Gør noget ved din sundhed – og måske også din hunds

Gør noget ved din sundhed – og måske også din hunds

30. okt 2020

Der er mange måder at gøre noget ved ens sundhed på, og meget forskning peger på, at det kan være sundhedsfremmende for mennesket at faste. Ikke nok med det, så peger ny forskning på, at det også kan være gavnligt for din hund.

I bund og grund går faste ud på ikke at spise noget i 16-24 timer. Der kan naturligvis fastes i længere tid, men så skal det ses som en mere sjælden begivenhed, snarere end noget, der er del af en fast spiserutine.

Kroppen begynder efter 20 timer at øge produktionen af væksthormon markant, hvilket ikke blot beskytter musklerne, men også virker foryngende for kroppen. Især efter 23-24 timer skyder væksthormonniveauet helt i vejret, og det er et meget specielt fænomen fra en faste. Det betyder også, at kroppen bruger fedt som brændstof og dermed forbrænder fedt i stedet for muskler.

Hvordan kommer man i gang?

Det oplagte er at starte med en faste på 16 timer, og da vi ikke spiser, mens vi sover, bliver vi faktisk tildelt en ”gratis” faste. Hvis man har spist ved 20-tiden, så opnår man faktisk en faste på 16 timer ved blot at vente til klokken 12 med at spise sit første måltid.

Ligesom med træning og andre dele af livet kan man langsomt træne sig op til at kunne faste længere tid, eventuelt ved at øge fastetiden med en time ad gangen.

Vi lever i en tid, hvor man skal tilhøre en bestemt kategori, men faste skal blot ses som et værktøj, som kan bidrage til ens sundhed. Bare fordi man faster én dag eller én uge, så kan man sagtens vælge at spise 3-4 måltider nogle dage, hvis det er dét, som man ønsker.                     

Det bliver da heller ikke mere fantastisk end at sidde derhjemme og se The Dog House, mens man faster og ved, at man samtidig gør noget godt for ens sundhed.                      

Din hund har også gavn af det

Ny forskning bekræfter, at også hunde har gavn af at faste. Særligt hunde, der spiste en fedtholdig kost, havde gavn af fasteperioden.

Det er måske lige det, der skal for at komme i gang med at styrke ens sundhed og immunforsvar – at man kan gøre det sammen med sin hund.

Derudover kan det også være med til at gøre kosten nemmere at holde styr på. At stå i køkkenet og lave mad hele tiden kan være opslidende, men har man et afgrænset tidsrum, hvor man spiser - og hunden - så bliver det noget mere enkelt at forholde sig til.

Al begyndelse kan være svær, men det er tilladt at drikke vand, te og kaffe under en faste, hvilket kan være med til at fjerne den værste sult. At faste kan bruges både til at tabe sig, men også som en almen sundhedsfremmende livsstil.

Om man bliver vild med det eller ej, så er det alligevel fantastisk, at man kan føje endnu en variation til sin liste af måder, man kan spise på.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce