Mine barndomsminder 5 {{forumTopicSubject}}

Pligterne……..

De rigtige store pligter startede meget tidligt for mig. Jeg var ikke fyldt 12 år før min mor introducerede mig for vaskeriet. Hun gennemgik minutiøst alle maskinernes funktioner for mig , viste mig hvordan man fyldte koldt vand på de store vasketromler fra Vølund der blev opvarmet med gas. Hun viste mig hvordan jeg tændte gassen , hvordan jeg skulle skylle 3 gange , hvordan jeg skulle trække det drivvåde tøj fra vaskemaskine op og over i centrifugen og hvordan denne skulle pakkes for at slynge korrekt. Hun viste mig alt omkring tørring , rulning , samlægning i folder.
Der startede mit pligthelvede i hjemmet.
Jeg skulle alene vaske hele familiens tøj et par gange om måneden. Det indbefattede, at jeg selv sorterede det , pakkede det , bar det ned i vaskehuset af flere omgange , vaskede det , bar det op igen og lagde det på plads på hylderne.
Sengetøj, duge, tøj, alt skulle vaskes, rulles og behandles på hendes måde.
Hvis den bestilte vasketid ikke passede ind i mit program med lektielæsning og senere mine fritidsjobs sendte min mor mig hendes øjne og jeg rettede ind med det samme.
Hvor var mine forældre imens jeg vaskede, slæbte og tilsidesatte min skolegang??
De sad i stuen og kiggede TV. Når vasketøjet var rent og lagt på plads måtte jeg komme ind i stuen og sætte mig på gulvet. Jeg mærker stadig tydeligt følelsen af, at blive misbrugt, nedgjort og ikke noget værd som barn. De så kun hvad mine hænder kunne gøre for dem, men de så aldrig hvad de hænder havde af smerte dybt i sin sjæl. De så ikke den lille pige på 12 år der bare sad der på gulvet og ønskede sig lidt kærlighed.

Pligter havde jeg hver dag efter skoletid , enten i form af at passe på mine forældre , gøre rent , vaske tøj eller lign. Jeg vidste aldrig hvad der var til mig bag den lukkede hoveddør før jeg åbnede den. De værste dage var dem hvor min mor var oppe og klar til hovedrengøring. Der stod hun i køkkenet stor og mægtig kun iført store hvide underbukser og BH , med en cigar rygende i munden.

Og hendes øjne sagde alt. De sagde tydeligt:

- Og du vover på ikke at adlyde mig straks !!!!

Så vidste jeg nøjagtig hvad der ventede mig de næste timer.

Rengøring, rengøring og atter rengøring. Hun kommanderede og kommanderede rundt med mig:


- Støvsug alle bøgerne. Start fra en ende af , tag bogen ud og støvsug hele vejen rundt. Min mors kæreste eje er bøger og hun har flere hundrede stående på reolen.
- Gå ud i køkkenet og vask alle lampeskærmene i sæbevand……
- Sæt dig ved spisebordet og puds vores kobbertøj blankt……
- vask panelerne hele vejen rundt og husk at skylle kluden ofte i vandet….

Kommandoerne haglede ned over mig og jeg husker tydeligt mine tanker når det stod på :

- Hvornår stopper det?? , Hvor mange opgaver endnu?? Hvornår kommer far hjem fra arbejde??

At modsætte mig min mors kommandoer turde jeg ikke. Dertil var hun alt for frygtindgydende for mig.
Cigaren brugte hun til at pudse alt palisander af med.

En dag blev jeg syg nede i skolen med feber og ondt i halsen. Jeg blev sendt hjem af min klasselærer efter han havde sikret sig, at der ville blive taget imod mig derhjemme af en voksen.
Jeg åbnede feberhed hoveddøren og gik ind i køkkenet og der stod min mor i hvide underbukser og BH , storrygende på cigaren.
Jeg var ikke opmærksom på min mors øjne og forsøgte at forklare hende, at jeg var syg og ikke kunne gøre rent, men måtte i seng.
Der fik jeg den største og eneste lussing nogensinde i mit barndomshjem. Den sad korrekt og den sad hårdt på siden af hoved af mig. Min 12 årige verden brød totalt sammen og jeg måtte vaklende efterleve hendes kommandoer de næste mange timer.
Min far kom hjem fra arbejde senere på aftenen og han kunne straks se, at jeg var meget syg.
Han gik ind til min mor i stuen og sagde meget bestemt til hende;

- Charlotte er syg, hun skal ikke gøre rent!! Og nu ringer jeg efter lægen!!!

Denne dag var første og eneste gang, at jeg oplevede, at en af mine forældre forsvarede mig over for noget eller nogen. Samtidig lærte jeg en vigtig lektie. Jeg måtte aldrig slippe opmærksomheden fra min mors øjne. De var og er stadig hendes mentale vredesbarometer.

Pligterne i hjemmet var mange og anderledes end andre børns pligter. F.eks blev jeg en december måned sendt ind til Daell`s Varehus for at købe alle de julegaver mine forældre skulle bruge denne jul. Min mor havde blot udfyldte en bestillingsliste og en check med underskrift på. Så kunne jeg selv tilføje beløbet. Jeg var endnu så lille , at jeg måtte have ekspedienten til at stave beløbet for mig.



Sulten ………


Nu begyndte tiden for alvor at blive hård. Volden tog til. Synet på os børn skinnede oftere og oftere igennem. Alle tænkelige situationer blev til en nedgørelse af børnenes status som mennesker.
Ofte når min far kom hjem fra arbejde om eftermiddagen, stegte han sig nogle bøffer og satte sig ved spisebordet og begyndte at spise foran os børn. Vi havde ikke fået noget at spise hele dagen, ej heller inden vi gik i skole om morgenen. Hvis jeg fortalte, at jeg også var sulten blev jeg henvist til et temmelig tomt køleskab med ordene :

- Du må ikke røre smørret. Det er til de voksne. Brug plantemargarinen!!!!

Før jeg blev gammel nok til at tjene penge , drev sulten mig til at stjæle fra mine forældres punge når de lå og sov. Når jeg fik fat i 8-10 kr vidste jeg , at denne dag skulle jeg ikke føle sult for der var penge nok til et bægre yoghurt , en parisertoast og en skolemælk nede i skolekantinen.
De dage hvor jeg ingen penge havde og måske ikke havde fået aftensmad dagen før, bed jeg hoved af al skam og spurgte ydmygt kantinedamen om jeg måtte få lidt at spise.
Hvis der ikke var mad i køleskabet når jeg kom hjem fra skole og sulten bød mig at handle, fandt jeg på at blande mel -sukker og stegemargarine sammen til en spiselig klump. Klumpen var svær for mig at spise, men den gav en dejlig fyldig fornemmelse i min mave og sulten var stillet mange timer frem.

På en eller anden måde finder jeg ud af, at mine forældre påskønner at man arbejder og jeg ser nu en mulighed for at komme væk fra hjemmet og tilmed tjene penge til mig selv. Jeg tror, at jeg lige er blevet 14 år, da en veninde skaffer mig et perfekt arbejde i et møntvaskeri i Høje Gladsaxe Centret. Hverdag fra 15 til 17.30 skulle jeg møde og passe maskinerne, gøre rent og ekspedere kunderne som kom med rensetøj. Jobbet gav mig rig mulighed for at lave mine lektier samtidig med jeg var der. Jeg fik nu 217 kr udbetalt hver torsdag og jeg manglede ikke længere mad.
Jeg mærker mine forældres velvilje omkring mit arbejde og mine forpligtelser i hjemmet bliver betragtelig mindre, dog skulle jeg stadig vaske hele familiens tøj et par gange om måneden. Denne nyfundne frihed og den mindre tid i hjemmet tilskynder mig til at finde mere arbejde og i en meget lang periode har jeg 3 forskellige jobs ved siden af min skole.
Min frigørelse fra hjemmet er nu begyndt og de kan ikke længere nå mig. Jeg kommer ind i en gruppe af unge mennesker i Høje Gladsaxe.
Min dag ser nu sådan ud, at jeg står op om morgenen, går i skole, går på arbejde og går ned til vennerne. Jeg skal blot sørge for at være hjemme senest kl.22, så er mine forældre tilfredse.

Jeg begynder nu systematisk, at købe ”need to have” ting til mig selv, dvs. bind / Tampax , tøj og sko, gå til frisøren og betale min egen medicin ( P-piller , hovedpinepiller osv ) , betale for driften af min elskede knallert og reparationerne af denne , udlandsturene med skolen osv osv.
Fra den dag pengene kom kontinuerligt blev jeg friere end jeg havde drømt om. Fri fordi det var en gyldig grund at blive fra hjemmet pga arbejde og fri fordi jeg fik den mad jeg havde brug for, for at kunne leve uden sulten ved min side som fast følgesvend.
3 måneder før min 10.klasse var slut sagde jeg alle jobbene op for en stund at hellige mig mine lektier og komme ud med lige netop de karakter som min drømmeuddannelse krævede.
På dette tidspunkt havde jeg arbejdet fast i 2½ år uden at forsømme en eneste dag.