Mops *Boris* 2003

17.100 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 270 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Mops *Boris*

Fødselsår:
2003
Størrelse:
Boris er ca 34 cm høj og vejer 10 kg. Stor og flot af sin race...

BORIS TAGER GERNE IMOD UDFORDRINGER

SE FLERE BILLEDER I FOTOALBUM !!!
Temperament
Boris er i dag, den 6. april 2020, sovet stille ind ;-( God tur over regbuebroen <3

Boris har et super-dejligt temperament. Han er glad for alle mennesker og ville (hvis vi tog imod) uddele omkring 2.000.000 kys hver dag. Vi prøver at reducere det til 2.000.
Faktisk elsker Boris alle han møder så højt, at hvis vi havde indbrud, ville han hjælpe tyven med at bære fjernsynet ud...
Tricks
Charmer sig ind ALLE steder.

Og så kan han få mennesker til at forsvinde.... Når han prutter!

Derudover kan han sitte, dække, halse, blive, søge, danse, gå på to ben, kysse på kommando, "snakke", forstå små sætninger samt JA og NEJ. Og så er han super-dygtig til at tigge... Har selv lært ham det *G*
Stævner
Ingen stævner, det går vi ikke så meget op i...

Har overvejet det lidt, men synes det er mere til ejernes glæde end hundenes, så nej, tror vi bliver i vante omgivelser!
Stamtavle
Dansk Racehunde Union

Far: ANDREW VON DER BACKENSMUHLE

Mor: RASMINE

Farfar: MAX VON MOORBEK
Farmor: COLETTE V. GLUCKSBÆRLI

Morfar: SMALL DOGS ADAM
Mormor: BERBAKS ALINE

Farfars far: PANNONSZEPE RALF
Farfars mor: CINDI V. ST. BARTHOLOMAUS

Farmors far: CHAYK V. J. DROBMANN
Farmors mor: CINDI V. J. BARTHOLOMAUS

Morfars far: HERMANN
Morfars mor: MAHJONG'S VICTORIA

Mormors far: ELF BEREDI
Mormors mor: MAHJONG'S ESTER
Køn
MAND...
Beskrivelse
Meget charmerende, klog, glad og livlig lille hund. Elsker ALLE andre væsner. Prutter, bøvser og nyser. Meget aktiv, holder meget af at gå ture og lege.

*LIDT OM MOPSEN, HENTET ANDETSTEDS PÅ NETTET*

Mopsen eller moppen, som den også kaldes, tilhører gruppen af tempel- og hofhunde. Faktisk er hundene i denne gruppe de eneste, man egentlig kan kalde for selskabshunde. Mange af racerne er meget gamle, og de har siden tidernes morgen fungeret som selskabshunde, hellige hunde, offerhunde, knæ - og armhunde for rige damer.
Nogle blev også brugt som vagthunde på f.eks. tempelmurerne, hvor de gøede højt og inderligt, når der kom fremmede.
Mopsen stammer fra den kinesiske Happa-hund, som går helt tilbage til før vores tidsregning. I 1500-tallet tog bl.a.
Det Hollandske Østasiatiske Kompagni denne hund med til Europa. Mopsen kom også til Danmark og i 1598 havde den danske Kong Christian den 4 og hans dronning, Anna Cathrine, en lille mops, der hed Türck.
Mopsen er som de andre tempel- og hofhunde utrolig gode familiehunde. Mange mennesker har dog desværre et forkert indtryk af disse hunde, fordi de er så små og pusse-nussede. Fakta er imidlertid, at disse hunde har en lang række af de egenskaber, mange efterlyser hos familiehunde.
De er lette at lære at gå løse, fordi de er tæt knyttet til ejeren og ikke særlig interesseret i at jage. De bliver tidligt modne - omkring fire til fem måneders alder - og derfor også hurtigt renlige. De lever også meget længe. Mopsen bliver f.eks. 13-15 år. Det er livlige, glade og sjove hunde, som dog ikke har tendens til at blive stressede. Mange af dem er værdige, selvsikre og modige hunde. Men de er sjældent aggressive.
Hverken over for mennesker eller andre hunde - heller ikke hanhundene imellem. Dog kan flere af dem gø meget, når der kommer fremmede på grund af deres baggrund som vagthunde.
De har kun et moderat behov for motion, men skal selvfølgelig ud og gå hver dag - helst i områder, hvor de kan være løse. Men da det er små og lidt skrøbelige hunde, skal man naturligvis passe på andre hunde, som i kraft af deres størrelse let kan gøre skade på dem i leg. De skal naturligvis ud og møde andre hunde, men det skal være søde, rolige hunde. Pas på med store lidt klodsede og ukoordinerede hunde og nogle af de meget oprindelige racer,
som forveksler så små hunde med byttedyr. Det er en god idé at sætte hundene op i højden, når de skal hilse på fremmede hunde for at gøre mødet mere ligeværdigt.
De vil gerne sidde højt oppe, f.eks. i vindueskarmen og holde udkig. De har et stort behov for kropskontakt og vil gerne sidde på knæ eller ligge i skødet. Det er ofte også meget samarbejdsvillige hunde, der især elsker at lære kunstner - og er gode til det. Agility og balanceøvelser er som regel utrolig god aktivering for disse hunde.

__________________________________________________

*FANDT LIDT MERE* (ha hah) (se: www.hundesjov.dk)

Vi skal luftes 8 gange om dagen

Vi skal have lov til at gø når det passer os

Vi skal have vores mad ved bordet og på klokkeslæt

Vi skal altid gå først ud af døren

Vi skal sove i mors og fars seng og have egen dyne

Vi skal have den bedste plads i sofaen

Vi må kræve, at der forefindes kødben og godbidder i hele huset

Der må ikke gøres rent i huset, det ødelægger vores miljø

Paneler, puder og fodtøj skal skiftes med jævne mellemrum, så vi altid har noget frisk at bide i - det er godt for vores tænder

Når det er week-end bestemmer vi alt


Venlig hilsen
En masse hunde

__________________________________________________

Hvor kunne du gøre det?

Af Jim Willis 2001

Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.
Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.
Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og også da du blev forelsket.
Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.
Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".
Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen.
Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig.
Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at haveudgifter i forbindelse med mig.
Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet.
Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.
Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu.
Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne han gøre det?"
De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.
De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.
I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.
Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse.
Kærlighedsslavens dage var talte.
Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer,
vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld".
Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted.
Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.

Hilsen "Din hund"
Kommentér på:
Mops *Boris*
Annonce