{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Labrador retriever Buddy 2009

3.375 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Maria Hartung Freiler
Kvinde | 32 år | Oprettet: 26. sep 2009


Labrador retriever Buddy

Fødselsår:
2009
Størrelse:
Stor race.
Temperament
Buddy er en dejlig kontaktsøgende hund, som elsker at få opmærksomhed. Han er altid med på skæg og ballade og har aldrig en dårlig dag :)
Tricks
1. Sit.
2. Giv pote.
3. Det er min!
4. Have godbidder liggende på begge forpoter, mens han venter på, at der bliver sagt værs'go.
5. Dæk + at blive liggende.
6. Bliv.
7. På plads.
8. Søge.
9. Finde te.
10. Apport.
11. Stå.
12. Søge i felt.
13. Finde sit legetøj når man spørger efter det.
14. Zigzag mellem benene.
15. Rulle rundt.
16. Give mysser.
17. Løbe ud til døren, når man spørger "Hvem kommer?!"
18. Komme "hjem" (indkald)
Stævner
Stamtavle
Buddy har ingen stamtavle, men begge forældre er Labrador Retrievere.

Mor: Bailey (gul labrador)
Far: Marco (sort labrador)
Køn
Hanhund.
Beskrivelse
Vi har haft Buddy siden 1. oktober 2009, hvor vi hentede ham i Asnæs, og vi bliver gladere og gladere for ham som tiden går. Han laver stadig lidt ballade, men det skal der jo også være plads til lidt endnu - han er jo ikke så gammel. Han er utrolig lærenem og kan allerede en del tricks. Lige nu arbejder vi med apporteringsøvelser, hvilket han synes er sjovt. Derudover er vi startet til hvalpetræning med ham pr. 9. januar 2010, hvilket han indtil videre har klaret rigtig godt. Han viser en masse gåpåmod og er bestemt ikke bange for forhindringerne - de skal bare tonses igennem. Når vi besøger hundetræningsbanen i løbet af ugen, er han svær at få med hjem igen. Han elsker at være der, og aller bedst er det, hvis der er nogle andre hunde, der gider at lege. Alle hunde er legekammerater i Buddys øjne, og så er det lige meget om det er små chihuahua'er eller store Sankt Bernhardshunde. Første dag til hvalpetræningen fik Buddy i øvrigt en lidt særlig ven - nemlig en af hans brødre. De hygger sig utrolig godt sammen på trods af, at de ikke aner, at de er brødre :)

Pr. 10. april 2010 starter Buddy og jeg på det videregående hold - hvalpemotivation. Det glæder vi os begge til! :)

Onsdag d. 14. juli 2010:
Pt. er der ingen hundetræning, men jeg regner med at fortsætte på det øvede hold med ham efter ferien. Ellers nyder vi det dejlige sommervejr med træning i haven, vandpjaskeri og lange gåture i skoven og på stranden. Buddy har altid været glad for vandhuller og vandpytter, men det er først her i sommer, han har turdet vove sig ud på dybt vand på stranden. Han bliver ellevild, når han opdager, at vi skal på stranden, og man kan knap nok holde ham på vej ned til vandet. Vi har fundet en dejlig plet, hvor der er ren sandbund, og hvor vandstanden stiger meget lidt ad gangen. Her kaster vi masser af bold, og han svømmer ud og henter den, hvilket han elsker! :)

Lørdag d. 27. november 2010:
Så sluttede hundetræningen desværre for i år, men vi regner med at starte på eliteholdet efter juleferien, hvilket jeg glæder mig til. Det bliver sjovt med nye udfordringer både for ham og mig! :)

Onsdag d. 08. juni 2011
Vi nåede aldrig at starte på eliteholdet, da vores hundetræner skulle på pension, hvilket gjorde at vi valgte at stoppe. Men Buddy er også blevet en rigtig god hund takket være hundetræningen.

Nu går vi en masse ture med ham, leger med ham og søger efter te, hvilket han elsker :)

Buddy elsker at stå tidligt op om morgenen, og morgengymnastikken består i at fræse gennem huset, når han skal have morgenmad. Morgenfrisk er hvad han er! ;) Derefter sætter han pris på en lille gåtur og i hverdagene er han blevet rigtig dygtig til at være alene hjemme. Der er ingen problemer, som da han var lille og flænsede alt! Han er et roligt gemyt, som tøffer gladeligt afsted på turene, han logrer med hele kroppen og elsker at vise sit legetøj og sine kødben frem. Bedst er det, hvis han kan ligge på skødet og tygge i kødbenene. Han elsker en krammer og er MEGET opmærksomhedskrævende. Han kan lide at stjæle fx sko og få opmsærksomhed på dén måde - ikke for at ødelægge.

Han er en rigtig dejlig familiehund, som virkelig har vundet vores hjerter. Vi har alle haft vores tvivl, da han var lille, om vi kunne overskue ham, fordi han ganske simpelt var så strid, men vi opgav ikke, og det har virkelig belønnet sig i sidste ende. Han er den BEDSTE!

Torsdag d. 18. august 2011:

Buddy og jeg begynder officielt på klikkertræning i dag. Jeg håber, vi kan blive rigtig dygtige til det! :)

Mandag d. 22. august 2011:

Indtil videre har Buddy lært følgende:

1. Klik betyder godbid!
2. Røre targetstick, fingerspids og papirslap med snuden.
3. Sætte poten på en varmebrik, der ligger på gulvet.
4. Sætte poten på varmebrik for at udløse kommandoen "sit" + godbid.

Disse fire ting er frivillig og flydende adfærd. Pt. arbejder vi med at sætte kommando på :) Vi træner efter Canis Klikkertræningskursus, og vi er begge to blevet rigtig glade for det. Det kan klart anbefales!

Lørdag d. 22. oktober 2011:

Buddy og jeg er blevet super dygtige til klikkertræning. I øjeblikket er vi ved at træne indkald i forskellige situationer, hvilket går super godt. Buddy får altid julelys i øjnene ved lyden af et klik og gør alt for at udføre øvelserne korrekt! Efter indkaldsøvelsen skal vi for alvor i gang med apport, som Buddy dog er blev introduceret for tidligere, så det bliver også spændende at arbejde med ;)

Fredag d. 28. oktober 2011:

I går prøvede jeg at slippe Buddy for at se, om han stadig forstod det at komme "hjem" (indkald), når han reelt set havde muligheden for at løbe sine egne veje. Buddy ... han kom bare og satte sig HVER gang - det var virkelig en succes! Ikke fordi han stak af tidligere, men hver gang man bukkede sig ned for at tage fat i halsbåndet, så gik der sjov og ballade i den, og han farede rundt ;) Men det er heldigvis slut nu ... Nu skal øvelsen bare udvides, så den fungerer i alle situationer, hvor han også kan blive forstyrret af andre elementer som mennesker, hunde og andet man møder på sin gåtur.

Kendetegn ved Buddy:

1. Han står altid logrende bag døren med et stykke legetøj i munden, når man kommer hjem fra skole/arbejde.

2. Han ELSKER at ligge på skødet!

3. Han lægger sig altid ned, når der kommer andre hunde eller mennesker mod ham på gåturene, fordi han vil hilse, og han er ikke til at røre ud af flækken :P

4. Han brummer af glæde, når han møder andre hunde.

5. Han sover stort set altid på ryggen med stængerne lige i vejret - og så SNORKER han!

6. Han er enormt magelig og foretrækker at sove i sengen :P

7. Eksploderer af glæde over ordet "Hundetræningsbane"!

8. Elsker mad - man er vel labrador ;)

9. Han elsker at få stillet opgaver.

10. Han kan godt lide, at man holder hans pote, når man sidder og snakker med ham. Tager man den ikke selv, så lægger han den gerne selv op på armen eller i hånden på en :)

11. Han er en festlig fyr, man ikke kan andet end holde af. En hund med et hjerte af guld.


"Bare en hund", er der mennesker, der siger.
Er det bare, at et andet liv har sluttet sig til mit,
at en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme,
at en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd og
at to øjne røber verdener af tillid og hengivenhed?
Kommentér på:
Labrador retriever Buddy
Annonce