Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan man som forbruger bedst kan imødekomme den grønne omstilling. Grøn omstilling er en dansk betegnelse for de ting, man gør i verden i et forsøg på at bremse og nedtvinge den globale opvarmning.
Grøn omstilling inkluderer både offentlige og private aktører.
Vores klode er udfordret - det ved vi. Løsningerne er mange, og til tider uoverskuelige. Der er dog nogle løsninger, som er universelle og grundlæggende. De vil blive præsenteret her.
Til hvilket formål
Omstilling i Danmark og i verden har det formål at begrænse den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, som siden industrialiseringen i 1800-tallet har været bekymrende høj. De mængder, som drivhusgasserne forekommer i i dag, er nemlig skadende for vores klode.
Derfor er der fokus på at udfase brugen af fossile brændstoffer og fokusere på vedvarende energiforbrug.
Grøn omstilling har indflydelse på mange ting, lige fra dit valg af hundefoder til dine sommerferieplaner.
Energi
En af de steder, hvor man som privat forbruger kan gøre den største forskel er inden for energiområdet. I forhold til reduktionen af udledning af drivhusgasser kan du her gøre en markant forskel ved at skifte til en vedvarende energikilde.
Det er meget essentielt at have en vis viden om energi, når man skal vælge energikilde.
En god kilde til strøm er for eksempel vindenergi, hvilket mange danske selskaber i dag tilbyder. En god, effektiv og miljøvenlig kilde til opvarmning er i dag en varmepumpe. Det behøves heldigvis ikke koste en formue - du kan finde overblik over priser på jordvarme og andre grønne energikilder her.
I Danmark kan vi generelt være rigtig stolte af vores vedvarende energi-forbrug, da vi er blandt de førende både forbrugere og udviklere. Danmark er en stor spiller når det kommer til den grønne omstilling på energi-planet.
Kørsel og transport
I dag er der rigtig stort fokus på ens trafik-brug som privat forbruger. Det har specielt været inden for fokusset på flytrafik, at der har været mest opråb. Flyrejser udleder nemlig rigtig meget CO2.
Heldigvis er der sket markante og drastiske ændringer i trafikadfærden. Flere bruger i dag kollektiv trafik, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem den stigende mængde af pendlere. Derudover har flere taget togferien til sig, når de tager på interrail rundt i Europa om sommeren.
Biler er selvfølgelig stadig et markant problem på grund af det antal af biler, som cirkulerer på verdensplan. Derfor udvikles stadig flere elbiler og hybridbiler. Forskning viser nemlig, at elbiler i gennemsnit udleder kun næsten en tredjedel af den CO2 pr km, som en almindelig benzin- eller dieselbil gør.
Elbiler har i lang tid været forbeholdt et lidt mere eksklusivt segment, men ses i dag produceret i en langt mere økonomivenlig pris for den almindelige forbrugere.
Madvaner
En af de største ændringer, som kloden kalder på hos den private forbruger, er inden for mad og kost. Faktisk er det fødevarer og produktionen heraf, der står som den største af alle syndere inden for det private forbrug.
Specielt kødindustrien er udskældt og udfordret på grund af den CO2-udledning som forbindes hertil.
Blandt andet har britiske undersøgelser vist, at den gennemsnitlige brite ville kunne skære sit fødevarerelaterede CO2-udslip med 50 procent ved at skifte til en kødfri diæt, og endnu mere ved at skifte til en helt vegansk diæt.
Den almene dansker kan i dag opleve denne forandring ved blot at gå ned i supermarkedet. Her kan han eller hun nemlig finde køderstatninger, veganske alternativer og meget mere.
Mange aktører på madscenen prøver også aktivt at ændre de danske madvaner. Det ses for eksempel ved, at mange supermarkeder i dag tilknytter opskrifter, som kan laves uden kød. I dag kan du også vælge kødfri løsninger på de fleste burgerbarer.
Et ikke så stort skridt
Mulighederne ligger der som forbruger. Hvis du i dag gennemtænker- og tjekker dit energiforbrug, er det let at gøre det grønt. Det samme gælder dine transportvaner - det er lettere at ændre dem end man skulle tro!
Slutteligt kan kødvaner virke utroligt svære at ændre, men kan starte i det små. Mange starter med blot at tage to kødfri dage om ugen, og arbejder derfra.
Du har redskaberne som privat forbruger til at gøre en forskel, så start hellere i dag end i morgen.