Verdens dårligste hundeejer {{forumTopicSubject}}

Ja, der er da ingen tvivl om vi lige nu og de sidste mange timer har følt os som verdens dårligste hundeejer.

Vi havde efter nøje overvejelser valgt at få Gia steriliseret af flere grunde - også to dage inden taget den op til genovervejelse med hjælp af nogle af HG's brugere og kom frem til at det skulle hun altså.

Dagen igår startede så ud med vi tog afsted med bussen hen til vores dyrlæge hvor vi havde en tid 9.20 - vi fik afvide vi kunne komme igen og hente hende igen omkring 1 tiden. Vi kom igen 12.45 og operationen var gået godt og hun lå nu og var ved at vågne. Men så gik det ellers bare galt. Hun savlede HELT extremt, ville ikke rejse sig, kunne ikke hverken stå eller gå, registrede slet ingen ting. Vi havde bestilt en taxa som skulle komme og hente os men blev nød til at afbestille da sygeplejerskerne synes det var lige voldomt nok og ville gerne lige se hende an en halv times tid og se om det var fordi hun bare lige skulle have lidt længere tid at vågne på. En halv time blev til en time og hun havde det bestemt ikke bedre og med alt der savleri havde hun tabt rigtig meget væske og var t.t på at dehydrere og fik derfor drop. Det fik hun så i to timer og hvis ikke det hjalp ville de ha hende overnattende så de ku holde øje med hende. De var selv meget chokeret over hendes reaktion og at det blev ved SÅ længe. Men efter to timer med drop blev hun lidt mere frisk og vi fik hende op at stå og hun gik lidt rundt, og da kl var 16.45 bestilte vi en ny taxa hjem og hjem kom vi, med hende. Vi havde fået dyrlægens privatnr og skulle ringe til ham hvis vi havde nogle spørgsmål eller mente hun fik det dårligt igen eller slet ikke havde tisset hen på aftenen.
Da kl. så blev 18 blev hun lidt skidt igen. Men vi så lige tiden an. Omkring kl 19, ville vi tage hende ud for at se om hun ville tisse - hun gik selv med ud, kastede så op to gange og lagde sig så på græsset og ville bare ikke rejse sig... Vi måtte bære hende hvilket hun slet ingen modstand gjorde til, hendes snude var varm, tandkødet blegt, hun havde det slet ikke godt. Vi fik ringet til dyrlægen som sagde det lød slet ikke godt og slet ikke når han vidste hvordan hun havde været tidligere på dagen efter operationen, og vi skulle komme ind med hende. Så igen med taxa og da vi kom frem kastede hun op igen, de kiggede på hende, fik tjekket hende og de synes også det var utroligt hun reagerede så voldsomt og så længe på det - men hun fik noget mere smertestillende og de ville så gerne ha hende overnattende og holde øje med om tingene blev værre i løbet af natten. Os hjem igen, uden vores lille hund. Næste morgen havde der heldigvis ikke været noget de var blevet nervøse over i løbet af natten og vi kunne nu få hende hjem. Så igen tidligt afsted med bus og da vi kom og hentede hende var det vores glade nysgerrige hund vi igen så. Sikke en lettelse! Hun fik noget smertestillende ude ved dem lige inden vi hentede hende og hun er stadig lidt udmattet, så nu ligger hun her ved siden af mig og hviler. Men PUHA en oplevelse og en forskrækkelse vi nåede at få os! Den følelse af at føle sig som verdens dårligste hundejer er en følelse som slet ikke er sjov at få, og især når man ved at det er os som har udsat hende for det her... Men dyrlægerne er ikke længere nervøse for hende og har været en STOR hjælp. Inden sterilition havde vi fået en pris men det viste sig at være en forkert pris der var blevet oplyst og for at undskylde gav de os en sæk hundefoder samt betalte taxaen hjem. Taxaerne om aften betalte de også begge veje (ikke noget vi havde bedt om eller ikke kunne betale selv) og da vi så kom for at hente hende idag og skulle til at betale regningen lød det også at det skulle vi ikke tænke på. Så nu synes vi godt nok der er nogle der har fortjent en KÆMPE kage m.m til hele holdet. De har taget sig så godt af hende - og ikke mindst os ! Nu er vi bare glade for det er overstået og vi har vores glade hund hjem igen.