Lederskab? {{forumTopicSubject}}

Jeg har en veninde, hvis familie har fået alle tiders skønne, rolige, lidt flegmatiske labradorhanhvalp på 5 måneder. Han er på alle måder gået direkte ind i hjerterne på alt og alle og han er, som skrevet, meget rolig og flink og rar. Da min veninde købte ham, fortalte hun at hun, i lighed med de øvrige labber hun har haft, ville give ham hans mad på græsplænen hver dag. Dette "protesterede" opdrætter lidt over idet der jo kunne ligge småsten på græsset. Men det er jo min venindes hund og hun fodrer ham altså på græsset (hvilket jeg også selv gør med mine og har stor glæde af). Nu har hun så fået en sms fra opdrætter, som håber at hun fodrer denne hvalp i hans skål og ikke på græsset. Hun skriver at der er mange begrundelser, men at de primære er, "at det handler om at han får hvad han her behov for, og så er der den lederskabsmæssige del, at hun er den der sørger for ham. Fodring på græs er for voksne hunde og kun en gang imellem". Jeg kender min veninde og VED at hun altid holder øje med at hendes hund hverken bliver for tynd eller for tyk, så det med at han "får hvad han har behov for", det gør han i alle tilfælde. Med hensyn til lederskab er jeg lodret dybt uenig med hende. Uanset om han var en dominerende han (hvad han BESTEMT ikke er og slet ikke tegner til at blive) eller ej, kan JEG ikke se at det at fodre på græs har en fløjtende fis at gøre med lederskab. Er jeg HELT galt på den??? Jeg mener jo NETOP at det er en super form for "motion" på en hunderace, som gerne sluger deres mad i løbet af 3 sekunder og som ikke har godt af ALT for meget fysisk motion. Jeg håber at høre jeres synspunkter:-))