At ytre holdninger omkring børn- Hvorfor er det sådan? {{forumTopicSubject}}

Udsprunget af en anden tråd, sidder jeg med nogle tanker som jeg ofte har haft, og derfor opretter jeg dette emne.

Hvis folk ytre noget angående børn, som ikke er total rosenrødt og positivt, så sker det stort set hver gang at en eller flere ( altid forældre), begynder at forsvarer det at have børn ( ja og børn), og faktisk ofte bliver modbydlige. Der bliver ofte kastet børnehader-kortet,selvom folk slet ikke har nævnt noget som helst om had. Og ofte kommer folk med 500 undskyldninger angående deres egne børn.

Hvorfor er det at det altid ender sådan? Det er da helt okay ikke at være særlig begejstret for børn, ikke være særlig begejstret for andre børn end dem man selv har, ligesom det er helt okay at elske og forgude alle børn.

Jeg syntes tit det er som at åbne porten til helvede, når det kommer til at ytre noget angående børn, som ikke er 100 procent positivt. Jeg ville kunne forstå det, hvis det var fordi man gik personligt efter en persons børn, og den person så gik i selvsving, det ville jeg have 100 procent forståelse for, men når det bare kommer en generel kommentar om børn, ja så forstår jeg det simpelthen ikke.

Vi er alle forskellige, har alle forskellige grænser, og har alle forskellige ting vi kan lide. Og med alle andre ting der er det oftest helt okay, men med børn der er man nærmest verdens dårligste menneske, hvis man ikke knuselsker allesammen.

Så ja kom frisk, hvorfor tror I at det er sådan, og syntes I at det er okay at folk skal have kastet skældsord og grimme sætninger efter sig, bare fordi de ytre at børn f.eks KAN være til gene, at man ikke er særlig begejstret for andres børn osv. ?