Børn og hunde - en varm kartoffel...?? {{forumTopicSubject}}

Jeg ved, at det her indlæg bliver meget meget langt, men det er der jo ikke noget at gøre ved
Det er ingen kritik af andre, og det er ikke et indlæg mod nogen specifikke personer herinde - KUN helt generelle spørgsmål

Men nu har der efterhånden været mange indlæg om børn og hunde, og jeg ved ikke rigtig, om jeg synes det er sjovt, eller om jeg synes det er ret så trist…
Jeg ved ikke, om det bare er mig, der undrer mig, men jeg synes, der er forfærdelig mange hundeejere her på HG, som har mange uheldige oplevelser med uopdragne børn… og det er da forfærdelig trist, for det er slet ikke den ”verden”, vi, som familie med hund, lever i.

For mig er der 4 scenarier…

1. velopdragen hund møder velopdraget barn
2. uopdragen hund møder uopdraget barn
3. uopdragen hund møder velopdraget barn
4. velopdragen hund møder uopdraget barn

1. velopdragen hund møder velopdraget barn
Det scenarie hører jeg aldrig om her… er det fordi folk her slet ikke møder velopdragne børn/voksne?
Eller er det fordi, at folk slet ikke lægger mærke til alle de mennesker – voksne som børn, som bare går forbi dem uden så meget som at kigge på deres hund? Hvis det er uopdragenhed at ”gøre udfald” mod hunden, så må det modsatte, altså at ignorere eller total passivitet, være velopdragenhed… Jeg passerer et hav af mennesker hver dag, og stort set alle går bare forbi mig – nogen uden så meget som at kaste et blik på King, andre kigger, nogen smiler, og nogen ser lidt ængstelige ud.
Eller er det bare ikke interessant at fortælle, at man bor i et område, hvor det vrimler med almindelige mennesker, som gør det, som almindelige mennesker gør – men det giver selvfølgelige ingen debatter…

2. uopdragen hund møder uopdraget barn
Det scenarie hører jeg heller ikke om her… er det fordi, der ikke er nogen her, som har uopdragne hunde?
Eller er det fordi, det vil være lidt pinligt at sige: ”det er sku utroligt, at jeg ikke kan finde ud af at få min uopdragne hund til ikke at løbe over til de uopdragne børn, som bare kaster sig hovedkulds ud i en stor krammer”.

3. uopdragen hund møder velopdraget barn
Det scenarie har jeg ALDRIG hørt omtalt her… er det fordi, det ALDRIG er sket for de næsten 40.000 brugere her på HG?
Eller er det fordi, det vil være meget pinligt at sige: ”jeg fatter ikke, at jeg ikke får mere styr på min hund, så jeg slipper for at få ballade af de forældre, som går med deres velopdragne børn. Sådanne hundeejere som mig, burde forbydes…!”.
Personligt støder jeg da på hundeejere, som ikke kan styre deres hunde, og som stikker hele hovedet op til min datter i hendes ”klapvogn”, og hun bliver utrolig utryg ved det – jeg kunne da skrive mange indlæg om den situation, men der er det selvfølgelig ikke mig, der er hundeejer.
Men er det aldrig sket for nogen her, at deres hunde har trukket i snoren for at komme over til et barn?
Det er da sket for mig – King har da ført vist lidt for stor interesse for et barn, og jeg har hurtigt fået ham trukket tilbage, men både mor og barn kan da nemt nå at få et hurtigt stik af frygt.

4. velopdragen hund møder uopdraget barn
Se DET scenarie har jeg hørt om her – og det så mange gange, at jeg vist ikke kan tælle dem. Er det fordi folk her er så vanvittig uheldige, at de bor blandt så mange uopdragne mennesker?
Eller er det fordi, de, som før nævnt, slet ikke lægger mærke til alle dem, som bare går forbi? Eller er det fordi, at ” velopdragen hund møder uopdraget barn” er blevet en ”VARM KARTOFFEL”?

Er der nogen, der har prøvet, at tage vuffer med en tur omkring den nærliggende skole kl. halv to, når de fleste børn får fri og så tælle, hvor mange børn der helt passerer dem, og hvor mangen af dem der går passivt forbi, hvor mange der kommenterer hunden, hvor mange der spørger, om de må snakke med den, og hvor mange der gør uansvarlige ting?
Jeg har ofte haft King med, når jeg har hentet min søn i skolen. Så kommer jeg en halv times tid før og går en runde først. Og jeg har til d.d. ALDRIG været ude for et barn, som har nærmet sig King uden at have spurgt først – altså udover de børn, som kender ham.

Jeg spørger derfor, er det mig, der lever i ”en anden verden” end andre herinde? Eller har jeg et helt andet syn på de omgivelser, der er omkring mig? Eller er jeg bare heldig? Eller er det fordi, jeg har en så tilpas stor hund, at folk/børn ikke tør gå over til ham? Er jeg den eneste, der synes, det er ærgerligt, at det naturlige i at have hund og barn ikke er så naturligt mere – at det er ”enten eller”? Er jeg den eneste, der synes, at børn og hunde kan være en fantastisk cocktail og fantastisk givende for begge parter? Eller er det bare mig, der synes, at folk måske er lidt for blinde overfor det kæmpe flertal, der er af mennesker (især børn), som IKKE er uopdragne, og at folk måske overreagerer lidt?