Zenta vel hjemme fra dyrlægen. {{forumTopicSubject}}

Zenta skulle steriliseres i dag hos mine dygtige dyrlæger og jeg har været så nervøs, hvilket jo i sig selv er meget normalt, men jeg har været så nervøs ud over det normale

Jeg kom ned med hende i morges kl. 08.45, og med det samme efter en tur på vægten (Hun skulle tabe sig 2-3 kg og havde tabt 2 :)), fik hun noget at sove på . . Men det havde ikke den store virkning, da hun stadig efter et kvarter, kunne gå, stå, gø og følge med i det hele, eneste tegn var hendes bagben som var lidt bløde og halen som ramte jorden.
Så fik hun lidt mere og denne gang hjalp det, efter 5 min lå hun på gulvet med tungen ud af munden, mens jeg nussede hende i søvn.
Så kom det svære, nemlig at gå fra hende . .
Hun rejste hovedet og kiggede på mig og så kunne tudefjæs her ikke klare mosten og jeg begynde at græde Heldigvis stoler jeg på mine dygtige dyrlæger og de fortalte mig at deres udstyr er nyt og det samme som man bruger til mennesker, da sikkerheden er meget vigtig hos dem, alt dette vidste jeg selvfølgelig godt, men mit hjerte gjorde sku lidt ondt.

Og så var der kun vente tiden, hun sov kl 9.30 og fik af vide hun var klar kl 13 ca, men at de ville ringe til mig.

Kl. blev 15.15 før de ringede så der var jeg ved at gå ud af mit gode skind.
Operationen var gået super godt og hun var vågnet igen med det samme, men hun havde blødt meget, virkelig meget . .Så dyrlægerne havde åbnet hende igen for at se hvorfor hun blødte og for at stoppe det. Det var heldigvis ikke i bughulen eller hendes organer, men derimod mellem fedtlaget og huden, nogle blodkar sev. De lukkede hende igen og hun fik væske osv.

Grunden til denne blødning (Som selvfølgelig er stoppet nu) kan være hun enten bare bløder mere end andre, men det kan os være fordi hun har spist noget hun ikke kan tåle, eller sidst men ikke mindst, hjerte/lunge orm. . Men det tror dyrlægen ikke på . .Begge ting skulle kunne klares med piller.

Jeg kom så ned for at hente min pige, havde min søster med til at høre de vigtige ting, da mine tanker var et andet sted. . Og der kom hun så slingrende, og med lidt logrende hale da hun så mor her,
hun kom helt hen til mig og slikkede mig i hovedet og jeg gemte mig ansigt i hendes pels, hvor jeg dog elsker den hund!
Og så tudede jeg igen! Pinligt altså . .


Status er at jeg skulle holde hende ekstra i ro, så ikke hun begynder at bløde, når hun har nemt til det.
Blodprøven bliver sendt afsted i morgen og jeg håber ikke det er noget særligt. Dyrlægerne var så søde og smarte at tage blodprøven mens hun lå der alligevel og så var det mit valg at sende den ind eller ej.

Nu er vi vel hjemme, Zenta har tisset, spist en lille smule vådfoder og sover nu.
Hun er meget kvik allerede, så det er dejligt
Jeg har fri indtil næste tirsdag og hun skal ikke være alene hjemme indtil da.

Nå HG, vil I krydse fingre for min pige kommer hurtigt ovenpå og at hun ikke fejler noget alvorligt ?