{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.584 visninger | Oprettet:

En sikker base er vejen frem ! {{forumTopicSubject}}

.. Jeg er ikke sikker på hvor jeg er.. det er næsten helt mørkt, vinden hyler og der er klaprende lyde fra alle sider !

Jeg står på stive ben der er spredt godt fra hinanden, sænker både hoved og hale - klar på flugt, og skræmt næsten til døde.

Mit hjerte hamrer afsted, jeg stirrer vildt omkring mig, gisper panisk og er på ingen måde tryg ved situationen..

.. så mærker jeg en varme og ro fra min venstre side, mærker en rolig og stabil hånd på min ryg og en på mit bryst.. Hører en svag lyd af noget velkendt og sikkert.

Jeg kigger til siden og ser min moar sidde på hug ved siden af mig, hun har set min frygt og vil dele den ro hun føler - jeg har prøvet det før; hjemme i stuen i starten og hver gang jeg har været bange udenfor.

Der er sikkert og trygt ved min moar ved jeg, hendes ord er rolige, lavmældte og næsten en hvisken - jeg forstår ikke helt hvad hun siger, men tonen gør mig roligere.

Vi sidder der længe, for stedet er fyldt med ukendte lyde - men nu kigger jeg efter lydene og opdager hvor mange af dem kommer fra..

En raslen viser sig at være en pose i en hybenbusk.. Ork, den kender jeg, dem har moar vist mig før og de er jo ikke skræmmende..

En klapren viser sig at være et skilt der står lidt skævt og larmer i vinden.. Skilte HAR jeg hilst på - moar giver kiksere når vi kigger på dem sammen..

Men de høje klappelyde ved jeg simpelthen ikke hvad er! De er ikke sååå skræmmende længere, men nærmere interessante. Moar virker i hvert fald rolig nok, og hun har ikke een gang ledt mig på vildspor!

Jeg går et skridt frem og kigger hende i øjnene, jeg spørger "hvad ER det??" og kigger efter lydene..

Moar rejser sig som forventet, og med et enkelt "kom" går vi sammen hen mod lydende.. højere og højere... Kigger på min moar, hun kigger mig direkte i øjnene og virker stadig rolig.

Hun smiler og er afslappet, men jeg tvivler igen - jeg stopper igen.. ikke nær så bange, men ikke helt tryg ved at fortsætte fremefter i mørket mod de ukendte lyde.
- Jeg har aldrig hørt noget som det, men moar aer mig roligt og hvisker i de blide rolige toner og jeg ved at det er OK, hun fortæller med hele sit væsen at det er - men en hund som jeg kræver overbevisning af flere omgange..

Kan det virkelig passe at moar VED at lydene ikke stammer fra noget stort, vredt og hundespisende??
.. hun virker SÅ sikker... Jeg vælger at stole på hende endnu engang; hun rejser sig med et "kom" og jeg går med... tæt ved hendes venstre side, der har jeg min plads, min sikre base og min moar kun et blik væk.

Vi skifter underlag... Nu lyder det hult, det er lidt glat og også lidt smalt..
- Jeg følger med.. moar fører mig fremmad, sætter sig på hug ved en af de larmende klappe-lyde og viser mig på tæt hold hvad det er - det er BÅDE!

Sådan nogle både har master, og på dem er der lange snore der vibrerer i vinden - og klapper vildt mod masterne!

Jeg stepper glad rundt, fjoller lidt med min moar - sidder mig tæt ved venstre ben, holder kontakten og slikker mig om munden, jeg siger "HA, jeg er ikke bange mere - beløn mig ooohh slave - beløn mig med Frolic fordi jeg var SÅ tapper"

Hun lystrer som altid, krasser mig på hele kroppen og taler i høje lyse toner - en glad moar.. og en STOLT moar =D


Det er en ret gammel historie.. fra mine helt unge dage da jeg først lige var flyttet hjem til min moar og verden omkring var stor, farlig og fyldt med lyde og syn jeg først tænkte at flygte fra..

Idag er jeg ikke bange for noget som helst ! Nye lyde, pludselige lyde, fremmedartede syn og dufte - jeg kigger på min moar og spørger "har du også set den der?", og oftest ved hun lige hvad det er - men nogengange undersøger vi det lige sammen... og deler en god kikser imens =)

Jeg fortæller denne om denne episode som moar kalder "træning" fordi i skal vide at der er håb forude med en nervøs hund =)

Giv ikke op, men find en der kan vise jer på rette vej - min moar hjælper lige nu en dame med en schæfer der for bare 2 uger siden skulle have været aflivet pga angst.. det skal den ikke længere =)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En sikker base er vejen frem !
  • #1   22. sep 2011 Jeg glemte at sige, at jeg var 11 måneder og ikke en lille bitte hvalp da moar fik mig =)

  • #2   22. sep 2011 Flot beskrevet, Nina - kiks til dig

  • #3   22. sep 2011 Nå du kom igennem det Marlene ; ) Jeg skriver alt for lange indlæg!

    Jeg synes bare det er SÅ synd for de hunde der bliver fejlguidet og derfor aflivet pga "en brist der gør dem nervøse" ..

    Blev ringet op af en grædefærdig dame fra min udlejers arbejde for et par uger siden, hendes familie (mand og børn) havde sagt stop - hunden skulle aflives, den var simpelthen for bange af sig til at kunne fungere.

    min udlejer fortæller om Kaoz og hvordan han er trænet - og efter kun 2 møder er hunden roligere (fordi ejeren har lært hvordan man er en sikker base), og familien tager del i træningen og har alle fået lært hvordan man støtter en nervøs hund til selvtillid og succes frem for at ynke den og pleje angsten =)

    SUCCES - og ganske enkelt =)


  • #4   22. sep 2011 Jeg kom og igennem det.
    Og blev helt rørt smiley


  • #6   22. sep 2011 Kig på din hund, forvent aldrig en reaktion, men afvent og reager hvis den kommer - mit mantra til nervøse hunde; essensen i min træning.

    Men det vigtigste er bare at man er rolig, velovervejet og har resurserene til at håndtere hundens reaktion... det lyder så forbandet indviklet, men det er SÅ enkelt og utrolig virkningsfuldt =)


  • #7   22. sep 2011 Det bånd man opnår til hunden under den form for træning er ubeskriveligt; hunden får indlært redskaber til at håndtere frygten under trygge rammer - og det giver pote i SÅ mange andre aspekter af hundens hverdag, oplevelser og fremtidige løsningsmuligheder =)

  • #8   22. sep 2011 En dejlig historie.
    Hvor er det godt, når "tingene" lykkes og en hund reddede livet.


  • #9   22. sep 2011 Ja det er en ubeskrivelig følelse når man på kort tid kan ændre skæbnen for en hund - og derved hundens ejer, og dennes fremtidige hunde =)

    Det er ikke ukendt at mennesker føler behov og nøde i at ynke hunden og føle medlidenhed og lidt angst når hunden reagerer uhensigtsmæssigt angst på dagligdagen - og derved fostrer og forstærker hundens sindstilstand =/

    Træn mennersket bag hunden og se en kontant forandring faktisk med det samme - vidunderligt! =D


  • #10   22. sep 2011 Flot Nina...... Jeg havde lidt det samme med Kaido da hun var hvalp....... Nu søger hun også mine øjne, hvis hun bliver forskrækket over noget. Og når jeg siger til hende at jeg har HELT tjek på det hele, så er alt i skønneste orden.

  • #11   22. sep 2011 Mette - der SKAL nemlig ikke meget til.. ens sindstilstand og derved kropssprog rækker utrolig langt ved en hund =)

    En ekstrem hund kræver så det totale nærvær, ned i hundens højde og berør med ro hunden mens du taler lavmeldt i roligt tonelejde (stiiiiile dreng, rooolig, dygtig hund, stille og rooooligt) - meget virkningsfuldt =)


  • #13   22. sep 2011 Synes godt om :o)

  • #16   22. sep 2011 ... nogle hunde er også næsten heste i str *GG*

    Men ja, mest af arbejdet med dyr handler ikke om sagte ord, men om kroppens sprog og holdning... det er SÅ enkelt egentlig =)


  • #18   22. sep 2011 Jeg holder mig til de der dovne heste... skridter helst kun af haha ; )



  • #20   22. sep 2011 Det her er vist lidt en "hør da lige hvad jeg kan , hvor svært kan det da være" tråd, så blær dig endelig ; )

  • #23   22. sep 2011 Hunden - Helt bestemt !

    Det var heller ikke for at nedgøre nogen, bare give håb =)

    for det ER ikke meget der skal til, bare føreren vil indse at det er DENNE der skal ændre sig, og så ændrer hunden næsten automatisk sin adfærd i takt med føreren =)


  • #25   22. sep 2011 Hvor bor du henne? Jeg hjælper hvor jeg kan, ganske gratis naturligvis =)

  • #27   22. sep 2011 Der er vist et ret godt stykke vej *GG*

    130 km sådan ca... Det skal helst vises jo, så fejl og mangler kan ses og rettes.. =/


  • #29   22. sep 2011 Hunden (´s ejer) jeg træner nu har været her 3 gange og der er MANGE forbedringer..

    Allerede første gang var der bedring =)

    Det er ikke så meget hunden jeg arbejder med, altså jeg gør ikke meget - jeg fortæller hvad jeg ser og viser en metode til at få vendt vanerne =)

    Så har du en lidt mere naturlig tilgang til hvad en hund er, så skal der nok ikke mere end et par gange til før du har metoder du kan tage i brug i de usikre situationer - og har jeg vist dig det een gang kan du ringe vede tilbagegang og jeg kan nok forklare mig ud af hvad du måske glemmer at huske =)


  • #30   22. sep 2011 Dejligt at du hjælper :o)

    Hvis man ved hvad man skal gøre er det som regel ikke så svært :o)
    Byg hundens selvtillid op for a bekæmpe angsten og så er opbyggelse og vedligeholdelse af tillid mellem hund og ejere essentielt.

    Det er når man ikke ved hvad man laver at problemerne opstår ...

    Den tillid man opbygger med sin hund er helt fantastisk og altid rørende når den uventet sættes på prøve og hunden uden at tøve udviser 100% tillid i selv den sværeste situation.

    At se at ens træning give pote er noget helt specielt.

    Sidst Kia var meget meget syg og dermed kunne forventes at reagere skarpere end normalt pga. ekstrem stress, smerter og øvrigt ubehag vidste hun mig den ultimative tillid.

    Da hun kom til en fremmed dyrlæge (vagtdyrlæge) lagde hun sig pænt på bordet.
    Lod damen pille ved sine meget meget smertefulde væskende operationssår på sin mave og pille i hendes mund og tage TP og alt uden at kny.

    Hun søgte sin moars øjne og spurgte med disse om moar var tryg ved situationen og damen for så ville hun selvf. også gøre sit for at være det ...
    For Kias moar vil ikke gøre noget som ikke er for Kias bedste har Kia lært gennem erfaring ...
    Moar sagde verbalt og nonverbalt at hun var tryg ved damen og at denne ville hjælpe Kia til at få det bedre og at moar var såå stolt af sin dejlige Kia.

    Kia lod damen stikke den ene indsprøjtning efter den anden i sin hud i nakke og ryg.
    Hun lod damen putte noget klamt snask i munden på hende og smøre det ud på tænderne på hende.
    Hun lod damen barbere sin pote mens Kia fastholdt øjenkontakten med sin moar og mens moar selvf. holdt Kias pote og hun lod damen anlægge et venflon (drop) og pille ved dette x mange uden nogen problemer.
    Hun kiggede bare sin moar i øjnene mens hendes moar hviskede fjolleord og sin kærlighed til Kia ind i hendes pels.

    Kia fik besked på og lagde sig fint på et tæppe på gulvet i timevis med sin moar ved sin side mens damen roste Kia MEGET for at være en helt fantastisk hund så dyygtig hun taklede situationen og moar gav selvf. damen ret.

    Moar måtte forlade Kia for at hæve kontanter til at betale regningen og Kia bliver bedt om at blive liggende på tæppet mens det sidste af væsken i droppet render ind i hendes blodåre og da hun ved hendes moar aldrig vil svigte og ALTID komme igen så ligger hun lige så fint og venter på at moar kommer igen ..

    De andre mennesker med deres syge hunde og katte ignorerer Kia selvf. som hun har lært hun skal medmindre hun bliver bedt om at hilse ...

    Det er såå dejligt at du hjælper den familie og deres vov til at få et forhåbentlig langt og dejligt liv sammen :o)


  • #31   22. sep 2011 Hvor er det dejligt at høre Sanne =)
    Kia har en god og alvidende moar =D


  • #32   23. sep 2011 Nina: Hvis bare :o) Men hun har en moar der elsker hende højt og vil gøre hvad som helst for hende og indtil videre er det nok :o)

    Jeg laver konstant fejl og Kia tilgiver og vi lærer sammen :o)

    Er heldig så at starte ud med en ekstrem psykisk stærk hund og at have haft meget hjælp til at lære (bl.a. af dine erfaringer med Kaos og andre som dig :o))

    Kalder det læring gennem dilemmaer :o)

    Men det er noget helt helt specielt når man indimellem bliver opmærksom på det helt specielle bånd man jo rent faktisk deler med sin vov opbygget på godt og ondt, i gode og i svære tider og særligt de svære tider kan styrke eller helt knække de bånd ejer og hund knytter ...

    Når ens hund opsøger een og viser at den stoler på een. Det blik af 100% tillid er helt unikt og alt arbejdet værd :o)


  • #34   23. sep 2011 Synes tit også ofte det handler om, om ejeren tør ligge sin tillid over på hunden ...

    Har en veninde der konstant tvivler på sin hund.
    Hunden er psykisk stærk og har heldigvis en rigtig god ballast (et god opvækst i hundekyndige hænder) og den har en fantastisk personlighed og er i den grad til at stole på og vil gå igennem ild og vand for at please dens nuværende ejer ..

    Men hun stoler desværre ikke på hunden, eller rettere, hun stoler ikke på sig selv, er usikker på sig selv og alt omkring hende og hun forhindrer faktisk hunden i at have tillid til sin ejer ved ikke at have tillid til sig selv og sin hund.

    Ejeren bliver såå nervøs, stresset og usikker i enhver situation. Hunden kan sagtens takle situationen men får aldrig chancen før ejeren med alt i sig, det være sig både verbalt og nonverbalt, panikker og hunden reagerer selvf. på dette.
    For ejeren er usikker, viser at der er fare på fære konstant selv hvor der ingen er så hunden er hele tiden splittet.

    Der er ingen reel fare, kun en ejer som hunden ikke kan have tillid til vil kunne magte nogen som helst situation ...

    Og her kan det meget meget nemt gå galt med en hund med en anden psyke ...


  • #35   23. sep 2011 Ja Kia og du har været igennem en del ved jeg; og det hjælper når hunden ved hvad den er og kender sine styrker uden indblanding fra et velmenende menneske =)

    Kaoz tog godt imod, Duncan (hunden jeg træner med) var noget hurtigere fordi den faktisk ikke ER angst, den kopierer bare sin fører.. Og det gør han stadig, hun udstråler bare noget andet nu =)

    schæferhunde er FANTASTISKE at træne, elsker deres intelligens og arbejdsiver =)


  • #36   23. sep 2011 guuuuuuuuuuuud sanne.. kender du også Duncvns ejer? ; )

    Hun var nem at overbevise; jeg tog linen og førte hunden afsted.. hunden reagerede ikke på spor og var rolig og fattet... ejeren gik så 20m bag os og måbede =)

    Efter hun havde set det fik hun tillid til at JEG vidste hvad jeg lavede, hun kunne bare kopiere mig - og kigge på hunden for at se om det lykkedes =)


  • #37   23. sep 2011 Nina: Enig i at de kopierer ejeren og derfor er nemme at smadre men hvis man får dem i god tid også nemme at rette op på :o)

    Jeg lider jo desværre en del af angst. Kia ved det, reagerer på det og jeg ved at hun reagerer på det og tager hensyn.

    Samtidig har jeg lært bevidst sammen med Kia (eller har hun mon lært mig det?!?) at slukke for angsten, stress etc. så jeg bliver rolig, selvsikker og ja .. afstresset og glad når jeg er sammen med hende ..
    Jeg kan kun gøre det sammen med hende .. Aldrig sammen med mennesker hvis ikke hun er med af een eller anden grund ...
    Så mon ikke vi ofte også kopierer hundene?
    Eller måske det først kommer når vi når den gensidige tillid?

    Jeg stoler på at sammen med Kia er vi altid et team på godt og ondt og sammen er vi STÆRKE :o)

    Vi har måske begge en stabil base i hinanden?

    Kia er også god at bruge i angsttræning af andre hunde :o)

    Hun er ekstrem "lydhør" over for deres signaler og spejler ekstremt.

    Så meget at da hun trænede sammen med en angst schæfertæve så kopierede hun i hendes indsats for at dæmpe denne og gøre den tryg, dennes kropssprog helt ned det det knækøre den anden schæfer har, så vi ejere, havde svært ved at kende forskel på hundene.

    Har aldrig set noget lign :o)

    Men er schæfere ikke for nemme for dig når det kommer til race .. Tænker på næste gang i skal have vov?

    Jeg håber sådan at du har hjulpet og fortsætter med at hjælpe den vov og den familie til at leve sammen i harmoni. Bjæfere kan være fantastiske familiehunde men jo desværre også det modsatte ..

    Men lyder til at du har fået fat på hvor fejlen ligger, nemlig (i 99% af tilfældene) hos ejeren ...

    Min hundetræner siger at det tager som regel 2/3, eller mere, tid at træne ejeren end det gør hunden når et problem skal løses.
    Hunden skal have rettet den uhensigtsmæssige adfærd (som som regel skyldes ejer/førerfejl).
    Ejeren skal ligeledes have rettet sin uhensigtsmæssige adfærd men hundene er både klogere end ejerne de bliver ikke stædige og ramt på stoltheden når deres fejl udpeges for at kunne udbedres som menneskerne gør :o)


  • #38   23. sep 2011 Nina: Hæh he.Man skulle måske tro det :o)

    Jeg kan gøre det samme med min venindes amstaff :o) En fantastisk hund !!
    En intelligent, selvsikker glad hoppebold fuld af mod på livet :o)

    Men min venindes psyke er såå ødelagt at hun simpelthen ikke er villig/i stand til at lære ...

    Men hunden trives efter omstændighederne. Det er ikke et ligeværdigt forhold da hunden faktisk er den der har mest styr på situationen når de er ude men hunden bærer over med ejerens fejl på dette område og på så mange andre er ejeren jo en fantastisk hundemor :o)

    Forskellen på min veninde og ejeren til Duncan er at min venindes hund ikke har adfærdsproblemer. Det er kun min veninde der har det :o)


  • #39   23. sep 2011 Uhh hvor er det dejligt at høre at Duncan har fået en chance for at vise at han er en dejlig hund der "bare" var misforstået :o)

    Elsker de situationer hvor man kan lære ejerne at forstå hunden :o) At se dem knytte bånd :o)


  • #40   23. sep 2011 Jeg tror helt bestemt at vi kan drage styrke fra vores hunde og den selvtillid det giver når træningen lykkedes - men et menneske med ren angst vil få svært ved at gøre hunden til andet end angst hvis denne ikke indser at der skal andre boller på suppen... eller andre holdninger i kroppen til før hunden får noget positivt at reagere på og arbejde med =)

    Og jo, jeg elsker schæfere.. men min næste hund bliver en border collie =)


  • #41   23. sep 2011 Duncan har ingen adfærdsproblemer... ikke når han har en fører han lige kan spejle sig op af ; )

    Hun fik lidt redskaber til lydighed.. eller egentlig bare lineføring, hunden trak afsted med hende.. bogstavlig talt sgu.. ned på maven og så var der fest i gaden..

    10 min med mig i den anden ende, og det trækkeri stoppede; igen, en schæfer er intelligent og kræver kun konsekvens, ingen hårde toner eller metoder =)

    En sand fornøjelse at få en RIGTIG hund i linen ; )


  • #42   23. sep 2011 Er enig. Hørte i går om een herinde der ikke kan/vil alenehjemmetræne sin hund pga. sin angst.

    Hunden er tadaa = angst ...

    Det går ikke ...

    Jeg fraråder psykisk syge som ikke er bevidste om at deres sygdom altså meget ofte vil påvirke deres dyr og hvad dette betyder af ekstraarbejde og hensyn fra ejerens side, at anskaffe sig et dyr.
    At anskaffe sig dyr er ligesom børn et meget egoistisk valg ...

    Flere af dem jeg var mødt på værestederne har haft x antal hunde, katte og andre kæledyr som de har anskaffet sig og afhændet gang på gang. Nogle havde kun deres hund et døgn eller 2 for så en uge senere igen at anskaffe sig et kæledyr.

    Det er et MEGET egoistisk valg at påtage sig ansvaret for et levende væsen når man ikke engang er i stand til at tage vare på sig selv !!

    Hvis Kia var blevet en usikker og angst hund eller mere negativt påvirket (hun har stress .. men ved ikke om det er pga. min sygdom eller ej for hun har haft det siden jeg fik hende ... men bedre bliver det ikke af at jeg er syg anyway) så håber jeg at jeg havde fundet et bedre hjem til hende ...

    Tænkte faktisk på at en border og dig ville passe perfekt sammen :o) Stadig en pleaser men på en helt anden måde med et noget andet sprog :o) Såå spændende :o)


  • #43   23. sep 2011 Schhh Kaoz kan måske høre dig :o)

    Så lyder det som om de allerede er på rette spor hvad angår Duncan.
    Fortsætter du træningen med dem? Der er vel alligevel en del at lære .. for ejeren? :o)


  • #44   23. sep 2011 Ja vi mødes 2 gange i ugen her den første tid... Og jeg starter lige med at rette hendes fejl og mangler, og så går vi ellers bare og pludrer indtil jeg peger på linen, holder en hånd på hendes ryg (hunden trækker, ret dig op) =)

    Og Kaoz æææælsker sin moar og ved da godt at jeg aldrig får en sofahund som ham i en anden hund.. Ingen mere hengiven og loyalm - han er moars øjesten jo ; )


  • #45   23. sep 2011 .. og jeg vil finde min seng vil jeg.. klokken er større end den burde være =)

  • #46   23. sep 2011 Nurh. :o)

    I må sove godt og drømme sødt :o)


Kommentér på:
En sikker base er vejen frem !

Annonce