{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Salik 2011

59.020 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Eventyrhundene .
Kvinde | 39 år | Oprettet: 20. jun 2010


Blanding af racer Salik

Fødselsår:
2011
Størrelse:
Han er 60cm høj og vejer 27kg
D. 22.02.2021: Salik vejer nu 32kg
Temperament
Salik er intet mindre end fantastisk! Han er utrolig blid og sød ved alle han kender. Fremmede accepterer han med det samme når jeg har sagt "god" for dem. Indtil da får de ikke lov at passere havelågen. Han er en ypperlig vagthund og er desuden meget beskyttende. Han er meget aktiv og har brug masser af reel aktivitet i form af fx lange turer med masser af mulighed for at løbe frit. Han er meget udholdende og ude virker han til have uudtømmelige mængder af energi. Hjemme er han derimod rolig og afslappet. Desuden er han meget intelligent og har et virkelig stort drive. Han knytter sig ekstremt meget til sin ejer (som heldigvis er mig ;o)) og følger en overalt. Alt i alt en utrolig dejlig hund
Tricks
Talte signaler:
Kontakt/se
sit
dæk stå
kom
her
plads
target
twist
bakke
rundt
vinke
nikke
søge (feldt)
spring
elefant
omvendt (elefant)
vinke
apport
grave
hop op
gi pote
slip
skuffe (skub skuffen i med næsten)
skab (skud skabet i med næsten)
Sidde pænt
Runder (finde gemt person eller genstand og derefter give halst til jeg kommer)
Rundt (løb rundt om den genstand jeg peger på)
Frem (løb i en lige linje frem indtil anden kommando)
Hvad siger hunden?
Højre
Venstre
Vent
Bukke (Play bow)
Zig-zag
Ven (mød en person venligt/ lad den fremmede komme ind uden jeg er der ude)
Pas på (betyder at det ikke er "Ven". Altså personen kommer ikke ind, Salik tager ikke kontakt og lader ikke personen komme tæt op ham eller mig.
Kravle
Hænderne op
Bang (ligge død)

Håndtegn:
sit
stå
dæk
kom
plads
vente
hop op
vinke
vi pote
twist
Sid pænt
Frem
Peger på ham med en finger som pistol (rækker poterne op)
Bakke
Stævner
Stamtavle
Salik er en Scandinavian Hound også kaldet Eurohound. Denne hundetype er ikke en race men nærmer en hundetype. Scandinavian Hounds er slædehunde og i avlsarbejdet har man fokuseret på ekstrem hurtighed og udholdenhed samt at hunden kan arbejde både i koldt og varmere vejr. Scandinavian Hound er skabt ud fra arbejdende jagt, løbs og træk hunde - primært Korthåret hønsehund og Alaskan Huskys (primært Gareth Wrights linjer).
Salik er ud fra Eigil Elis' linjer (han er en af skaberne af Eurohouden). Hundene bag Salik er løbshunde på aller højeste plan (sprintdistance indtil 50km pr. dag).
Salik er opdrættet af Torben Christensen og er ud fra linjer af Eurohounds der som grundlag består af omkring 25-40% Alaskan Husky og 75-60% korthåret hønsehund. I Salik er der desuden Border Collie.
Køn
Han (ikke neutraliseret)
D. 15.07.2020 måtte Salik kastreres da hans prostate begyndte at blive ujævn og vi ikke turde tage nogle chancer. Det har på ingen måde påvirket ham mentalt og fysisk kan jeg heller ikke mærke nogle ændringer på ham. Jeg er dog ked af Salik aldrig nåede at få hvalpe, da jeg og flere jeg kender meget gerne ville have haft en hvalp efter Salik som for mig er en helt unik og fantastisk hund. Nu nyder jeg bare hver dag med ham.
Beskrivelse
Som sagt er han en meget aktiv hund. Han elsker at komme med på lange turer i skoven, til stranden, på heden osv. På disse ture går han fri langt størstedelen af tiden og når han er fri foregår det ALTID i flyvende fart – han løber hurtigt og konstant! Han har et meget karakteristisk dobbeltsvævende galop som gør at han løber utroligt hurtigt. Og så løber han LAAAAANGT. Han løber aldrig væk men hans aktionsradius er meget meget stor. Vi går dagligt mindst omkring 10-15km.

En anden af hans farvouritaktiviteter er svømning. Han ELSKER vand og kan svømme i timevis. I sommerhalvåret svømmer han stort set hver eneste dag. Når vi går ved stranden svømmer han langs kysten mens jeg går på stranden og derudover svømmer han i søerne hver dag. Han elsker at appotere ting og sager op fra søen men han svømmer lige så gerne uden man behøver at kaster noget ud til ham. Så svømmer han troeligt fra den ene ende af søen til den anden og tilbage igen og sådan bliver han ved i mindst 30-45 minutter eller indtil jeg får ham op igen. Han altoverskygende yndlings vandaktivitet er at ræse over en badebro ved en af søerne, sætte af for enden og flyve igennem luften for til sidst at pladske ned i søen, svømme en runde og så gentage stuntet. Han er virkelig en vandhund og en meget dygtig svømmer.

Salik er meget knyttet til mig og følger mig overalt. Sidder jeg i sofaen gør han det også, sidder jeg ved spisebordet ligger han på mine fødder under border, er jeg ved at slå græs følger han pænt med og kaster med græstotter og naturligvis sover han, som mine andre hunde, oppe i sengen. Derudover er han ikke sønderligt isterreneret i kontakt med alle mulige mennesker. De mennesker han kender får en stormende modtagelse men er vi på tur ignorer han fremmede totalt, løber ikke over, er ikke isterreneret i at blive nusset osv. Dog hilser han gerne glad på alt og alle hvis jeg siger ”hilse” til ham.

Han er en ypperlig vagthund. Er han i haven sidder han ved havelågen og kigger og lader gud og hver mand gå forbi (han gør bestemt ikke unødigt). Men kommer der nogle, som prøver at komme ind gør og knurrer han og lader dem bestemt ikke komme ind før jeg har været ude at hilse på dem og siger jeg ”god” for dem lader Salik dem hjertens gerne komme ind. Når det er mørkt er han væsentligt mere på vagt og går af og til ”hus- og haverunder” for at tjekke at alt er som det skal være. Møder vi folk når det er mørkt og vi er alene (altså ikke i en fyldt gågade men f.eks. på en øde sti osv.)og kommer de over og kontakter mig bliver de mødt af en rolig, afventende Salik som ikke tager øjnene fra dem og som svarer med en dyb knurren hvis han synes de kommer for tæt på eller er truende.

Overfør børn er Salik altid meget venlig og forsigtig og rigtig god til af afstemme sin aktivitet i forhold til barnet og dets alder. Han vil meget gerne hilsen og opforder til leg ved f.eks. at hente sin boldt og give den til barnet osv. Selv om han kan køre i et meget højt gear når vi træner eller jeg leger med ham og han bestemt ikke er svær at hidse op, lader han sig aldrig hidse op af børn. Selv om legen med dem godt kan være vild er det tydeligt at se på Salik at hans stressniveau forbliver nede og han afbryder da også legen hvis den bliver for vild.

Salik opfører sig rigtig fornuftigt overfor andre hunde. Hunde som er venlige vil han meget gerne hilse på og han opfører sig altid venligt både overfor hvalpe, tæver og andre hanner. Han vil også gerne lege men efter et meget fastlagt legemønster . Skal Salik lege med en fremmede hund leger han jagtlege. Kender han hunden lidt bedre eller er han mere sikker på den kan han også lege ”tag legetøjet fra mig” lege. Kamplege (lege med kropskontakt) leger han KUN med hunde han kender. Lege med munden leger han KUN med hunde han kender rigtig godt og har en god relation til. Desuden sender Salik mange signaler til den anden hund og aflæser og reaerer også selv utrolig godt på andre hundes signaler. Bryder den anden hund legemønstreret eller overser/ignorer den hans signaler afbryder Salik kontakten med det samme. Lader det sig ikke gøre kommer han over til mig for at få hjælp til at afbryde kontakten med den anden hund.

Salik spiller ALDRIG op til andre hunde, provokerer eller og prøver aldrig at starte en konflikt. Begyder den anden hund på noget sådan prøver Salik ofte at dæmpe den eller afbryde kontakten. Han kan dog også, i andre situationer, finde på at matche den anden hunds signaler (han lader sig ikke tromle)og for at undgå konflikter og dårlige oplevelser undgår jeg at Salik får kontakt med sådanne hunde.

Overfor andre dyr (katte, heste tamme kaniner osv.) er Salik meget venlig og vil meget gerne hilse eller bare kigge. Når han er med i Zoo kan han stå i timevis ved et enkelt bur og se på dyrene. Hans altoverskykkende yndklingdyr i Zoo er søløverne, dem står han altid og ser på meget længe og intenst. Første gang Salik så søløverne ændrede hans forhold til vand sig markant. Før han mødte søløverne kunne han sagtens gå forbi søer osv. uden at behøve skulle svømme og han gik kun i vandet hvis jeg kastede noget i han kunne hente. Men allerede dagen efter hans søløvebesøg hylede han op da han så en sø og ræsede afsted for at plaske i den og svømme rundt og rundt. Om han tror der er søløver i søen eller om han tror han selv er en søløve er uvist. Men søløverne ændrede i hvert fald hans forhold til vand markant.

Udover turer til Zoo nyder han virkelig at komme med rundt både til familie, venner, på studiet, på arbejde (i en dyrepark) osv. og selv om der er gang i ham og der skal ske noget er han altid en fornøjelse at have med rundt, og opfører sig altid fornuftigt.

Salik er utrolig intelligent og virkelig en fornøjelse at træne med. Han har et virkelig stort drive og er meget let at motivere med både godbidder, bolde og ros. Han arbejder altid meget koncentreret, også hvis en øvelse gentages og forfines og er altid meget engageret. Jeg træner ham meget med fri operant indlæring (frishaping), men også shaping. I træningen anvender jeg klikker, fløjte og target. Desuden elsker han at lege og tilbyder utroligt meget adfærd. I træningen (og i min omgang med Salik i øvrigt) anvender jeg aldrig vrede råb, vred stemmeføring, ryk i halsbåndet, tag i nakken osv. osv. Jeg ønsker hverken at presse ham fysisk eller psykisk. Jeg ser brug af sådanne metoder som ødelæggende for træningen, for ens generelle forhold til hunde og som udtryk for manglende viden, evner og overskud hos hundeføren.

Når vi er hjemme er der er ro på ham og han elsker at ligge og boble foran brændeovnen eller op af mig i sofaen og blive nusset. Desuden er han er ekstremt madglad og er på det nærmeste altædende. Derudover Salik mester i at hyle. Et par gange er jeg våggnet op om natten ved at Salik sidder og stirrer ud af vinduet og hyler som en ulv. Begynder jeg selv at hyle stemmer Salik også hjertens gerne i
Kommentér på:
Blanding af racer Salik
Annonce