Update på Fie´s poter {{forumTopicSubject}}

En lille update på Fie´s pote problemer.

I tirsdags bad jeg om fri tors/fredag, onsdag morgen bestilte jeg hendes sidste tid.

Denne uge har været utrolig svær og når nogen har spurgt hvordan det gik med pillerne, har jeg sagt "der er jo piller til en del dage endnu, så vi håber"

Torsdag som billederne er fra, var vi på en laaang tur i mosen, her fik hun lov at hente dummyér i massevis, søge godbidder i det høje græs.

Idag gik vi til søen og turen varede 2 timer, fuld knald på hende og den måde jeg altid vil huske hende på, alt skulle hvis muligt helst foregå i løb, med en masse små finurligheder.

Da vi skulle gå hjem, rendte hun og snusede i græsset, pludselig lagde hun an til at rulle sig og da hun rejste sig, var hun brun, for første gang havde hun rullet sig i en hundelort....

Så tilbage til søen og blive rigtig godt skyllet igennem, "snedig" måde at få 10 min.´s ekstra apport, men det var jo Fie i en nøddeskal....

Tog mig selv i at stå og smile når hun tonsede ud gennem vand og siv, samtidig med tårene trillede ned af kinderne, med hendes glæde ved vand og apport overskyggede mine følelser og jeg er glad for at hun fik lov at tonser igennem uden begrænsninger.

Vi gik på tanken, købte pølsehorn,sad længe på "vores" bænk og delte.( jeg fik brødet og Fie pølserne)

2 dage hvor jeg ikke skulle gå og vurdere hvornår "nok er nok" mht. hase og ryg, det var , hvis man kan sige det, faktisk rigtig "rart", det lyder nok underligt.

De sidste timer var rigtig hårde at komme igennem herhjemme, vi gik lidt tidligere og tog turen forbi parken med en bold i lommen.

Der fik hun så lov at hente og lege med bolden de sidste gange, hun fik lidt godbidder og jeg kiggede ned på poten, den var så sprunget igen og med stort hul til følge.....

Hos dyrlægen kom først den ene ud og sad og snakkede med os, vi fik snakket lidt omkring at jeg har gjort alt hvad jeg kunne og Fie skulle herfra men´s hun stadig ville løbe og tosse rundt.

Claus kaldte os ind og vi sad stille og roligt og snakkede mens bedøvelse gjorde hende døsig, der gik vel 5-10min. inden hun var klar, de min. snakkede vi om Fie og alle hendes problemer og kiggede på poterne.

Alt forløb stille og roligt hvis man kan sige det sådan og jeg er rimelig afklaret med det hele.

Savnet og sorgen enorm, hun var mit et og alt, altid glad på trods af alle hendes problemer.

Men jeg skal have ny hund igen, det er der ingen tvivl om, savnet og sorgen, kommer ikke til at overskygge dette.

Hvis man ønsker at skrive , så vil jeg gerne bede til man ikke skriver R.I.P !