Irsk ulvehund
Den irske ulvehund blev - som navnet antyder - oprindeligt brugt til at jage ulve. Hundens størrelse er imponerende, og i snit er den højere end en grand danois og dermed den højeste af alle hunderacer.
Hunden er stærk, muskuløs, aktiv og bevæger sig hurtigt og elegant. I forhold til jagt betegnes racen en ‘sighthound’, hvilket vil sige at hunden primært bruger sit syn til at jage - i modsætning til eksempelvis en blodhund, som primært benytter sin lugtesans.
Personlighed
Den irske ulvehunds personlighed kan variere meget fra hund til hund, men et gennemgående kendetegn for hundene er, at de er meget intelligente og kan være en smule introverte og reserverede. Hundene er relativt stille af natur og knytter sig ofte stærkt til deres familie. De irske ulvehunde er på ingen måde destruktive generelt, men kan ligesom alle andre hunde blive frustrerede, hvis de efterlades alene i lange perioder.
Den irske ulvehund er ikke nødvendigvis den bedste vagthund ift. hus og ejendele, da den generelt er imødekommende overfor fremmede. Men hvis hunden opfatter at dens ejere er i nogen form for fare, vil den til gengæld beskytte dem uden tøven.
Store hunde har generelt en relativt lav gennemsnitslevealder, og dette er også tilfældet for den irske ulvehund, som sjældent bliver over 10 år. Gennemsnitslevealderen vurderes til at være ca. 7 år.
Historie
I takt med at bestanden af vilde dyr i Irland mindskedes, blev der også mindre efterspørgsel på de irske ulvehunde. I slutningen af 1800-tallet var der relativt få eksemplarer af racen tilbage, og den engelske Captain George Augustus Graham samt nogle andre opdrættere, betragtes som ansvarlige for at sikre racens overlevelse og for at udvikle den moderne irske ulvehund.
Historisk set har hunderacen været populær hos adelige og royale i forskellige europæiske lande. Hunden er til tider blevet betragtet som Irlands nationalhund, selvom dette aldrig er blevet officielt vedtaget.
Leder du efter oplysninger om andre racer? Tag et kig på oversigten over hunderacer.