altid siger ja, uanset hvilken tæve som ens hanhund skal parres med?

Jeg undlader selv at svare på spørgsmålene, for de fleste kan nok regne min holdning ud