{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
954 visninger | Oprettet:

Ved mistanke om arvelig sydom {{forumTopicSubject}}

Hvad ville du som hundeejer gøre?

Forhistorie: Hunden som nu er 18 mdr. er købt hos opdrætter, med DKK stamtavle og med "avl" for øje. Har udvist symptomer på sygdommen igennem en periode (det er ikke en akut sygdom vil jeg lige indskyde).

Hvis du har mistanke om din hund har en arvelig sygdom, som kan kræve operation og at hunden ikke må avle ville du så:

1. Tage kontakt til opdrætter og høre hvad man skal gøre?
eller
2. Tage til dyrlæge med speciale i netop den type sygdom for at få det be- eller afkræftet?

Hilsen Gitte


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ved mistanke om arvelig sydom
  • #1   30. dec 2006 Begge dele

  • #2   30. dec 2006 Jeg ville først få bekræftet om hunden har sygdommen, og derefter snakke med opdrætteren om det

  • #3   30. dec 2006 nu har jeg jo en helt fantastisk opdrætter, så stod jeg i et tilfælde ville jeg kontakte hende, og høre hvad jeg videre skulle gøre i den situation.

  • #4   30. dec 2006 Ja, det er den optimale situation at man gør begge dele. Og den konkrete hund, som jeg godt kan afsløre ikke er min, blev først undersøgt, og fik konstateret sygdommen i svær grad, hvor efter opdrætter blev informeret.

    Men det var en "afvisende og skuffet" opdrætter der modtog meldingen. Skulle være kommet til vedkommende først. Betvivler diagnosen, så der skal en 3. dyrlæge/specialist til at se på den.

    Jeg ville ikke være i tvivl, hvis det var mig. Først få hunden undersøgt og derefter informere opdrætteren og evt. tæveejere til hvalpe.

    Pudsigt nok har jeg selv lige været igennem dette kedelige forløb, da jeg fik min mistanke om en arvelig sygdom hos Baloo bekræftet af en specialist. Han har løs knæskal - heldigvis i meget mild grad. Er prompte taget ud af avlen og steriliseret (i forgårs), for at der ikke skal ske nogen "smutter", med 2 tæver i huset. Straks jeg fik det at vide informerede jeg de involverede (bl.a. tæveejere til de hvalpe han har lavet) om hans sygdom, da den jo er arvelig. Da sygdommen (genet) er springende, kan afkom der ikke har symptomer helt undgået at få sygdommen. Så der er ikke nedlagt avlsforbud på hvalpene. Men jeg har da appelleret til at få dem undersøgt inden de avlsgodkendes.

    Jeg synes ikke jeg kunne have handlet anderledes - tænk nu hvis det ikke var noget alvorligt, som ikke behøvede andet end behandling for noget akut, og så var der ikke mere i det.

    Og Baloo - han er lige så dejlig som han altid har været - ingen tvivl om det. Nu koncentrerer vi os om agility i stedet for - ham og jeg.

    Gitte


  • #5   30. dec 2006 Begge dele selvfølgelig........

    Men jeg ville nok få det bekræftiget af en specialist før jeg gav min opdrætter en eventuel kedelig meddelelse


  • #6   30. dec 2006 Også begge dele herfra...

  • #7   30. dec 2006 ville nok få bekræftet sygdomme først og så kontakte Dkk. de ved jo hvad man skal gøre, og de kan vel råde en...

  • #8   30. dec 2006 Det ville jeg bare gøre, da jeg ikke ville vide hvad jeg ellers skulle gøre, og da de ved det, så skader det da ikke at spørge.. Min mening..

  • #9   30. dec 2006 Mark, det kan vi ikke blive uenige om. Lige netop omkring avl har DKK den ekspertise og erfaring der skal til for at råde en i sådan en situation.

    Gitte


  • #10   30. dec 2006 Som opdrætter kan jeg kun sige, at jeg vile foretrække, at hvalpekøber får tjekket hunden først, for at være sikker på, at der virkelig er et problem, før jeg bliver trukket ind i det, da det giver mange spekulationer, og nogen gange helt uden grund.

    Solgte en hund til USA med avl/udstilling for øje. De kontaktede mig og sagde, at de var sikker på, at hunden vill få minimum tangbid eller overbid(skal have saksebid i følge standard) Jeg spurgte selvfølgelig om hunden havde skiftet alle sine tænder, for jeg havde selv Gonzo gående, som var en kuldbror til deres, og han var midt i tandskifte på det tidspunkt, og så kan man ikke virdere hvor vidt hunden får bidfejl eller ej. Det endte da også med, at hunden fik perfekt saksebid. Så kunne alle bekymringerne have været sparet.

    Jeg vil selvfølgelig gerne have at vide, hvis der er arvelige fejl til stede. og folk har jo krav på erstatning, hvis det er noget, der hindre dem i at bruge hunden til det formål den er købt, eller hvis det er så slemt, at hunden ikke kan leve med det.

    Man kan sagtens kontakte DKK før opdrætter for at få vejledning. Man behøver jo ikke udlevere opdrætter, ved at nævne navn, men kan bare sige hvilket problem det drejer sig om, for at vide, hvad man skal gøre. Men jeg ville nok blive lidt muggen, hvis jeg fandt ud af, at hvalpekøber havde udleveret mig ved DKK, uden først at "advare" mig. For det er bedst, hvis man selv kan løse problemerne.

    Endelig har jeg selv købt hvalp i udlandet, og var uheldig, at den havde bidfejl, jeg kontaktede ikke opdrætter før end at jeg var sikker på, at det ikke rettede sig.



  • #11   31. dec 2006 Lykke J: Tak for dit indlæg. Det er også sådan jeg synes ville være det mest optimale, at man ikke unødigt informerer en opdrætter før en diagnose er stillet.

    Min egen Bianca har også haft problemer med tandskifte, og havde (har) en tand i undermunden, der ikke ville "opføre" sig ordentligt. Jeg fandt i samme omgang også ud af at en hjørnemælketand ikke ville falde ud selv om den nye var kommet. Så jeg ofrede selvfølgelig et lille indgreb, så den overflødige tand blev fjernet. Det var et godt valg, for hun havde rødder fra mælketænder siddende endnu i undermunden, og de var delvis skyld i at den "dumme" tand ikke sad ordentligt.

    I dag er hun 9 mdr. og tanden er ikke helt OK, men hun har sit saksebid. Når hun bliver bedømt på udstillinger får hun "bid OK", "acceptabelt bid" eller en mundtlig kommentar om jeg har set tanden. Det har jeg jo, og flere gange har dommerne sagt, pyt det er "som det skal være, og hun har så mange andre kvaliteter" og det kan jeg godt leve med. Hun er spået en meget stor fremtid udstillingsmæssigt, og det luner meget at vide det, selvom hun har en lille "skavank".

    Selvfølgelig kontaktede jeg opdrætter da det viste sig at en operation var nødvendig. Også fordi det ikke skulle komme som en overraskelse for dem at hun kunne risikere at få tangbid, og fordi diagnosen var stillet. Blev mødt positivt og jeg har efterfølgende informeret dem om hvad status er. Den er ikke helt OK, men jeg kunne ikke drømme om at stille et krav, da hun jo klarer sig fint, som det er.

    En gensidig dialog på det rette tidspunkt for både hundeejer og opdrætter er guld værd for begge parter. Det kan bare nogengange være svært lige at finde det rette tidspunkt.

    Hilsen Gitte


Kommentér på:
Ved mistanke om arvelig sydom

Annonce