{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.566 visninger | Oprettet:

FUCK! uansvarlig ejer=drægtig amstaff {{forumTopicSubject}}

Jeg havde en super ubehagelig oplevelse i går aftes som jeg simpelthen ikke ved hvordan jeg skal håndtere, men inden jeg fortæller om episoden så vil jeg lige pointere at jeg godt ved at jeg måske ikke handlede præcis som jeg burde, og det til dels også er mit ansvar, det er jeg fuldt ud klar over, og virkelig også ked af, men sket er sket, og jeg ærgrer mig virkelig, så vær søde at lade være med at sparke til en der allerede ligger ned:(

Nå men altså det der skete var følgende:
Min kæreste og jeg er ude og gå vores sene aftentur, med vores border collie Milo. Vi kommer til en plads hvor han får lov at løbe frit, og lidt efter kommer der en mand med hans tæve (Trunte hedder den), som Milo plejer at lege rigtig godt med, så vi lader dem løbe og lege og de nyder det begge to, og min kæreste og jeg hyggesnakker med tævens ejer.. Pludselig kommer der så en pige med sin amstaff tæve, uden snor, og uden mundkurv, og den kender så Trunte i forvejen og løber hen for at lege med hende og Milo.
Det har jeg som sådan ikke noget imod, da amstaffen er en lille tæve på 11 måneder, selvom jeg udemærket kender til loven, men synes ikke jeg vil til at ødelægge den gode stemning ved at prædike for hende at hun bryder loven osv.
Nå men de tre hunde løber så lidt rundt mens vi så snakker med med pigen der ejer amstaffen, og så siger tøsebarnet fandme: "ja min tæve er jo så i løbetid" og jeg tænker bare "FUCK", fordi jeg kender min hund, og han er altså lidt af en liderbuks lige for tiden, så jeg kalder straks på ham og løber hen for at se hvor de er henne, men ejeren af amstaffen råber bare efter mig: "Slap af! min tæve skal nok sige fra overfor din hund, han får sq ikke lov at parre hende", fuldstændig panisk vælger jeg bare at overhøre den bemærkning, og fortsætter i løb hen mod de tre hunde. Jeg kan se at Milo allerede er helt oppe at køre og gør tilnærmelser mod tæven, og præcis som jeg havde forudset, så står hun bare for ham, og lige som jeg råber efter amstaffens ejer, at hun skal kalde sin hund til sig, så jeg kan kalde min på plads og få snor på ham, så hopper han fandme på hende, og jeg styrter derhen mens jeg siger "Milo nej".

Nu synes pigen der ejer amstaffen så pludselig at der er grund til at reagere, og løber hen mod dem, mens hun råber, få din møgkøter ned fra min hund, og jeg er allerede henne og forsøge at få ham ned, men det er simpelthen for sent, de hænger sammen! smiley

Ejeren af amstaffen går helt i panik, og begynder at sige at vi er nødt til at få dem skilt ad og begynder at hive og flå i sin hund, og så siger hun fandme: "Nej nej, hun skal ikke have hvalpe, ihvertfald ikke endnu, hun er alt for ung, og hun skal slet ikke have hvalpe med sådan én" henvendt mod Milo med et blik af væmmelse.
Der var jeg så lige ved at sige noget rigtig grimt, men vælger at holde det i mig, da jeg først og fremmest fokuserer på min hund, som jo har afsluttet akten, og nu hænger fast med bagdelen til hendes, han virker meget forvirret, og det faktum at pigen der ejer amstaffen forsøger at vriste dem fra hinanden gør det ikke spor bedre!
Jeg siger så at vi er nødt il at lade være med at forsøge at skille dem ad fordi, det kan vi ikke og dert gør ondt på både min hund og hendes tæve. Det accepterer hun så, og giver så i stedet til at snakke babysprog til sin tæve, og siger" så så såååå skat, ved godt det gør ondt, du skulle ikke have ladet den hund hoppe på dig osv"

Der er efterhånden gået 15-20 min. og vores hunde hænger stadig sammen, og pigen begynder så at snakke om hvor stor risikoen er for at hende tæve bliver gravid, er. Hun er dog overbevist om at den slet ikke kan få hvalpe når den er så ung, men at hun da lige vil give den en P-pille når hun kom hjem.
Jeg har imellemtiden fået fat i min telefon, og ringer nu til en af mine veninder som er udannet dyrlæge, og hun fortæller os jo så at der ikke er andet at gøre end at vente på at Milo's hævelse i dilleren falder så meget at han kan trække sig ud, og så forklare hun ejeren af amstaffen at hendes tæve højst sandsynligt bliver drægtig efter denne lille affære, og at hun nok bør ringe til sin dyrlæge osv. Da vi har snakket med hende i 20 min. kommer de to endelig fri af hinanden, og amstaff tæven begynder nu at jagte Milo og lægge op til ham igen, så jeg får min kæreste til at tage ham i snor, og forventer lidt at ejeren af tæven gør det sammen, men næææh nej hun har travlt med at fortælle mig at hun vil have både nummer og addresse på mig og så vil hun kontakte mig når hun har snakket med dyrlægen, for hendes hund skulle jo selvfølgelig ind og have nogle sprøjter, fordi den skulle bestemt ikke have hvalpe med sådan en dum hund som min, og det var hun jo også alt for ung til osv.

Imens kæmper min kæreste med milo i snoren, samtidig med at tæven løber hen til ham og lægger op til leg igen, der siger jeg så bare:"NU går vi altså hjem!" og både min kæreste og jeg, og så ham manden med Trunte begynder at gå hjem ad. da vi er kommet lidt væk siger manden med Trunte at hvis pigen begynder at forlange penge af os, til den dyrlæge regning så skal vi ikke give hende en krone, fordi det er hendes egen skyld og hendes ansvar fordi 1. Hun bryder loven ved ikke at have sin hund i snor, med mundkurv. 2. Hun er dum nok til at tage sin hund der er i løbetid med ud og løbe løs blandt andre hunde.

Kan godt se at han har ret, men da vi kom hjem kunne jeg bare ikke lade være med at tænke på hvad nu hvis hun rent faktisk kræver penge fra os? Kan jeg tillade mig at sige: "Du får ikke penge af os. For det første så er det din tæve der var i løbetid og derfor dit ansvar, for det andet er det dig der har brudt loven, og for det tredje så har vi ikke råd til at betale for din dumhed!

Altså hvis jeg lige tager et skridt tilbage og analysere situationen, så ved jeg godt at jeg skulle have være hurtigere til at få snor på min hund, og at jeg derfor har lidt af ansvaret, men på denn anden side, så er det jo hende der er fuldstændigt skudt i hovedet at lade hendes tæve løbe frit med andre hunde når den er i løbetid.. Så når alt kommer til alt, så er det jo faktisk hendes problem, fordi det er hende der nu står med en ulovlig race der med stor sandsynlighed er drægtig, fordi hun ikke lige tænkte sig om.

Jeg tænker også lidt hvis hun nu begynder at stille sig på bagbenene og blive ubehagelig når vi nægter at betale til dyrlægen, kan vi så tillade os at melde hende til enten politiet, eller udlejeren af de lejligheder vi bor i, fordi muskelhunde er slet ikke tilladt her i denne afdeling hvor vi bor. Hvad har jeg egentligt af muligheder??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  FUCK! uansvarlig ejer=drægtig amstaff
  • #1   22. feb 2011 Jeg ville kontakte politiet og så kræve at den tæve skulle få en abortsprøjte og om jeg skulle betale hele dyrlægeregningen så skal den bare have den abortsprøjte omgående.

  • #2   22. feb 2011 Ja i bund og grund er det hendes skyld, eftersom hun ikke følger loven..
    MEN du er jo heller ikke helt uden skyld eftersom din heller ikke var i snor..

    Jeg ville sige FINT, lad os dele regningen fra dyrlægen.. Mener at abortsprøjte ligger på lige omkring 2000kr.. Kan selvfølgelig huske forkert.. Kan godt være du ikke har råd til det som sådan, men har du lyst til at sætte ulovlige hunde i verdenen som kan se frem til at blive aflivet?
    Jeg ville kræve at jeg kom med til dyrlægen så jeg var sikker på at pengene gik til den rette behandling og så fremover sørge for at få kaldt min hanhund til mig så snart der nærmer sig en hund man ikke kender!


  • #3   22. feb 2011 Stemmer i med Vivi...

  • #4   22. feb 2011 Hov ja og selvfølgelig kontakte politiet så hun får en over snuden mht ikke at følge loven!

  • #5   22. feb 2011 Det eneste tidspunkt, at I kan blive stillet til ansvar for drægtigheden/være økonomisk ansvarlig er, hvis jeres hund er rent ind på hendes grund/have og parret tæven eller hvis I havde haft ham løs og hun tæven i snor. Så hvis der bliver noget bøvl- så ville jeg melde det til politiet.

    Ydermer, så synes jeg faktisk ikke, at I har gjort noget forkert.


  • #6   22. feb 2011 Min mening er at det er hendes problem, hun VIDSTE at hendes hund var i løbetid så er det også hende der skal sørge for at der ikke sker noget, du kunne ikke have reageret anderledes end du gjorde. Tror ikke på hun kan kræve penge af dig på nogen måder.
    Jeg ved ihvertfald at hvis Fahra var i løbetid ville jeg da ALDRIG slippe hende ud iblandt en hanhund, det er en total dum handling.


  • #8   22. feb 2011 Hold da op.. Hende pigen lyder ikke til at være ret gammel.. Man kunne begynde at diskutere om hun overhovedet skulle have hund, eller om hun burde få noget undervisning i hvordan det er at have hund.. ihvertfald bør hun ikke kunne kræve noget af jer, da det er hende der har handlet forkert her.. Hun vidste jo hendes tæve var i løb og så skal man absolut ikke have den løs.. Hun ved vel oss at hun overskrider de regler der med den race..

  • #9   22. feb 2011 Forstår ikke at nogle mener at man bare skal nægte at betale..
    Her snakker vi om en hund som er ulovlig, som er drægtig med TS hund..
    Fandme nej om jeg pga stædighed osv ville sige "fint lad da hunden få de hvalpe, for jeg vil ikke betale noget!"


  • #10   22. feb 2011 Tja jeg mener ikke I har handlet forkert - så snart hun nævnte løbetid reagerede du jo ved at ville fjerne din hund fra hendes, omend det var for sent.

    Hun burde slet ikke have ladet sin løbske hund fjoge rundt med hanhunde.



  • #11   22. feb 2011 Hun har brudt loven - det er én ting. En anden ting er, at man aldrig, aldrig lader sin løbske tæve løbe løs blandt hanhunde, så er man helt ærligt bare for dum! Jeg mener, det må være hendes problem...

  • #12   22. feb 2011 Henriette: Det er jo så ikke det jeg siger i hvert fald - men faktum er at det må være hendes ansvar at oplyse om løbetid og ikke slipep sin hund så.

    Men selvfølgelig skal de hvalpe ikke sættes i verden.


  • #13   22. feb 2011 Selvfølgelig handler tævens ejer forkert.. Tror jeg alle vi er enige om!
    Men jeg ville sgu hellere betale halvdelen af regningen og så sørge for at det ikke ender med ulovlige hvalpe, som blir solgt til højre og venstre, på en alt for ung ulovlig tæve!


  • #14   22. feb 2011 Altså jeg ville nok betale halvedelen af den sprøjte der... For selvom hun har gjort noget ulovligt skal der stadig to til tango... og så dyr er en abortsprøjte vidst heller ikke...

  • #15   22. feb 2011 Kan godt se det fornuftige i det I siger, og nej jeg ønsker selvfølgelig ikke at sætte et kuld ulovlige hvalpe til verden, men det gør jeg jo som sådan heller ikke, da det jo er hendes hund, og hendes beslutning, og hun sagde jo flere gange at hun skulle ihvertfald ikke have hvalpe endnu, og slet ikke med min hund da, og det kan jeg kun give hende ret i, og jeg håber da virkelig også at hun så virkelig giver den hund de sprøjter..
    Men kan jeg godt melde hende til politiet, når nu hendes hund ikke har angrebet nogen, jeg ved godt HUN har brudt loven, men det er jo også hende der tager konsekvensen nu. Jeg tænker bare om politiet vil gøre noget ved det..

    Altså jeg kan sagtens kræve at hun tager den til dyrlægen og får den abortsprøjte, og det tror jeg som sagt også hun er helt 100% enig i at den skal, og jeg ved også godt at jeg, hvis hun siger at hun ikke vil give den sprøjten fordi hun ikke har råd, BØR tage den på min kappe og så betale, men er jeg i realiteten forpligtet til det? fordi så kan hun jo faktisk vælge at tage røven på mig, og true mig med at hvis ikke jeg betaler det, så får den ikke abortsprøjten. Der kan jeg jo i realiteten være ligeglad fordi det ikke er min tæve der står til at skulle føde ulovlige hvalpe, men selvfølgelig vil min samvittighed overofr de små uskyldige hvalpe der så skal aflives, højst sandsynligt plage mig til døde..



  • #16   22. feb 2011 Jeg synes også at du skal kontakte politiet, da det er ulovligt for den hund at få hvalpe, og ejeren helt klart har brudt flere love og uskrevne regler.

    Jeg synes ikke at det lyder som om du har gjort noget galt - du reagerede straks på at beskeden om at tæven var i løb, trods ejerens forsikring om at intet ville ske, og du undlød at slå hende ned med snoren da det gik galt og hun begyndte at svine din hund til... Mere kan man vist ikke bede om fra dig.


  • #17   22. feb 2011 Henriette: Jo jeg ville såmænd nok også selv betale og være med så det blev gjort - men hun kan ikke KRÆVE at man gør det. Og det er vel det spørgsmålet går lidt på?

  • #18   22. feb 2011 Jeg er enig med Heidi...

    Du reagerede jo med det samme, du hørte om løbetiden... Man kan jo ikke reagere på noget, som, man ikke ved, er der...

    Pigen burde jo på en eller anden måde vide bedre... En hund i løbetid lader man ikke løbe frit blandt andre - og da slet ikke hanhunde...
    Og samtidig overholder hun jo ikke loven i og med, at der ikke var snor og mundkurv på...


  • #19   22. feb 2011 Altså som jeg læser det, så er situationen ikke at enten så kommer der hvalpe eller også så skal TS betale halvdelen, men om der skal betales halvdelen eller ingen ting. Og jeg siger ingenting. Bare fordi de er ulovlige, så skal TS ikke betale for folks idioti. Hvis den ikke får abortsprøjte pga at TS ikke vil betale, jamen så må politiet rykke ind. IMO

  • #20   22. feb 2011 Set i bakspejlet var det så noget pigen gjorde med vijle..

  • #21   22. feb 2011 Julie: Helt enig!

  • #22   22. feb 2011 Skal hun så også betale halvdelen af bøden for manglende mundkurv og snor, fordi hun ikke sagde noget?

  • #23   22. feb 2011 Litta: Er det ikke underordnet om det var med vilje eller ej?

  • #24   22. feb 2011 Nu prøvede jeg lige at søge lidt via google..
    Der kom en lignende sag frem som er sendt ind til Vi med hund..
    Her er linket...
    (link fjernet)

    Det er godt nok i ejers egen have, men begge uden indhegning, og der blir der henvist til hundelovens §8 som eftersigende skulle nævne noget om objektivt ansvar for de skader din hund har påført..


  • #25   22. feb 2011 De får ikke en bøde for løse hunde hvis det var et fritløbsområde, men amstaff-ejeren får en for manglende mundkurv.

  • #26   22. feb 2011 Hundelovens § 8.:
    Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde.

    Her må man i hvert fald sige, at skadelidende har mdevirket til skaden ved at slippe en højløbsk tæve løs med en hanhund



  • #27   22. feb 2011 Heidi N Er det ikke underordnet om det var med vilje eller ej?

    Nej det synes jeg bestemt ikke at det er.. For hvis hun gjorde det med vilje for at få hvalpe, trods det at hun vidste at tæve ikke var så gamle, så burde hun aldrig ha hund..
    Tror ikke på at hun var så dum at hun ikke tænkte på at dette kunne ske..


  • #28   22. feb 2011 Julie og ham den flotte P: det er præcis det jeg tnker på.. Altså både mig og tævens ejere er jo enige om at hunden ikke skal have hvalpe og at hun tager den til dyrlægen og for abortsprøjten.. spørgsmålet går så på om jeg godt kan tillade mig at kræve at jeg kommer med til dyrlægen og ser det bliver gjort, og så derefter nægte at betale halvdelen af beløbet, det er ikke fordi pengene er et problem, eller jo lidt, er jo studerende, men kan sagtens finde dem med god vilje, men ved bare ikke om jeg har den gode vilje til at finde dem, når det ikke er min hund der ved dyrlægen, og det er hendes ansvar. Altså kan jeg godt tillade mig at kræve/sikre mig at hunden får den sprøjte og så bagefter sige, at jeg ikke er villig til at betale noget.. Puha ved godt jeg lyder ret kold og kynisk..

    Hvis jeg melder hende til politiet og min boligforening, sker der så noget med hendes tæve, eller det kun ejeren der får en bøde, fordi det er jo egentligt ikke hunden der har gjort noget galt, men ejeren..



  • #29   22. feb 2011 Julie..
    Ja den KAN nedsættes eller helt bortfalde...
    Nedsættes er vel også at betale halvdelen af behandlingen..

    Men tja jeg ville i hvert fald punge ud og sørge for den drægtighed blev afsluttet!
    Og som jeg skrev længere oppe, selvfølgelig melde tæve ejeren for brud på hundeloven!


  • #30   22. feb 2011 Litta: uanset hvorfor - skal hunden have en abortsprøjte. Derfor mener jeg ikke det var relevant om det var med vilje eller ej.

    Der er mange der ikke bør have hund - men ikke meget vi kan gøre ved det smiley


  • #31   22. feb 2011 Julie: Nej selvfølgelig skal hun ikke betale halvdelen af bøden for manglende mundkurv og snor.

    Jeg mener at man rent moralsk, burde deles om den. Kan slet ikke forstå det store problem, selvom pigen åbenlyst er en tosse. For ja, det jo helt klart idioti at slippe en løbsk tæve løs, det er der ingen tvivl om.

    Men der skal stadig to hunde til det. Jeg havde betalt halvdelen af den sprøjte, min hund har trods alt været med til at lave en parring.


  • #32   22. feb 2011 TS..
    Mht hvis du melder hende, så vil hun få en bøde.. Men nej de afliver ikke hunden ved første overtrædelse!


  • #33   22. feb 2011 ¤ Søster McFluff ¤: "og du undlod at slå hende ned med snoren da det gik galt og hun begyndte at svine din hund til..."
    ^^ Kan love dig for at både min kæreste og jeg kunne have kvalt hende meget langsomt med den snor, da hun begyndte at svine vores hund til! smiley


  • #34   22. feb 2011 Den abortsprøjte koster ca. 800kr (en hurtig googlesøgning) Det er 400 kr for TS. Det er næsten 10 % af en udbetalt SU. Det vil sige 10 % af en hel måneds indkomst for en studerende. Jeg synes på ingen måder, at det er retfærdigt at betale så meget, fordi en anden ikke tænker sig om.

  • #35   22. feb 2011 Heidi N..
    Det kan vi kun blive enige om..


  • #36   22. feb 2011 Hvis TS havde taget kommentareren om, at der ikke ville ske noget for gode vare, jamen så var sagen en anden- men nu reagerede TS så hurtigt, som hun kunne, da hun fandt ud af, hvordan situationen var.

  • #37   22. feb 2011 De tilfælde hvor hanhundeejere har måttet betale har der været tale om at hanhundene har brudt ind i bygninger og ødelagt materiel for at komme til - og tæveejer har slæbt hanhundeejer i retten for at få de penge. Her har tæveejer selv opsøgt og lukket sin løbske hund sammen med en han. Hvis der kommer et krav om noget som helst fra politiet vil det virkeligt undre mig.

  • #38   22. feb 2011 Hmm godt være hun handlede forkert da hun ikke havde snor og mund kurv på .. men du havde jo heller ikke snor på din hund . ergo der handlede i begge forkert . da det kræver snor på alle hunde ..

    men dertil vil jeg så sige at det ikke er din skyld at hun lader sin hund lege med han hunde når den er i løb ..


  • #39   22. feb 2011 som udgangspunkt synes jeg ikke i skal betale en dyt til sådan en nar... Hvis hun mener i er erstatningsskyldige må hun henvende sig via jeres forsikring... Tvært i mod hvis hun bliver fræk, ville jeg kræve 1000 kr. for parring!
    HVis det at i ikke vil betale noget, betyder hunden ender med hvalpe, så havde jeg ringet til politiet og dyrenes beskyttelse..

    Af skade bliver man klog - men kun hvis andre ikke reder røven på én hele tiden... LAd hende lærer af sine fejl!


  • #40   22. feb 2011 Bonnie: det gør der nu ikke. Man må stadig gerne have sin hund løs, med mindre andet er skiltet eller kommunen har indført pligt i hele kommunen

  • #41   22. feb 2011 Naturligvis skal du ikke betale, men synes da du skal følge op på det gøre gøre hvad der står i din magt for at sørge for der ingen hvalpe blir', men nu lyder det jo til at hun heller ikke ønsker disse hvalpe!
    Det er mange penge på enSU, men af princip synes jeg heller ikke det kan være rigtigt.
    Om du skal blande politi/boligforening ind i det, det komme anpå din egen moral, normalt blander jeg mig ikke, medmindre der er farer for at nogen "kommer til skade", men det kunne dette jo være ende med! Sååå..

    Mon ikke hun husker at passe rigtig godt på i løbetider fremover?


  • #42   22. feb 2011 Jeg er 100% enig med Julie og ham den flotte P samt ¤ Søster McFluff ¤

    Det er hende selv der har skylden for det skete!


  • #43   22. feb 2011 Hmm. Altså det jeg er noget frem til at jeg vil gøre er følgende:

    Jeg vil tage en snak med tæveejeren og sikre mig at hun stadig mener at hendes hund skal have en abortsprøjte. Hvis dette er tilfældet så vil jeg spørge hende om jeg må tage med til dyrlægen og overvære behandlingen. Hvis hun ´siger ja så er det jo fint nok, men hvad nu hvis hun siger nej, hvad kan jeg så gøre? kan jeg kræve det af hende, eller skal jeg begynde at true med at melde hende til poltiet så eller?

    Er der forresten ikke også behov for en scanning af tæven, for at finde ud af om den er drægtig før eller efter abortsprøjten, og er der nogen der kender prisen på sådan en?

    Nu bliver jeg måske lidt blødsøden, men hvis nu tæveejeren bare går med til alle de her ting uden at stille sig på bagbenene og komme med krav, er det så ikke lidt ondt af mig at melde hende til politiet bagefter, eller er det faktisk min pligt når nu hun har overtrådt loven..?


  • #44   22. feb 2011 Hov Noget = nået frem til smiley

  • #45   22. feb 2011 Jeg hopper os på den vogn med Julie og ham den flotte. Det er total ansvarsløs at man lader en løbsk tæve rende rundt, og man kan høre hun ikk har en skid forstand på hvordan tingene fungere i dyreverden, hun mener jo selv at hendes tæve nok skal jage hanhunden væk?
    Ej men hvad tænker hun på??
    Hun skal bare holde sin tæve væk fra hanhunde når hun er i løbetid, og håber da virkelig ikk hun vil have hvalpene på en tæve der er 11 mdr


  • #46   22. feb 2011 Tror ikke som sådan du kan kræve at komme med.. Hvis alt kommer til alt.. Men kan ikke se hvorfor hun skulle afvise det smiley

    Altså man kan sagtens give en abortsprøjte uden at scanne for drægtighed.. De nye abortsprøjter er der stort set ingen bivirkninger ved, kontra de gamle.. Så er helt op til tæveejer selv om hun vil betale for en scanning som der jo så går lidt tid inden kan foretages smiley

    Man har ingen pligt til at melde, ligesom du ikke har pligt til at melde alle der går overfor rødt..
    Jeg tror jeg ville prøve at tale stille og roligt med hende omkring snor og mundkurv.. Hvis hun er ligeglad, ville jeg stadig melde hende.. Da jeg mener at man gør hende en bjøretjeneste ved at lukke øjnene i og med det i værste fald til sidst kan ende ud med endnu en drægtighed eller værre ting..


  • #47   22. feb 2011 Har du hendes oplysninger så du vil kunne kontakte hende? samt Trunte ejeren?

    Tror jeg ville forlange at se en dyrlæge regning på hun har fået givet hunden en abort sprøjte, hvis hun ikke vil det ville jeg fortælle at så er der ikke andet end at melde hende, samt du jo har et vidne. Snakken behøver ikke være længere, hendes dumhed at lade en tæve løbe frit når den er i løbetid, så hun må selv betale! min mening.

    Held og lykke med det :o)


  • #48   22. feb 2011 Aldrig nogensinde om det kan blive et spørgsmål om moral, du reagerede promte på oplysningen om at tæven er i løb, og det skete er helt og aldeles tæveejers skyld, så ikke så meget som 1 krone skal i betale...

    Jeg ville derimod forlange at hun tog hunden til dr. dyr og fik en p-sprøjte, og modtage dokumentation på dette, inden for få dage... Og hvis ikke meddele at i så må politianmelde hende....

    Har da aldrig hørt noget lignende og forstår slet slet ikke at nogle kan mene at TS skal betale halvdelen!



  • #49   22. feb 2011 M&R: Har det på samme måde, jeg mener ikk hun skal betale en krone. Men tror de andre mener at så er man sikker på der ingen hvalpe kommer.:)

  • #51   22. feb 2011 Pernille: Tror også det er det mange mener (i hvert fald det jeg mener) - at så kan man kræve at komme med, betale halvdelen og være sikker.

    Men bortset fra det - nej så mener jeg heller ikke hun skal betale noget som helst.


  • #52   22. feb 2011 Pernille
    Ja, det er det nok, men så må politiet jo følge pigebarnet til dr. dyr.. Der kom ikke en krone ud af min lomme, men få hende derned på den ene eller anden måde skulle jeg nok...

    At betale halvdelen, er jo som at belønne "Dolly=pigebarnet" for sin fuldstændig uansvarlige måde at have sin hund på... Hvad ville hun lære, ikke en dyt....


  • #53   22. feb 2011 Opdatering:

    Jeg har lige snakket i telefon med tævens ejer og hun har som aftalt fået ringet til sin dyrlæge og fået aftalt tid til to abortsprøjter mandag og tirsdag i næste uge, hvilket er super godt.. Nu er det bare sådan at jeg tager på skiferie på fredag så kan desværre ikke overvære behandlingen, men hun lovede at gemme kviteringen, og så sagde hun at de ville koste 700 kr. og at hun så bare regner med at vi splitter den..
    Dvs. 350 kr fra min side, hvilket jeg sagtens kan klare, når nu næste måneds SU går ind, så ved jeg godt at jeg måske burde holde på min ret, og nægte at betale, fordi det er en principsag, men hun var flink i telefonen og undskyldte også hendes opførsel i går, og spurgte ind til min hund om han var ok og sådan.. Så det skulle gerne være løst stille og roligt nu, og jeg har så lært at min hund skal i snor indtil jeg er sikker på hvilken tæve det er der vil snakke og om den er i løbetid, og min kære lille Milo, ja han har mistet sin møddom, på dramatisk vis, med far og mor, og 2 fremmede som tilskuer der desperat forsøgte at gribe ind og helt 100% var rigtig pinlige og satte ham i dyb forlegenhed smiley

    Mht. til den anmeldelse til politiet, der er jeg stadig noget i tvivl, fordi det lød dog ikke på ejeren som om at hun er færdig med at lade sin tæve løbe frit, dog lovede hund at holde den i snor indtil hun er ovre sin løbetid.. Det er vel stadig ikke acceptabelt?


  • #54   22. feb 2011 Nej hun skal jo overholde loven når nu den er der :o/

  • #55   22. feb 2011 Jeg har ikke læst alle indlæg, men i mine øjne kan det aldrig blive dig der skal betale for den abort, hun går løs med sin løbske tæve og går selv hen til 2 andre løse hunde, dvs det er 100% hendes ansvar, du kan jo ikke se på afstand at den er i løb, så det kan ved gud aldrig blive din skyld. Men magen til kegle skal man da lede længe efter, hvem er dog dum nok til at vade rundt med en løs løbsk tæve Det er sådan noget jeg kan blive rigtig tosset over....

    Har selv flere gange oplevet at jeg i et friløbsområde kommer med mine løse hunde og der så kommer en idiot med en løbsk tæve og vil have jeg tager mine i snor, men nej det gør jeg altså ikke så må de holde sig væk imens tæven er i løb, jeg går heller ikke derovre med Fluffy når hun er løbsk.


  • #56   22. feb 2011 Det synes jeg lyder som en god løsning, er nu stadig ikke enig i at du bør betale halvdelen, men kan nu godt forstå dig.
    Mht om du skal melde hende, det er en listehund, og så uansvarlig som hun er kan netop sådan en som hende være medvirkende til et overfald ude i fremtiden! Så måske hun bare skulle lære det NU, så hun holde den hund i snor/kurv fremover...


  • #57   22. feb 2011 Hvis hun vælger at fjerne hvalpene, så melder du hende da selvfølgelig ikke.. Hvis du ville melde for hunden løb uden snor og mundkurv mener jeg du burde have reageret da det skedte! Dette gjorde du ikke.
    Jeg ville kun melde hvis de hvalpe kom til verden! Men så ville jeg tilgengæld heller ikke hæmme før politiet tog det seriøst!!! Om det så krævede Ekstrabladet, boligforening - you name it!

    Og med en listehund i højløb, med en fuldbyrdet parring ville jeg ikke overveje scanning, men bare kræve dyrlægen gav abortsprøjte. Det tror jeg bestemt enhver dyrlægen ville være med på!!!



  • #59   22. feb 2011 Hatten af for du vælger at slå halv skade!!! Det synes jeg er en flot aftale fra din side!!! smiley

  • #60   22. feb 2011 Du kan selvfølgelig altid hvis du oplever hun stadig lader hunden gå løs og uden mundkurv anmelde dette.. Men jeg synes ikke du skal anmelde en episode, hvis du ikke reagere når du står i den...

  • #61   22. feb 2011 tja hvis det var min han ! så ville jeg aldrig betale fordi en tæve der er i løbetid der oven i købet løber løs rundt i den tilstand med ejeren viden. hvis min hanhund fuldbyrdede en parring på sådan en tæve ville jeg øjeblikkeligt anmelde at der var blandingshvalpe undervejs til politiet. således må politiet tage sagen alvorligt da afkom efter en sådan blanding skal aflives og ikke må vidresælges, samtidigt vil hun få en bøde på 3000kr pr overtrædelse af den så forhadte hundelov( jeg er modstander af den ingen tvivl derom) men jeg synes en sådan uansvarlig hundeejer skal have et gevaldigt gok oven i nødden. så 1 bøde for manglende line, 1 bøde for manglende mundkurv og en bøde for at avle på en forbudt hund ville jo nok lære hende at reglerne gælder.

  • #62   22. feb 2011 Ja syntes også du skal anmelde det, hun har tydeligvis ingen ide om hvad det er racen gennemgår og det er folk som hende der virkelig træder på loven!

  • #63   22. feb 2011 Nu bryder jeg mig ikke om at melde ting til højre og venstre, men i sådan tilfælde som dit, der er jeg ret sikker på der ville jeg gøre det.

    Hun lader sin liste hund hvalp rende løs rundt selvom hun ved den er i løbetid!
    Hun overholder ikke loven for liste hunde overhovedet og lyder til hun heller ikke vil gøre det fremover!
    Også er hun så fræk at overfuse din hund samt forsøge at skille dem ad imens de hang sammen :o(

    Det er Hende den er gal med, ikke hunden, hun bør betale for hendes egen fejltagelse - dumhed!


  • #64   22. feb 2011 Puha må da nok egentligt indse at jeg er en del mere konfliktsky end jeg selv troede, for i går var jeg bare 100% sikker på at den kælling ikke skulle have en krone, og hun kunne bare prøve på at åbne kæften for at protestere og så skulle jeg satme melde hende til både politi og boligforening, men nu er jeg bare helt i tvivl om ikke det er ondt af mig, fordi nu har vi jo som sagt snakket fredeligt og venligt og kommet frem til den løsning at hun får de sprøjter til hunden.. Og hun bor jo lige i nærheden så jeg vil jo uden tvivl støde på hende igen engang, og hun virker ikke som typen man ønsker at blive uvenner med.. Nu ved jeg godt at hun måske fremstår som en 15 årig pige, men jeg er faktisk overbevist om at hun er ældre end mig, jeg er 22, fordi hun nævnte nemlig at hun har en søn osv.

    Men på den anden side så føler jeg mig bare forpligtiget til at melde hende, fordi hun bryder loven, og fordi det ville være respektløst for de mennesker med listehunde der rent faktisk sætter en ære i at overholde den dumme hundelov. Så spørgsmålet er igen og jeg:
    1.skal skrue bissen på og så holde på min ret om ikke at betale for behandlingen efter den er udført og samtidig melde hende?
    2. skal vælge at sige, ved godt jeg på ingen måde er forpligtet til at betale fordi du brød loven, men vælger at gøre det alligevel, og så samtidig oplyse at jeg burde melde hende til politiet, men hvis hun blot lover at holde sin hund i snor, og købe en mundkurv til den, så vil jeg lade være.
    3. Sige at hvis hun forlange at jeg betaler, så melder jeg hende til politiet for at bryde loven om snor og mundkurv, men hvis hun selv betaler så lader jeg være med at melde lige den episode, men siger at hvis jeg ser hendes hund løs igen uden mundkurv, så melder jeg hende til både politi og boligforening..

    Er ret sikker på at min kæreste også vil tale mig fra at betale én eneste krone til hende, da han ikke er ligeså "blød" som mig..

    Suk! uanset hvad så er det vigtigste at der ikke bliver nogle hvalpe ud af det..:)


  • #65   22. feb 2011 Hun køre på din samvittighed... forestiller mig da hun har fundet ud af hvad du egentlig ville kunne gøre.... men tænk engang, hvad så i fremtiden, hvis hun fortsætter med at lufte hunden sådanne, skal der en avisoverskrift til ikk? :o(

    Kan godt høre på dig du er meget i tvivl, måske lad din kæreste køre løbet. Håber heller ikke der bliver hvalpe ud af det.


  • #66   22. feb 2011 Jeg er nok lidt en kold skid.
    Men under de foreliggende omstændigheder ville jeg ikke betale en bukket femøre. Slet ikke da hvis jeg som TS var under uddannelse.
    Tøsen ligger som hun selv har redt.

    Ved ikke om jeg ville anmelde hende til politiet for at bryde loven. Måske set i lyset af hendes skamløse opførelse over for TS.
    Men jeg ville nok ikke anmelde hende til boligselskabet, da dette ville medføre at hun. 1: skulle skille sig af med hunden . I dette tilfælde ville det betyde aflivning. eller 2: at hun skulle flytte. Hvilket de færreste har mulighed for bare lige at gøre hvormed vi er tilbage til 1.


  • #67   22. feb 2011 Hvis hun ikke får den abort sprøjte ville jeg dog ikke tøve et sekund med at anmelde til både boligselskab og politi. Bliver hunden aflivet så bliver de ulovlige hvalpe jo ikke sadt i verden.

  • #68   22. feb 2011 Men Renee V den hunde ejer ligger op til stadigvæk ikke at ville overholde loven, at udsætte hendes tæve og TS hund for den parring osv. det må da være grunde nok mht. en politi anmeldelse, så må den ejer jo tage den derfra hvis hun ikke vil have det skal ende galt med hendes egen hund, hun virker da et eller andet sted meget lige glad med den? havde hun forestillet sig hun bare kan gøre sådanne med hunden som hun gør uden det vil få konsekvenser i form af f.eks. bøder - til sidst aflivning?

  • #69   22. feb 2011 Tja hvis hun ikke har lært en snus og fortsætter med at have den løs så kan den jo faktisk parres af andre hanhunde en lige TS's.
    I det tilfælde ville jeg anmelde til boligselskab og politi. simplethen for at få hende stoppet.
    God forretning btw. Hvis hun nu kunne få mange hanhunde ejre til at betale for den samme abort sprøjte... bare en tanke.


  • #70   22. feb 2011 Tror nu ikke der er nogen forretning i, altså hvis hun virkelig får abortsprøjterne, men godt nok synd for den liste hund at have sådan en ejer :o(

    Finder det rigtig synd for TS nu at stå i den her "kattepine" pga. sådan en uansvarlig hunde ejer.


  • #71   22. feb 2011 Alexandra - jeg tror nok at jeg ville ringe til hende og sige følgende: "Jeg har tænkt meget over det, og jeg har bestemt mig for at jeg ikke vil være med til at betale for abortsprøjten alligevel. Du har hele ansvaret for det der er sket ved at du lukker din løbske tæve fri sammen med min hanhund. Desuden vil jeg gøre dig opmærksom på, hvis du ikke ved det, at din hund er ulovlig hvilket betyder 1. den skal have kort snor og mundkurv på når du går tur med den 2. den må ALDRIG få hvalpe. Og hvis du bliver snuppet af politiet vil din hund blive aflivet, da du ikke ejede den før den 17. marts 2010. Dette siger jeg for at gøre dig en tjeneste, da du åbenbart ikke ved det. Jeg har ikke tænkt mig at melde dig DENNE GANG, men jeg synes at du skulle få orden på tingene hurtigst muligt."
    (hvis tæven er 11 mdr nu, så er den jo født i marts 2010, enten lige før eller efter forbuds-datoen, hvilket betyder at hun ikke ejede den før skæringdatoen, da den så først kunne rejse hjemmefra i maj, så faktisk er den HELT ulovlig)


  • #72   22. feb 2011 Hold kæft en dum tøs at tage sin tæve der er i løb ud blandt andre hunde også løs, der var også en herinde for noget tid siden der havde taget sin tæve der var i løbetid ud i hundeskoven løs. Hvor dum har man lov at være... Og den store taber er fandme hunden der skal have abortspøjte og den risiko der medfølger... Hvorfor tænker folk sig ikke bare lidt om....?

  • #73   22. feb 2011 I sådan et tilfælde vil jeg ikke betale med mindre jeg fik påbud på at gøre det.

    Desuden ville jeg være så sur at jeg ville melde hende både til politi og boligforening (når nu hunden ikke må være der) - det lyder hårdt men selv en aflivning lyder bedre end sådan en uansvarlig ejer!
    Og de hvalpe SKAL bare ikke se dagens lys!


  • #74   22. feb 2011 Som gemalen siger, faktisk står den uansvarlige hunde ejere jo bare endnu dårligere hvis hun vælger at få hvalpene, så bliver det endnu dyre for hende end selv at gå ned og betale for sin dumhed hos dyrlægen nu end at stå og skal aflive x antal hvalpe osv....

    Jeg fornemmer du egentlig godt ved hvad du burde, men at du nok er nervøs for om det får følger for dig mht. at I bor tæt... simpelthen så dårligt et andet menneske udsætter dig for det her :o(

    *Kram* herfra mig


  • #75   22. feb 2011 Aino: lige præcis, ved godt hvad jeg burde gøre, men vil ikke have problemer med ejeren, og fremstå som et koldt og kynisk menneske, når nu hun går med til at løse det stille og roligt.. Mange tak for din omtanke smiley

  • #76   22. feb 2011 Jeg synes bestemt ikke du kunne have handlet anderledes. Du reagerede med det samme, da hun sagde tæven var løbsk. Du skal bestemt ikke have dårlig samvittighed....

    Jeg tror ikke, jeg ville betale halvdelen. Det er jo hendes fejl. Din og den anden hund var allerede løse og i leg, da hun kom med sin.... Hun skulle sandelig have haft de små grå i brug!

    Jeg ville kontakte politiet med det samme også hvis det betød, at jeg ville få en bøde for at have min hund løs!


Kommentér på:
FUCK! uansvarlig ejer=drægtig amstaff

Annonce