Arvelig sygdom {{forumTopicSubject}}

En historie fra den virkelige verden......

For snart 3 år siden købte vi en hvalp på 8 uger, vi hentede den hos avleren der selv har tæven til hvalpene.
Efter kort tid ( ca 1½ mdr.) blev vores dejlige hvalp syg, med ingen appetit og meget dårlig mave.
I næsten ½ år rendte vi konstant til dyrlæge, og de forsøgte med meget forskelligt medicin. ( til sidst fik han 12 piller dagligt) men intet hjalp, og han kunne ik' optage maden, og blev rigtig tynd. Han sov også hele tiden, og var slet ik' som hvalpe nu er normalt.
Vi fik så kontakt til 2 specialister i mave/tarm, og efter flere prøver og biopsi af tarmene, fandt de ud af at han havde IBD (mave/tarm betændelse) og vi fik da at vide at det var arveligt.
Vi kontaktede så avleren, og han blev meget chokket (lød det til) og sagde at hvis det var arveligt, så ville de stoppe med at avle med det samme. Samtidig sagde han også at det da var godt at det var os der havde fået hvalpen, for der var nok ingen andre der ville satse så mange penge og tid på en syg hvalp. ( det første år var der for 18.ooo kr i dyrlæge regninger)
Nu er vores "hvalp" snart 3 år, og endelig er der lys forude, han spiser fint og tager godt på, men han får stadig 2 piller dagligt (resten af livet)
Vi kæmpede en brav kamp i ca 2 år med IBD, og det var frygteligt at se ens hund havde det så slemt og ondt.
Og det tog meget hårdt på vores forhold, for vi var begge meget furstrerende og vidste ik' om han klarede det.
Nu er det 1½ år siden jeg kontaktede avleren og gav ham beskeden, og dengang forsøgte jeg at finde ud af hvor i landet hvalpene var havnet, men det kunne han ik' huske!!!!
Jeg har senere fundet 5 hvalpe (ikke fra samme kuld), men samme forældre og ud af de 5 hunde/hvalpe er 3 ramt af IBD. Vores da han var ca 4 mdr gammel, og den anden var ca 3 år, og den sidste jeg kender til var ca 1 år da den fik IBD.
Idag er vores hund i meget bedring, han spiser fint og tager godt på, men han vil altid være sat lidt tilbage i udvækst og mentalt for han optog ik' mad de første 2 år af hans liv, og han levede kun på kogt ris og kylling.
Vi har fulgt alle råd fra dyrlægerne, bla. har han altid mundkurv på ude, for at undgå at spise noget han finder på jorden. Men han vil altid skulle fortsætte med at få 2 piller dagligt (Mesalazine depot tabl) for at hjælpe tarmene til at fungere og optage føde.
Når jeg forsøger at regne ud hvor mange hvalpe der er spredt i landet fra den avler, så er det uoverskueligt for 8-10 hvalpe x 2 om året i over 5 år...... er mange. Og hvis så folk avler videre uvidende om sygdommen, så blir' det til rigtig mange.
Jeg mener at det er enhver ret at man får besked om det arvelige gen, for hvalpe/hunde fra det sted er altid i risiko gruppen.
Så jeg har de sidste 2½ år ledt efter hvalpe fra det sted, og når det lykkedes mig at finde nogle, så holder jeg mig ik' tilbage med at give folk besked.
Det skal li' nævnes at der IK' er stamtavle på vores hund, men havde der været det, så havde vi selvfølgelig beholdt ham,men istedet kunne man gøre noget mere konkret mod avlerne.