{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
729 visninger | Oprettet:

Medielicens? NEJ TAK! {{forumTopicSubject}}

Kære alle

Det seneste 'tiltag' fra DR er den spændende nye medielicens på 2090 kr.p.a., der vil komme til at gå ud over alle, der ejer en omputer eller bare en mobiltelefon med netadgang. Begrundelsen? Med sådan én kan
man modtage DRs såkaldte public service-programmer.

Det kan gerne være, men man kan dæleme også have en computer og lade være. Den smule TV, jeg har forsøgt at se på DRs hjemmeside, har været af rystende
ringe kvalitet, og endvidere kun tilgængelig med Microsofts
MediaPlayer -altså en statssanktioneret økonomisk støtte af dette Dejlige selskab.
Folk, der har netadgang, men bruger f.eks. MacIntosh eller LINUX, skal også betale, selvom de ikke kan se programmerne og næppe heller kommer til det. Altsammen forudsat, naturligvis, at man som udgangspunkt i det hele
taget er interesseret i at se 'Hokus Krokus' på sin
telefon.

For temmelig mange mennesker er PCen et væsentligt arbejdsredskab, og nettet en hel del mere end DRs 'tilbud'. Ikke desto mindre er man altså tvunget til at betale, hvis man har netadgang. Logikken er besynderlig. In fact er der
jo tale om en ekstraskat; men dén ønsker man fra politisk side ikke at inddrive, sikkert fordi det harmonerer dårligt med ideologien om skattestop.

Man kunne i stedet indføre brugerbetaling eller udlevere en
adgangskode sammen med licenskvitteringen; men dette hævdes at være uforeneligt med 'public service'.

Derimod er det åbenbart ikke uforeneligt med public service at tvinge folk til at betale for et produkt, de reelt ikke har bedt om og næsten ikke under nogen omstændigheder kan slippe for: man kan fra nu af ikke eje en PC eller en spillekonsol uden at skulle betale tiende til DR. Hvordan dette makværk, der yderligere har betragtelig social slagside - det rammer f.eks.
studerende, for hvem en PC med netadgang er væsentlig, ulige hårdere end de fleste lønmodtagere - er blevet godkendt af samtlige medieordførere undtagen Enhedslistens, er en gåde.
Fra en principbetragtning er medielicensen forkastelig, og Danmark får den tvivlsomme ære at være det første land i verden, der beskatter internetadgang. Det er nok det, regeringen så begejstret kalder "videnssamfundet".
De følgende internetsider samler underskrifter imod medielicensen.

Målet er at få samlet 50.000 underskrifter, som så vil blive
afleveret direkte til Kulturministeriet. Siderne har i skrivende stund hhv. ca 24.000 og 19.000 underskrifter.
Vær med til at stoppe idiotien i tide - skriv under på en (eller
gerne begge) af disse sider, og send videre til alt og alle, du kender. Det tager ikke engang et halvt minut.

http://www.pc-licens-nej-tak.skrivunder.dk/
(link fjernet)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Medielicens? NEJ TAK!
Kommentér på:
Medielicens? NEJ TAK!

Annonce