{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.136 visninger | Oprettet:

Amputation af højre bagben? HJÆLP {{forumTopicSubject}}

HJÆLP
Min hund, lulu har fået kræft i højre bagben og vi har været på landbrughøjskolen her i tirsdags hvor vi talte om muligheder

Hun har det godt udover at vi tror hun er begyndt at få ondt i benet - dog løber og leger hun som hun plejer - hun sover også ekstra meget

muligheden er en operation på bagbenet, dyrlægerne kan måske redde bagbenet, men de vil for det første ikke være sikre på om kræften er helt væk og måske vil der ikke være ordentlig funktion i det bagben. Dyrlægerne har rådet os til at få amputeret hendes bagben, da hun ifølge dem ikke vil miste livsglæde? Og at hunde ifølge dem kommer ovenpå i løbet af 1-2 måneder
Jeg har læst en masse positivt om et liv på 3 ben for en hund? Men jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre? Vil bare gøre hvad der er bedst for min hund smiley

Hun har ca. 4-6 år tilbage leve, men hvis vi valgte ikke at gøre noget ville hun have 4-6 måneder (hvor vi ville vælge at aflive hende hurtigere så hun ikke led)

Hvad ville i gøre? Den hund betyder mere for mig end alt andet og jeg vil med glæde gå igennem besværet hvis det vil hjælpe hende!

stråling og kemo er ikke en mulighed


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Amputation af højre bagben? HJÆLP
  • #1   14. aug 2010 Men man skal tænke på om man også vil udsætte hunden for at skulle igennem alt det.. Om det er værdigt for hunden. For uanset hvad så vil de altid blive anderledes da de jo ikke kan løbe lige så stærkt som de plejer, forfra med at lære at gå osv.

  • #2   14. aug 2010 Det er svært at sætte sig ind i problemstilligen når man ikke selv står i det.

    Personligt ville jeg ikke amputere et bagben, forben ville jeg overveje

    Det gør mig ondt Lulu har fået kræft smiley


  • #3   14. aug 2010 Uha, den er svær.. Som udgangspunkt ser jeg ikke de store problemer i et liv på 3 ben, men det afhænger også rigtig meget af hunden.
    Nu er din hund jo rimeligt oppe i årene, og derfor tror jeg at jeg ville fravælge en amputering.
    Man skal også huske på hvor hårdt det er for kroppen kun at have de 3 ben tilbage, det kan ælde en hund hurtigt.
    Hmm.. Min mening er nok, at en hund på 9 år ville jeg hellere give fred, end at lade den leve de sidste år på 3 ben.
    Men det er dælme hårdt smiley


  • #4   14. aug 2010 Tror også en så stor hund der pludselig får amputeret sit ben ret hurtigt vil få problemer med det sidste bagben også fordi alt belastningen kommer på det ene...

    Men ja forstår godt det er rigtig svært.


  • #5   14. aug 2010 Dyrlægerne siger hun ikke vil have ondt i benet efter en uge og hun får selvfølgelig smertestillende
    Hun er heldigvis en meget glad og frisk hund, med kæmpe livsglæde, men hvor fanden er garantien for at hun stadig vil være det efter operationen?

    hunde bærer jo deres vægt 60 % på forbenene og 40 % på bagbenene - udover dette ville vægten jo blive reguleret

    men aner det ikke? Der er bestil operation på onsdag, men vi kan stadig ændre og jeg laver ikke andet end at læse artikler og sider på nettet - men jeg bliver bare ikke klogere
    min mor og min søster synes de skal amputere benet? Men for satan det er svært smiley

    tak for jeres svar


  • #6   14. aug 2010 Lulu er en hyggehund, som er sammen med familien og som jeg leger med

    så længe hun vil kunne lege bold (det er hendes ynglingsaktivitet) så tror jeg ikke hun vil tabe livskvalitet - men jeg har ingen garantier på det


  • #7   14. aug 2010 Uh, jeg føler med dig.
    Hvor er det bare en svær beslutning at tage...
    Men personligt ville jeg nok sige stop der.
    Jeg tror det vil være alt for hårdt for hende - hun er i forvejen aldrende, og tror det vil være slemt for ryggen at skulle nøjes med et bagben.
    Jeg forstår virkelig godt din kærlighed til hende, men synes du skal nyde jeres sidste tid sammen og så give hende fred. smiley


  • #8   14. aug 2010 Jeg tænker på om selve bivirkninger efter operationen ikke ville være ret smertefulde, altså man hører jo om mennesker der får stærke smerter i det ben der ikke er mere.
    Samtidig vil jeg, som andre i tråden, tro at det kommer til at slide hårdt på en ældre hunds krop at mangle et ben.


  • #9   14. aug 2010 Jeg ville gi hende fred, hun har haft mange gode år og der igen garanti for, at kræften kun er i benet, det jo verdens mest lumske sygdom. Man kan jo ik fortælle en hund at det er for den bedste samt jo ældre den er, jo længere helingstid har den. Jeg ville takke for alle de dejlige år og lade hende sove ind.

  • #10   14. aug 2010 nej der er ingen garanti. Og når hun er så glad og livsglad og elsker at render rundt, ville det måske også være et for stort skridt at hun pludselig mangler det ene ben og bliver dårligere gående af det.. Og tror nu (selvom dyrlægen siger det) at hun vil have ondt længere end en uge. Tænk på hvor lang tid det tager for alle de indre ting at vokse korrekt sammen og også huden udenpå. Bare da min tæve fik kejsersnit fik hun smertestillende i over 14 dage.. Og det er "kun" et kejsersnit.

  • #11   14. aug 2010 Mine forældres gamle hund fik kræft og BLEV opereret, dog ikke i benet men i maven. Hun var også 2 år ældre end din. Men hun blev aldrig rigtig frisk igen efter operationen og kun 2mdr efter fik de hende aflivet.. Kan godt forstå det er en svær beslutning, men tænk på hvor hårdt en operation er for kroppen.. Dog skal det siges hvis det var min hund havde jeg sikkert også valgt at få den opereret..
    Pøj Pøj med det, håber i finder den bedste løsning smiley


  • #12   14. aug 2010 Jeg tror jeg ville vælge at give hunden fred , når hun begynder at have det dårligere. Hun er en ældre hund, har haft et godt liv.
    MEN kun du kan træffe den afgørelse om hvad du vil.
    Håber alt godt for Lulu


  • #13   14. aug 2010 puuh nej da - jeg ville stoppe mens legen var godt - give hende fred og mindes de gode år - for mig ville det ikke være en mulighed at fjerne benet- jeg tænker - alt det hunden skal igennem og den belastning det sidste bagben viller ende med - og 4-6år igen af levetid (ja er mange år) - men kan jo så regne ud at hun har nogle år på bagen+at alderdom (altså om flere år) også kan medføre div gener.

    kun du kan træffe det rigtige valg - føler med dig


  • #14   14. aug 2010 Det er svært. Mine forældres hund kæmpede også med kræft de sidste par år og blev opereret flere gange. Set tilbage havde det været bedre at den blev aflivet. Det blev bare aldrig rigtig godt. Men det er et helvedes valg at træffe. Desværre et de fleste dyre ejere må igennem. Du ved hvad der er bedst for din hund.

  • #15   14. aug 2010 Jeg må tilsltte mig de andre. Jeg ville lade hende få fred smiley Det gør mig ondt, at un er blevt ramt af det frygtelige lort :-(((

  • #16   14. aug 2010 Hvis du vælger at aflive hende , ja så dukker der endnu et stort spørgsmål op , nemlig

    - hvornår er tiden så inde ...... ??

    skal man vente til det hele er uudholdeligt eller skal man gøre det nu ?

    vil man se sig gul og blå på diverse forandringer og hvergang tænke

    - er det nu eller .......... ??

    hvor længe kan dyrlægen hjælpe med palliativt behandling ( dvs. lindrende medicin )

    - og er det nok ........ ??

    Puha det er skisme svært og jeg føler med dig , jeg ved ikke hvordan jeg ville tackle dette problem.

    Måske af hensyn til min egen psykes fred ville jeg nok vælge at gøre det nu , da jeg ved , at alle de spørgsmål jeg lige har skrevet vil dukke op i min hjerne flere gange om ugen.
    Jeg håber du finder den bedste løsning for dig og din ven


  • #17   14. aug 2010 Hvis hun skal aflives ville det blive om ca. en måned

    hun har det stadig godt - mindre frisk end hun plejer og sover mere, men eller godt

    det vil kun gå ned ad bakke indtil hun skal aflives, så vi ville slutte mens hun stadig var nogenlunde sig selv og ikke led


  • #18   14. aug 2010 Gør mig ondt og høre. Og jeg hverken kan eller vil sige hvad du skal.
    Men jeg selv ville ikke lade hunden leve på tre ben.


  • #19   14. aug 2010 Jeg ville helt klart lade hende operere. Hvis det så viser sig at hun ikke kan forlige sig med den nye situation i løbet af noget tid, så er det klart I må revurdere.
    Jeg ville hellere give det chancen og altid kunne vide med mig selv at jeg prøvede alt. Og som dig har jeg også hørt om flere succeshistorier om 3 benede hunde. Det er under dyrlægekontrol og sålænge man er obs på hundens livskvalitet og ved der ikke er smerter kan jeg ikke se noget galt i det. Men som de andre siger kun du ved hvad der er bedst for din hund. Du skal også overveje om der er tiden til genoptræning osv.
    Øv noget møg!


  • #20   14. aug 2010 Hunden kan sagtens have et værdigt liv på 3 ben, så hvis det var mig der havde valget, så ville jeg klart lade den operere.

  • #21   14. aug 2010 Jeg ville tænke på hunden og hvilken alder og besvær det vil give den med en operation , så jeg ville lade min hund få fred og takke for de gode mange år vi havde haft sammen smiley

    Selvfølgelig er det hårdt for ejer , men det er meget mere hårdt for hunden at skulle igennem en operation i så høj en alder og genoptræne mm ..

    Men hvis det var en ung hund på max 2-3 år ville jeg overveje operation ..

    Men kun du kan beslutte hvad der skal ske , men husk på hundens alder og hvor meget den skal igennem for at få et ok liv igen .. uden nogen form for garanti overhovedet at det bliver godt efter operation ..

    Held og lykke og stor trøste knus herfra .



  • #23   14. aug 2010 4-6 gode år er mange at have endnu..
    Ingen tvivl om jeg havde sendt en hund i operation, hvis det var udsigten.. (Og økonomi ikke var et spørgsmål).
    Jeg synes det slående i denne historie er at det er kræft det handler om.. Er der reelt 4-6 GODE år i udsigt?

    Uanset er det dit valg. Jeg er sikker på du træffer den beslutning som er rigtig for dig og din hund.


  • #24   14. aug 2010 Jeg synes det er vigtigt at man spørger sig selv om det er for hundens skyld eller for ens egen.
    Hvis det er for ens egen skyld synes jeg ikke man skal operere.
    Jeg har selv fravalgt en operation på min tidligere tæve fordi hun ikke skulle igennem en operation for min skyld når jeg ikke kunne være sikker på resultatet og hun skulle ikke lide for min skyld. Hun var kun 14 måneder da hun blev aflivet men jeg har kun gode minder med hende og jeg ville huske hende som den glade pige hun var.
    Men det er et svært valg og det kostede mange tåre.


  • #25   14. aug 2010 Jeg havde en hund på et tidspunkt der fik konstateret fremskreden ad på begge albueled, det tog ca. 6 md for dyrlægen at finde ud af hvad der var galt, han var på smertestillende i perioder og skulle skånes (kort snor, måtte ikke løbe eller lege med andre hunde) På det halve år ændrede han sig fuldstændig, blev frustreret, urolig, ville ikke kontakt/berøring. Han var 1 1/2 år da jeg fik diagnosen dyrlægen ville godt lave en kikkert undersøgelse men ville intet love. Jeg sagde stop og fik ham aflivet, det var hårdt men du kan jo ikke fortælle hunden hvad der sker, og jeg ville ikke udsætte min hund for mere smerte eller flere frustrationer.

  • #26   14. aug 2010 Perosnligt ville jeg vælge at aflive. Hvis det var et forben ville jeg nok overveje det lidt ekstra om den kunne leve med det forben, men med et bagben er chancen for at overbelaste det tilbageværende bagben bare altfor stor. Så seæv om det gør usandsynligt ondt, ville jeg aflive.....

  • #27   14. aug 2010 tak for svarene
    ved stadig ikke helt hvad vi gør

    i første omgang håber jeg stadig på at dyrlægerne kan redde hendes ben...
    men argh hvor er det frustrerende


  • #28   14. aug 2010 Da Cassius for nogle måneder siden igen stod med et ødelagt knæ, stod vi overfor det samme valg som dig. Skulle hunden opereres og gennemgå en masse med et ændret liv til resultat, eller skulle vi sige farvel til en livsglad hund, selvom dyrlægerne ikke så noget til hinder for en vellykket operation.

    Vi tænkte voldsomt over det og kom frem til, at selvfølgelig skulle han da leve.
    Og på den måde havde vi den sikring i baghånden, at fungerede det ikke, så kunne han jo altså altid få fred. Det var noget sværere at vælge det modsatte.

    Og det er så lige den, du skal tage - for ja, hunden kan godt leve på tre ben, og ja, den kan godt få et godt liv.
    Det kan ikke garanteres - men vælger du operationen, så har du prøvet, og hvis hunden ikke trives, så kan du træffe det svære valg der.
    TÆNK hvis man nu afliver, og hunden ville kunne have fået nogle fantastiske år?

    Ja, din hund skal igennem noget voldsomt. Og det er det, du skal afgøre med dig selv om du vil udsætte ham for.

    Jeg ved med mig selv, at havde jeg en stærk og livsglad hund, så ville jeg vælge det samme igen - lade den operere, når prognosen er så god. Og så tage den derfra med kritiske øjne.


  • #29   14. aug 2010 *CH* !
    havde jeg faktisk ikke tænkt på

    hun skal aflives om en måned hvis hun ikke opereres
    men ja hun er meget livsglad og har masser af energi

    de fleste aner ikke hun er 9 men tror nærmere hun er 4 år :')

    snakker noget mere med min familie


  • #30   14. aug 2010 grundet hundes alder ville jeg nok også aflive, men den ER sgu svær når man ikke står med det selv..

    Men på den anden side hvis du får den oprereret vil du hele tiden se "spøgelser", det gjorde jeg ihvertfald da min blev opereret for AD i en tidlig alder, så d.d. hvis jeg stod i samme situation ville jeg aflive.


  • #31   14. aug 2010 Allerførst vil jeg sige det gør mig ondt smiley

    Dernæst tror jeg, det er vigtigt at du stiller dig selv det spørgsmål vis behov det er, at hun skal leve videre på 3 ben....

    Er det Lulu's behov at gå rundt på 3 ben og selvom hun måske vil få en masse gode år, så sætter der sig altså nogle begrænsninger for hende...?

    Er det jeres behov som familie at beholde hende med 3 ben, fordi hun er svær at undvære?? Selvom der er risiko for hun ikke vil bevare sin livskvalitet?

    Stod jeg i den situation ville jeg aflive hende, mens hun stadig har det godt, men jeg gjorde også op med mig selv inden jeg købte hund, at når muligheden nu er der, skal min hund aldrig nogensinde lide eller skulle klare en hverdag på stærkt medicin....



  • #32   14. aug 2010 for at sikre det bedste for hunden og hun ikke har en ubrugeligt stump fjerner dyrlægerne benet ved hoften - hvis benet ikke kan reddes

    de har scannet hende og undersøgt men kan ikke finde nogle andre knuder, eller noget der ikke skulle være som det er
    hun har intet på lever, milt, nyre osv
    men man kan jo aldrig være sikker når det gælder kræft


  • #33   14. aug 2010 jeg ville selv aldrig overveje amputering før men så snakkede jeg med dyrlægerne

    de taler kun positivt om det og mener ikke hun vil sænke sin livskvalitet
    hvis man bare tager genoptræningen alvorligt og hun bliver trænet ofte og korrekt vil hun ifølge dyrlægerne kunne det samme som før

    jeg selv aner intet - men når dyrlægerne siger at ens hund ikke vil lide, ikke vil miste livsglæde og få sin normale levetid tilbage, er det meget svært at sige veto til den mulighed
    - det koster selvfølgelig mange penge, er virkelig psykisk hårdt og besværligt for ejeren, men det rør mig ikke
    de overstående grunde er dem som dyrlægerne sagde man skulle være forberedt på
    det er ifølge dem hårdere for ejeren end hunden at amputere hundens ben


  • #34   14. aug 2010 Jeg ville så afgjort få aflivet hunden!
    Jeg har haft to hunde med kræft i knoglerne. Den første lod jeg gennemgå 6 operationer, idet kræften bredte sig som løbeild efter den første operation. Noget jeg har fortrudt og har haft dårlig samvittighed over lige siden...

    Den anden, hvor jeg var blevet klogere, lod jeg aflive,mens hun stadig var i narkose under den røntgenundersøgelse, der viste kræften i hendes ene bagknæ. Og det har jeg aldrig fortrudt, hun blev skånet for mange pinsler!
    Så jeg er ikke i tvivl. Jeg skal aldrig mere lade en hund behandle for ondartet dybtliggende kræft.


  • #35   14. aug 2010 Lulu, det er nemlig det, der er svært. Det, man for alt i verden ikke vil være i den situation er at være egoistisk.
    Men er det egoistisk at aflive en hund, der kunne have flere rigtig gode år?
    Er det egoistisk at lade en hund gennemgå en operation og et genoptræningsforløb for at den kan få nogle gode år?
    Er det egoistisk at aflive så man VED at hunden ingen lidelser får?

    Vi gjorde det, at vi forsøgte at tage os selv HELT ud af ligningen. Forsøge at glemme, at vi allerhelst bare ville skrue tiden tilbage til alt var godt og så glemme alt om, at spørgsmålet overhovedet var kommet op.

    Og vi kiggede på hunden, spurgte ham så godt vi kunne, om det var tid for ham nu eller ej.
    Om han havde lyst til at gennemgå denne prøvelse for at leve godt en del år endnu.

    Og når vi kiggede på ham, og hans livsglæde var så stor selvom han på det tidspunkt havde mange smerter, så var hans svar klart. JA han ville gerne leve - eller rettere, han ville ikke dø.

    Og jeg ved godt at mange slet ikke vil anerkende denne "snak" med sin hund og under alle omstændigheder vil finde det egoistisk at beholde en hund, der skal gennemgå en periode med smerte og uden tvivl lidelse. Derfor er beslutningen også svær at tage, for ikke nok med at man skal leve med det hårde forløb, man skal også leve med, at mange afsiger dom over det valg man har truffet.

    Og det er faktisk ligegyldigt hvilket af dem, man træffer.

    Så svaret findes i hjertet og i hundens øjne :o)


  • #36   14. aug 2010 Jeg ville få fjernet benet og se hvordan det går bagefter, 4-6 gode år bagefter er helt klart værd at tage med :O)

    Men nu er jeg os typen der vil gå hele vejen for min hund smiley

    Held og lykke med hende smiley


  • #37   14. aug 2010 Først og fremmest vil jeg sige at det gør mig ondt med lulu.

    CH - Jeg er så enig i din udtalelse. Jeg ville heller aldrig kunne sige farvel til min hund. Min hund har samme alder som lulu, og jeg tror også at hvis jeg havde "spurgt" min hund, så havde jeg også fået svaret, og det havde ikke været at hun skulle herfra nu, det havde hun slet ikke jagtet nok fasaner i sommerhuset til.
    Som CH* også skriver så er det ligemeget hvilket valg du træffer, der vil altid være andre der synes at du har truffet det forkerte.

    Så derfor synes jeg du skal mærke rigtig godt efter hos din egen hund og måske "spørge" den om den er klar til at skulle herfra nu. Du er jo den af alle der kender din hund bedst.

    Jeg håber inderligt at du når tiden er inde træffer det bedste valg for både dig selv og din hund. Og så vil jeg sige rigtig mange gange held og lykke hvis du vælger at få lulu opereret og vi glæder os til at høre hvordan det gik.

    Mange knus herfra.


  • #38   14. aug 2010 Jeg fik oppereret Buska for kræft. Og inden hun var over den operation brød det løs igen. Hun havde det dårligt de sidste mdr. Og desværre er det meget de mdr. der dukker op når jeg tænker på hende.
    Det var ikke den værdighed hun havde fortjent.


  • #39   14. aug 2010 det gør mig ondt med din hund ..Min døde også af kræft sidste år ,,men vi valgte for hende at hun ikke skulle opereres ..Af flere grunde et var hun 13 år ,,og vi ville gerne den sidste tid hun var her skulle hun have lov til at det hele var så normalt som muligt..Man kunne ikke mærke på hende hun var syg ...Men ville heller ikke have hun skulle lide den sidste tid hun var her ,,,det gjore hun heller ikke hun fik en godt halvt år og så fik vi hende aflivet ..

  • #40   14. aug 2010 Har ikke lige læst det hele, var lidt af en mundfuld smiley

    Både ulve og hyæner hopper tit rundt på 3 ben, mange af dem jager enda på 3 ben, selvf. ikke nær så effektivt, men det er set at de er med til jagt.

    Der er faktisk en video med en hund der kun har 2 ben smiley og der er selvf delte meninger om det er synd eller ej.

    Men musklerne opbygger sig vel i det raske ben... lige som når vi kommer i kørestol... har prøvet det i en uge, og FØJ det var hårdt for armene, men min søsters mor der har sat i kørestol i 14 år kører rundt som det passer hende... hun motionere også i kørestol smiley

    men håb, held og lykke her fra smiley


  • #41   14. aug 2010 Det gør mig rigtig ondt.

    Umiddelbart ser jeg ikke noget galt i at amputere et ben, hvis det helt vil fjerne kræften. Der er rigtig mange hunde, der virker til at klare sig strålende på 3 ben.

    Men for en 9 år gammel hund...her ville jeg nok vælge at lade hende få fred. Det er en større operation og hun er jo ved at være en gammel dame, hvor jeg nok ville synes det er synd, at hun skulle gå igennem alt det.

    Jeg har selv mistet en hund til kræft, men hos hende var der ikke noget at gøre. Kræften blev opdaget, da dyrlægen opererede hende for at finde ud af hvad der var galt og vi valgte så at følge hans råd om at lade hende sove ind mens hun stadig var på operationsbordet, istedet for at hun skulle vågne op igen, komme sig over operationen for kun at have en 2-3 måneder tilbage med nogenlunde livskvalitet.


  • #42   14. aug 2010 Jens, der er ikke noget rigtigt og forkert her.

    Jeg mener bestemt, at dette er noget trådstarter ikke skal presses til at træffe en bestemt beslutning om.

    Vi kan sige vores mening, men vi kan ikke pådutte andre den som værende det eneste rigtige, for det er det ikke.

    Det er et personligt valg ud fra den helt konkrete situation.


  • #43   14. aug 2010 tusind tak for alle jeres svar!!!!!!
    de betyder meget for mig og jeg får tingene i perspektiv

    jeg tror godt at lulu vil kunne klare det, da hun er sådan en hund der bare nyder tingene som de er
    da hun havde en skade på bagbenet for et stykke tid siden og dyrlægerne sagde hun ikke måtte få for meget motion, så hoppede hun rundt med det skadede ben trukket op under sig og var ikke generet af det

    men det jeg bare ikke vil kunne holde ud var hvis kræften kom igen om nogle måneder og så havde hun gennemgået sådan en operation uden grund

    OBS:
    skriver en ny tråd når hun enten er opereret eller vi har besluttet os om aflivning
    jeg er stadig i tvivl


  • #44   14. aug 2010 Jeg er så ganske enig med Jens A.

    Jeg spurgte også min hund, men jeg tolkede nu som jeg følte for! For jeg kunne ikke slippe hende, så hun led fysisk og psykisk mindst et år for længe.
    Kig din hund i øjnene og den vil logre optimistisk for at glæde dig, men den vil holde op med at spise medmindre du håndfodrer den, så den føler sig forpligtet til at tage foderet.
    Og den vil undgå kontakt til andre hunde, idet den er klar over egen sårbarhed.
    Havde jeg ladet hende bestemme selv, havde hun lige så stille lagt sig til at dø i min seng, men det gjorde jeg ikke dengang.

    Men jeg kan garantere, at det byder jeg aldrig nogen af mine hunde igen, selvom det gør usigeligt ondt, at tage afsked med sin hund.


  • #45   14. aug 2010 Generalt syntes jeg dyrlægerne går for langt i og hjælpe hundeejeren. Og ofte uden og se det fra hundens side. Men de tjener jo også mere på en operation end på en aflivning.

  • #46   14. aug 2010 Lige gyldigt hvor meget og hvor lidt man har prøvet med sin hund, kan man ALDRIG træffe afgørelse på andres vegne.

    Dette er noget trådstarter selv skal og må afgøre, og det skal gøres ud fra hendes egen mavefornemmelse.

    Det er udelukkende hende og hendes hund, der skal drage konsekvenserne af valget. Det er meget let at afgøre det for andre, når man intet har investeret i det.

    Ja, trådstarter har spurgt, hvad vi ville gøre. Hun har ikke sagt, at vi andre skal sige hvad hun skal gøre.


  • #47   14. aug 2010 Jens jeg skælder ingen ud - jeg siger min mening just som alle andre gør ;o)

    Jeg håber, at trådstarter har fået nogle gode input, som giver hende et fundament til at træffe den afgørelse hun må træffe.


  • #48   14. aug 2010 Det er meget muligt at det er mig, der tolker - jeg læser, at der skrives at der er en rigtig og en forkert beslutning.

    Man ja, som jeg allerede HAR skrevet, så siger alle deres mening og bevares, der kan da bestemt også være nogen, der synes der er en rigtig og en forkert beslutning for TS.

    Og ja, det er dejligt, at hun er glad for svarene, det er jo rigtig konstruktivt, når man står i en svær situation.



  • #49   14. aug 2010 Jens - jeg er ganske enig med dig i, at indlægsskriverne i tråden skal argumentere for, hvad der ville være bedst for deres egen hund. Det er ihvertfald det, jeg ser at trådstarter efterspørger.

    Jeg ser ikke at der bliver efterspurgt en vurdering af om andres råd er brugbare eller ej.

    Men lad os stoppe den her - det er trods alt ikke formen, der er vigtig for trådstarter, men indholdet.

    Jeg er sikker på, at trådstarter kan træffe det valg, der er rigtigt for HENDE og for HENDES hund.
    Og jeg er også sikker på, at nogen vil være enige i hendes valg, andre vil være uenige.
    Sådan er det bare...



  • #50   14. aug 2010 Jeg ved jo at ligemeget hvad jeg vælger vil nogle være helt uenige og andre vil være helt enige, men så længe jeg er glad for mit valg og Lulu også er, så vil det jo være nok

    håber på at finde det som er bedst for min hund - men da jeg både har overskud, pengene og tiden står amputering som det jeg lige nu vil gøre - dog har jeg flere dage at tænke i

    men jeg er glad for alle jeres indput - de har hjulpet meget


  • #51   14. aug 2010 jens A
    min dyrlæge sagde også at dyrlægerne ligesom ejere befinder sig på 2 poler

    nogle synes det er helt i orden mens andre synes det er dybt etisk forkert (syntes jeg selv før jeg læste en masse og snakkede med forskellige dyrlæger)

    min rigtige dyrlæge syntes det var en mulighed men havde ingen erfaring med det, udover det de havde læst og hørt om
    det var dem på landbrughøjskolen som rent faktisk vidste noget om det som var fuldstændig for det
    normale dyrlæger har jo normalt heller ikke selv amputeringer


  • #52   14. aug 2010 jeg vil bare gøre hvad der er bedst for min hund
    men problemet er at der er virkelig mange meninger om hvad der er bedst

    personligt tror jeg godt hun ville kunne nyde et liv på 3 ben men jeg kan jo ikke vide det. Hun er en utrolig glad hun som elsker menneskeligt selvskab og at lege med bold - så så længe hun stadig vil kunne det (hvilket dyrlægerne mener hun vil) så vil 3 ben ikke forringe hendes livskvalitet

    men hvis det viser sig at hun nu har en mikroskopisk knude et sted så vil hun skulle igennem hele det forløb uden nogen grund?


  • #53   14. aug 2010 hun får taget sidste prøver lige inden operationen

    hvis de finder kræft så bestiller vi med det samme tid til en aflivning måneden efter
    for mig ville det være utilgiveligt at vente på hun blev rigtig dårlig - allerede nu sover hun mere og har lidt ondt i benet

    men hvis hun kunne leve et godt liv på 3 ben så ville det jo være at foretrække ned at hun skulle aflives ville jeg mene - men nu er der jo bare ingen garantier på at hun kan det

    men har også stadig et lille håb om at hun kan beholde benet


  • #54   15. aug 2010 Iben :

    For mig er det at gå hele vejen når man behandler og hjælper sin hund uanset årsag, penge og alt andet, og JA det er os at lægge sin bedste ven til at sove når den tid kommer. Og altid at tænke på sin hund og ikke sig selv først og ens egne behov. Helt enig.

    Men men men jeg ser en ejer som skriver at det er dyrlægens vurdering at en amputering vil fungere og hunden vil højst sandsynlig få 4-6 gode år! Vi snakker ikke et halvt eller et helt år, men 4-6 år.
    Ejeren skriver at hendes hund er livsglad og en frisk hund som stadig spiller bold og hopper rundt og at ejer ikke selv tror at et manglende ben vil betyde noget for hunden.

    På de grundlag ville jeg for aldrig nogensinde aflive min hund og så vide at den kunne (Måske, ingen ved jo noget 120 procent) få 4-6 år endnu.

    Held og lykke med hende uanset dit valg :O)

    Og mit indlæg er ikke negativt, bare min mening og ikke noget jeg gider diskutere smiley


  • #55   15. aug 2010 Hvorfor er det optimistisk at tro ? 9 år er da ingen alder for en hund.

  • #56   15. aug 2010 lulus race bliver omkring de 13-15 år
    og dyrlægerne var helt forbavsede over hendes alder - de troede hun var meget yngre

    hun har intet slid på hofter, ryg eller ben

    så dyrlægerne mente ikke det ville være noget problem for hende at leve mange år endnu


  • #57   15. aug 2010 Altså jeg de hunde jeg kender/kendte bliver gamle smiley

    Ved godt det kommer an på racen, men mit svar er udfra hvad jeg selv ville gøre med min egen hund og hvad jge ville gøre med trådstarters hund ud fra hendes historie og info smiley


  • #58   17. aug 2010 Jeg ved godt at det ikke kan sammenlignes måske, men vi har en dansk/svensk gårdhund, som siden hun var hvalp har hoppet på 3 ben. Nogle gange løber hun på alle fire, men det er sjældent, så en hund kan sagtens fungerer på tre ben:)

  • #59   17. aug 2010 OPDATERING:
    for dem som stadig følger tråden og er interesserede:

    lulu bliver opereret i morgen, vi håber på en bevaring af benet
    men hvis valget er mellem et disfunktionelt ben eller intet, vil det være i lulus egen interesse at hoppe på 3 i stedet for at halte på 4

    vi kunne simpelthen ikke vælge aflivning når vi, hvis alt går som det skal, vil have 4-6 år tilbage med hende - det betyder hun alt for meget til at vi kan

    vi finder ud af i morgen om hun har kræft andre steder - eller der bliver de allersidste tests taget
    hvis hun har kræft andre steder, bliver hun aflivet om en måneds tid eller måske lidt mere, vi vil ikke vente til sidste øjeblik


  • #60   17. aug 2010 Jeg følger med :O)

    Dejlig beslutning, held og lykke med hende imorgen, vil tænke på jer :O)



  • #61   17. aug 2010 Held og lykke i morgen..

  • #62   18. aug 2010 UPDATE:
    http://www.hundegalleri.dk/html/for_messagedetail.asp?Msg_ID=416741

    jeg er lykkelig!!!!
    det bedste som der kunne ske!

    Nu skal der bare ikke ske noget uheldigt!


Kommentér på:
Amputation af højre bagben? HJÆLP

Annonce