Vælg det rigtige foder til din hund

Vælg det rigtige foder til din hund

24. aug 2018

Når du skal vælge foder til din hund, vil du selvfølgelig vælge det bedst mulige foder du kan. Hvad er så det bedst mulige foder? Det spørgsmål kan være svært at besvare, blandt andet fordi der er meget forskelligt foder på markedet. Det kan være en jungle at finde rundt i hvilket foder der er det bedste, specielt fordi hver hund er forskellig og har forskellige behov.

Her får du en oversigt over de forskellige slags hundefoder, og hvilke fordele de hver især har.


Tørfoder

Tørfoder er nok den mest populære form for hundefoder, som der findes. Tørfoder kommer i mange forskellige smagsvarianter og fra mange forskellige producenter. Normalt fås tørfoder til hunde i sække på 3 – 20 kg.

Der fås meget tørfoder i en rigtig god kvalitet, som indeholder alt det protein, næringsstoffer, vitaminer og mineraler som en hund har brug for. Desværre er der også meget tørfoder som er af tvivlsom oprindelse, og bestemt ikke lever op til de kvalitetskrav vi sætter for maden til vores hunde. Vær derfor opmærksom på det foder du køber, og vælg et kvalitetsfoder som består af kød af god kvalitet og grøntsager, frugt og urter som indeholder alt den næring din hund har brug for.


Vådfoder

Til hunde fås der også vådfoder, som består af kød, grøntsager og frugt. Til hunde kommer vådfoder i dåser eller poser på 100 – 500 g. Vådfoder er specielt godt til den kræsne hund, som en nem og spændende løsning.

Det er en myte at vådfoder består af kød af tvivlsom kvalitet blandet med alt godt spildmateriale fra slagteriet. Du skal dog altid være opmærksom på hvilket mærke og hvilket indhold der er i dåsen med vådfoderet. Noget vådfoder er af dårlig kvalitet, men det er nemt at undgå når man bruger sin sunde fornuft.

Når du vælger et kvalitets-vådfoder til din hund, kan du være sikkert på at hvert af dens fodermæssige behov bliver dækket.


Kornfrit foder

Du kan vælge et kornfrit foder til din hund hvis du gerne vil undgå et foder indeholdende gluten eller et foder stoppet med korn i stedet for nærende og proteinrigt kød. Kornfrit foder er ikke kun til allergigere, men er velegnet til alle hunde.

Kornfrit foder er primært lavet på kød, grøntsager og frugt. Derudover er der tilsat alle de mineralstoffer og vitaminer din hund har brug for, for at være velfungerende.

Kornfrit foder minder om den kost som hundens forfædre spiste, og vil derfor være et bevidst valg om at give sin hund de bedst mulige vilkår for et sundt og aktivt liv.


Kosttilskud

Hvis du kan mærke din hund mangler et tilskud på grund af øget inaktivitet, pelsproblemer eller for at forebygge mange sygdomme kan du altid give den et kosttilskud. Prøv for eksempel med fiskeolie, som indeholder omega 3 og omega 6, som er med til at vedligeholde pelsen. Hvis din hund har fordøjelsesproblemer kan du også afhjælpe dette ved kosttilskud.

Læs mere om hundefoder og kosttilskud her.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce