Kastration af border collie (LANG) {{forumTopicSubject}}

Hej HG.

Jeg er nu nået frem til at jeg er 80% overbevist om at min Milo skal kastreres. Men jeg har stadigvæk en tvivl, fordi jeg er bange for at han skal ændre sig, ændre personlighed og sådan. Lad mig starte med at beskrive ham og hans "problemer" med andre hunde. Milo er en meget aktiv og venlig hund, han vil rigtig gerne hilse og lege med andre hunde uanset køn, og har aldrig vist rigtig aggression overfor andre hunde. Derudover er han ekstremt tæveglad. Vi går flere gange om ugen i hundeskov , hvor vi er en fast flok der plejer at mødes med vores hunde og Milo han elsker det, men her indenfor den sidste månede, er han begyndt at vise dominans overfor de andre hanhunde derude, og det har resulteret i små opgør mellem de to hanhunde, hvor Milo som regel bare sætter dem på plads, så snart de reagere på at han lægger hovedet hen over nakken på dem. Det virker til tider lidt voldsomt og jeg har kun 1 gang været nødt til at skille ham og en anden hanhund ad fordi jeg synes det blev for voldsomt. Men det tager som regel kun lige 5 sek. og så er der ingen problemer mere, og de to hanhunde kan fortsat lege sammen, fordi de nu har bestemt hvem der er øverst. Dette gør mig egentligt ikke det helt store lige nu, fordi der netop ikke er noget alvorligt i det, det er jo bare min dreng der lige vil vise at han er en rigtig mand og gerne vil vise at han dominere. Men kan godt se at det måske på længere sigt kan blive et problem!!
Men men men, det der så går mig på er, at på de her ture i hundeskoven kommer der altid én hund (det er oftest ligemeget om det er en tæve, eller en han, eller en kastrat) som Milo bare er helt BESAT af.. Han kan simpelthen ikke abstrahere fra den hund, og bruger resten af turen derude på at gå den i bagdelen, og forsøge at komme op på ryggen og humpe den, og uanset hvor mange gange han bliver afvist af den anden hund,og uanset hvor hidsig den anden hund bliver, så bliver Milo bare mere og mere opsat på den, og han bliver helt hvalpefljollet og gør og piver, og når vi så tager hjem så nogen gange fortsætter han med at pive. Dette er virkelig frustrerende, ikke kun for os, men især for Milo tænker jeg.
Det samme sker hvis han bare får fært af en tæve, den behøver ikke engang at være højløbsk, men så begynder han også at savle og pive helt vildt og køre helt derop hvor jeg slet ikke har kontakt til ham, jeg kan stå og vifte med både bold, og lækker kyllingepølse, ellerfrikadelle lige for næsen af ham, men han ænser det slet ikke.. Dette har jeg nu oplevet lidt af til rally træning, og det er simpelthen så synd for Milo, fordi han kan slet ikke samle sig, og jeg bliver jo bare frustreret og køre hjem med ham, og der fortsætter hans klynkeri nogle gange. Det samme oplevede vi efter hans noget kiksede seksuelle debut ( http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=448985 ) hvor han havde hængt sammen med tæven i 3 kvarte. Da vi kom hjem i lejligheden lige omkring midnat, var han fuldstændigt ulykkelig, løb rundt i lejligheden og pev og hylede helt vildt, og da vi gik i seng, og sagde godnat, så lagde han sig da ganske rigtigt som han plejer ind under sengen, men han fortsatte med at ligge og hyle og piive, og der gik ikke længe før han igen var rundt omkring i lejligheden for at lede efter tæven mens han pev og pev. Klokken halv 5 om morgenene faldt han endelig til ro og min kæreste kunne få lidt søvn. En uges tid senere kom tævens ejer op forbi os med dyrlægeregningen, og hun duftede simpelthen bare såååå godt at milo nærmest kastede sig over hende, og milo er normalt ikke glad for fremmede, men hun fik hele snuseturen, og han kyssede hende, og hoppede op af hende, og da hun så var gået så begyndte pivekoncerten eller igen.. denne gang lå han dog roligt under sofabordet, men hans piven var stadig KONSTANT!! SUK!! Så på grund af alt det så ville det være oplagt at kastrere ham, han er nu blevet 1 år og 8 måneder, og vi tror ikke længere at det er noget han vokser fra..

Men men men nu kommer min store tvivl.. Jeg er ekstremt bange for at en kastration vil ændre hans personlighed, og at han vil blive en mere angst hund, fordi han i forvejen er lidt forsigtig og bange overfor nye ting hvis vi er ude og gå en aften, og der ligger en hue, eller en stor træstamme på vejen, så er han meget meget forsigtig med at gå hen til den, han er dog ikke den der stikker halen mellem benene og løber hje, men det er jeg bange for at han måske kunne blive hvis han blev kastreret. Et andet eksempel er fyrværkeri, Milo er ikke bange for fyrværkeri, og nytårsaften ville han gerne stå i hoveddøren sammen med mig og se på at hans far og de andre i familien fyrede rakketter af ude på vejen, man kunne godt se at det var lidt skræmmende lige i det de flløj til vejret og når de sagde "BUM" men han løb ikke rædselsslagen med halen mellem benene ind og gemte sig under sofaen. Er bange for at det måske vil ændre sig hvis han bliver kastreret.. Er i det hele taget bare bange for at "miste" den dejlige hund jeg har nu, som i mine øjne er den perfekte hund med den perfekte personlighed, men som bare er plaget af hormoner..:(

På plussiden, er der helt klart flest punkter, såsom at han:
- Slipper af med hormonerne og dermed forhåbentligt bliver mindre seksuelt frustreret, og bliver mere velafbalanceret.
- Får mere arbejdsro på ham og forhåbentligt igennem træning styrke hans selvtillid, og lyst til at lære. (vil gerne starte konkurrencer med ham)
- Han tager muligvis på, hvilket er positivt da han er meget slank, og meget småtspisende i forvejen.
- Han slipper måske af med sin meget slemme forhudsbetændelse.
- Han kan ikke lave "ups" kuld, og vi har i forvejen ingen planer om at bruge ham til avl.

Så hvis vi lige opsumere så er jeg som sagt 80, njaa måske 85% sikker på at kastration er det rigtige, MEN jeg er bange for hvilke negative konsekvenser det vil få er bange for at han bliver angst og at han mister sin nuværende personlighed.. Så mit spørgsmål er vel egentligt om der er nogen der har stået i samme situation. og hvilke erfaringer i har gjort jeg efter I fik kastreret jeres hund.. Er det kun hormonelt at de forandre sig, eller ændre deres personlighed sig også ?? Og hvad vil i råde mig til at gøre ?

Puha det blev en lang smøre.. På forhånd tusind tak for jeres råd.

Mvh. Alexandra