Mine barndomsminder 6 {{forumTopicSubject}}
Dilemmaet ………
I takt med , at jeg var færre og færre timer i hjemmet begyndte min dårlige samvittighed også at røre på sig og min angst blev større og større. Jeg var splittet i to dele. Skulle jeg passe på mig selv ved at arbejde og være sammen med vennerne og dermed få en pause fra hjemmet eller skulle jeg blive hjemme og passe mine forældre??
Skrækscenarierne stod i kø for at komme med i mine daglige fantasier og disse tanker tvang mig til at tjekke om mine forældre var hjemme, før jeg gav mig selv løbepas udenfor hjemmet.
Var de hjemme og rolige, ja så kunne jeg smutte roligt videre. Hvis ikke de var hjemme blev jeg urolig og alle alarmklokker ringede højt i mit hoved. Alle tidligere episoder passerede revy i min hukommelse og jeg huskede tydeligt alle de gange hvor det var lige ved at gå galt imellem dem.
Heldigvis skete det ofte at mine venner havde kald efter mig og dermed blev min angst og dårlige samvittighed afbrudt for en stund. Men aftenen igennem lod jeg blikket glide over mit ur og jo tættere klokken blev på 22 , jo tydeligere blev angsten i min krop.
Jeg kunne f.eks. sidde og tænke:
- om ½ time går helvede løs for mig
- mon de er kommet hjem, når jeg kommer hjem
- er der allerede sket noget med en af dem og skulle jeg have været der
Klokken 21.50 gik jeg ud til min knallert, startede den og kørte hjem. At åbne døren indtil køkkenet var altid med frygt for hvad der ventede derinde. Kunne jeg bare lægge mig til at sove eller skulle jeg atter sidde time efter time og vente på dem. Være vågen for at kunne hjælpe dem, mægle imellem dem , skille dem ad eller måske ringe efter politiet fordi det blev for voldsomt.
Den værste aften jeg kom hjem til var dengang min mor havde spist alle pillerne og lå på køkkengulvet. Væk. Bevidstløs. På vej over på den anden side.
Min far var hjemme og meget beruset. Jeg ringede efter ambulancen imens jeg forsøgte at vække min mor.
Jeg satte mig ind i ambulancen og kørte med til KAS Herlev hvor de udpumpede hende nede i modtagelsen. Min far stod ude i parkeringskælderen og græd. Jeg gik imellem min mor som lå i behandlingsrummet og min far der stod der alene i en mørk kælder.
Der lå den kvinde som jeg var så bange for, med slanger alle tænkelige steder på kroppen og fik hjælp til at trække vejret. Den nat i dette behandlingsrum ,bad jeg til Gud om, at han ville lade hende overleve og samtidig stod min far i en kæmpe brandert i en mørk parkeringskælder og ikke anede hans levende råd. Den nat følte jeg mig for første gang større og stærkere end begge mine forældre tilsammen.
Den nat vidste jeg, at mine fantasier ikke længere var fantasier men virkelighed.
Dagen efter bliver min mor overflyttet til Psyk. Og jeg påtager mig ansvaret for at min far nu skal have Antabus to gange i ugen.
Der flyttede løgnen ind i mit liv, men jeg vidste det ikke. Min far manipulerede mig gang efter gang til at tro, at han tog pillen, at han ville tage pillen når han kom hjem, at han lige skulle købe nogle først. Min fars drikkeri tog til i den periode min mor var indlagt og jeg fik en overvældende følelse af magtesløshed da jeg ikke kunne få ham til at tage pillerne.
Han overskred alle moralske grænser overfor os børn. Som f.eks. den nat hvor jeg lå og sov kom han ind til min seng, kaldte på mig, rejste mig op og fortalte mig, at når politiet kom skulle jeg sige at han har været hjemme hele tiden. Jeg fik straks fornemmelsen af katastrofe. Få minutter efter ringede det på døren og udenfor stod politiet. Jeg fortalte som min far havde bedt om. Jeg ved ikke hvad han havde gjort, men jeg er ret sikker på, at der var tale om spritkørsel, da de fik min fars bilnøgler og gik ned og undersøgte hans bil. Kom op igen og spurgte mig igen om min far havde
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
været hjemme for de syntes hans motorhjelm var varm. Jeg gentog hvad min far havde sagt jeg skulle sige.
Efter lang tid blev min mor udskrevet og kom hjem igen. Og det hele startede forfra.
Den næste periode var meget voldsom for mig, da min mor ofte fortalte mig, at jeg havde svigtet hende da hun var indlagt, at jeg ikke var noget værd og at hun var meget skuffet over mig.
Skyld og skam væltede ned over mit unge hoved og jeg havde intet forsvar, for det var jo min skyld.
Jeg havde jo ikke været der til at forhindre det der skete som gjorde at hun blev indlagt.
Fra det tidspunkt overhørte jeg ikke længere min indre stemme. De næste 30 år bliver min hverdag
dybt præget, af behovet for at kontrollere alt. Tjekke om alt nu var i orden.
apr 2008
Følger: 56 Følgere: 52 Hunde: 1 Emner: 601 Svar: 8.322
Kun for at se om du har lavet en ny tråd... Problemet er at jeg ikke
Ved hvad jeg skal skrive, det gør mig så frygtelig ondt og samtidig er jeg forbløffet over hvordan i alverden du er kunne blive til et så dejligt menneske som du er! Du bør være stolt af dog selv, jeg er hvertfald
okt 2010
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 2 Emner: 138 Svar: 2.089
Og flot skrevet.
feb 2005
Følger: 80 Følgere: 75 Hunde: 4 Emner: 366 Svar: 11.349
Men hvad med dine søskende Charlotte, så vidt jeg husker havde du en storebror, var han der slet ikke for dig på noget tidspunkt???
okt 2010
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 2 Emner: 138 Svar: 2.089
Undskyld OT, Bjerggeden.
aug 2008
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 3 Emner: 66 Svar: 10.367
Du har min største respekt!
jul 2008
Følger: 19 Følgere: 16 Hunde: 3 Emner: 153 Svar: 2.343
jan 2011
Følger: 39 Følgere: 31 Hunde: 3 Emner: 166 Svar: 5.326
Jeg ved den vil blive årets hit... Den måde du beskriver det hele på, mange vil have utrolig god hjælp af den...
Tror mange teenager kan få hjælp til at se om de skal søge hjælp eller ej...
Du er satme sej...
jun 2010
Følger: 45 Følgere: 61 Hunde: 2 Emner: 126 Svar: 3.859
http://hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?MSG_ID=493101
Afsnit 2
http://www.hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=493153
Afsnit 3
http://hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=493177
Afsnit 4
http://www.hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=493233
Afsnit 5
http://www.hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=493394
jul 2008
Følger: 70 Følgere: 68 Hunde: 1 Emner: 643 Svar: 14.397
for fanden Charlotte..... også var alle dine mareridt og bange anelser bare rigtige, og du "skulle" rede dem fra demselv :(((( eeej hvor er det hårdt.. !!
jun 2010
Følger: 45 Følgere: 61 Hunde: 2 Emner: 126 Svar: 3.859
jan 2010
Følger: 17 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 119 Svar: 868
Får helt ondt af din mor, hun er virkelig en sølle sjæl.
Har selv en alkoholisk mor, men det kan på ingen måder sammenligner med det helvede du har været igennem.
Har virkelig respekt for at du kan fortælle om det her så åbentlyst!
Ser du stadig din mor, eftersom hun bor så tæt på?
aug 2008
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 3 Emner: 66 Svar: 10.367
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
og jow jeg ser min mor og jow jeg er stadig mega bange for hende
men jeg skriver snart om hende , skal bare lige være klar mentalt først.
husk , jeg skriver mine minder og lægger dem direkte herind , uden korrektur eller noget , det er det rå matriale i for fra mig og så kan det godt være , at selve handlingen bliver lidt ujævn pga den manglende korrekturlæsning
jul 2008
Følger: 19 Følgere: 16 Hunde: 3 Emner: 153 Svar: 2.343
jun 2010
Følger: 45 Følgere: 61 Hunde: 2 Emner: 126 Svar: 3.859
http://www.hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=494360
Venlig hilsen Nummerpigen
Mine barndomsminder 6